helse: interview

Michael Maze

SMERTER SLUKKEDE

gnisten

MEN GAV PLADS TIL

nye drømme

Michael Maze faldt for bordtennis tidligt i livet, og kærligheden til spillet udviklede sig til en succesfuld karriere. Men selvom han levede drømmen, gik det på et tidspunkt op for ham, at drømmen ikke kunne vare evigt, og at han var nødt til at finde veje udenfor sporten, hvis ikke hans liv skulle ende som et smertemareridt. Af: Clara Edgar / Foto: Lars H- Laursen

M

ange drenge og piger drømmer om, hvad de skal være, når de bliver store. Prinsesser, brandmænd, astronauter, verdensstjerner. Jeg kan selv huske at have haft den slags drømme, og det kan du sikkert også. For mig blev mine barnefantasier ikke til noget, og det gør det nok for de færreste. For i takt med, at man bliver ældre og får øjnene op for andre karriereveje, begrænset af ideen om, hvad der er muligt, kan realisme komme til at overskygge passion. Men der findes nogle få, som får en idé i en tidlig alder, holder ved og gør drengedrømmen til en levevej. Sådan et menneske er på vej hen for at møde mig. Jeg har taget plads ved et bord på bistroen John & Woo, som åbnede i september sidste år, og som han er medejer af. Omgivelserne er klassiske med reminiscenser af franske caféer og en elegance, som på nogle måder har måttet vige pladsen for det rustikke urbane udtryk herhjemme i

6

Kort om Michael Maze: • Født september 1981. • Tidl. europamester i single (bordtennis). • Siden 2006 én af verdens 20 bedste spillere. • I en alder af 22 år var han Danmarks bedste bordtenningsspiller nogensinde. • Har vundet syv medaljer ved både EM, VM og OL. • I 2006 annoncerede Michael Maze, at han stoppede karrieren pga. skader. • I 2018 valgte han dog at genoptage karrieren med henblik på at deltage i OL i 2020.

de senere år. Bordene er dækket af glatte, ­hvide duge og et lag af hvidt papir. Ved hver en plads ligger en sammenfoldet serviet og agerer seng for det fine sølvbestik. Der er paneler langs væggene, som er mørke, men bliver brudt af spejle og klassiske motiver. På mange måder er det svært at sammenkoble bistroen med manden, som ejer den, og som har brugt det meste af sit liv lænet over grønne borde med et bat i hånden.

Kærligheden forsvandt Døren til bistroen går op, og ind træder 38-årige Michael Maze. Han har i dagens anledning skiftet sportsshorts og klubtrøje ud med jeans og en T-shirt. Han hilser på pigen bag baren, inden han finder vej op til mit bord, hvor han hilser med et let kram, selvom vi aldrig har mødt hinanden før. – Er du sulten? Vil du have noget at spise eller drikke? spørger han. To glas med juice og en kop kaffe bliver hurtigt serveret. Kaffebønnen, forklarer Michael,