Landet rundt
i Eriks vandresang
Vandresang Melodi: Den glade vandringsmand
Redaktionen har modtaget denne vandresang fra Erik Valgren. Erik er en erfaren vandrer, som ofte er med på turene i København og omegn. Men inden i vandreren gemmer sig en digter, som holder af at skrive sangtekster ved festlige og sociale lejligheder. Sangen på denne side har han skrevet inde i hovedet under vandringer med Dansk Vandrelaug, fortæller han. – Særligt inspireret blev jeg, da vi under en vandring i en skov oplevede, at en kvinde gik for sig selv for at lade vandet. Vi gik lidt videre og standsede for at vente på hende. Men hun dukkede ikke op. Det viste sig, at hun var faret vild. Så husk at give turleder besked, evt. ved at bruge et kropssignal, siger Erik.
Tekst: Erik Valgreen | Foto: Arkiv, Fod på Danmark
1. Vi er en flok, der går og går med vadevandregen. Vi drøner rundt og tror vi får så kønne vandreben. Falderi, faldera … Så kønne skinneben.
3. Og skulle noget presse på ved synet af lidt vand, så ved vi en, der altså må ha’ rystet nissemand. Falderi, faldera … Ha’ rystet for lidt vand.
5. Vi leder hid og leder did hvem er nu blevet væk? En kvinde gemmer sig med flid bag en ligusterhæk. Falderi, faldera … Hun driver måske gæk.
2. Og er vi kommet lidt af vej og ser os vildt omkring så viser du, at du er sej med GPS i sving. Falderi, faldera … Med gp-tingeling
4. Og er du til en snak min ven så får det ingen nød et ord og du får ti igen med tak fordi du bød. Falderi, faldera … Du er nu godt nok sød.
6. Se manden falder agterud han er godt nok ret slidt så giv ham dog et ekstra skud, men gør det nu lidt blidt. Falderi, faldera … Så holder han nok trit. Erik Valgreen
30
02-2017