Mediegruppen-Medieinfo-Demo-Idraetiskolen

Page 20

Elever skal optage video i idrætstimerne Ny digital platform skal gøre eleverne mere bevidste om egen læringsproces, når de optager videoklip og ’tagger’ dem med begreber hentet fra Fælles Mål. Reportage fra et forskningsprojekt. - Så må I gerne hente jeres telefoner. Men I skal lade volleyboldene være, råber idrætslærer Lars Tjørnelund Nissen. I dag og de næste par uger skal femte årgang på Rantzausminde Skole filme hinandens finger- og baggerslag som et led i forskningsprojektet DigiMovez. Det går ud på at udvikle en webbaseret platform med tilhørende app til smartphones, så eleverne kan producere videoklip til en fælles database, der fx kan bruges under indlæringen af tekniske færdigheder. Men der er flere lag i det. Eleverne skal forsyne hvert af de korte videoklip med forskellige tags, som så efterfølgende kan bruges, når man søger i materialesamlingen. Et tag kan for eksempel være ’fingerslag’, ’volleyball’, ’færdighedstræning’, ’fair play’ eller måske ’samarbejde’ - og eleverne skal selv vurdere, hvordan deres konkrete idrætsaktiviteter hænger sammen med de faglige mål for idrætsfaget. - Læringsmålet er, at eleverne bliver sat i en situation, hvor de ikke bare optager video, men reflekterer over deres egen læringsproces og bliver bevidste om målene for undervisningen. Idræt er ikke ’bare’ et bevægelsesfag: Idræt skal være sjovt, eleverne skal have sved på panden og så skal de lære noget. Og med den her platform har eleverne også noget, de kan vise forældrene. Så det er også med til at synliggøre idrætsfaget, siger Lars Tjørnelund Nissen. - Og så kan det være med til at give en større effekt af træningen, tilføjer forsker og lektor Lars Elbæk fra Syddansk Universitet. Han er ankermand på projekt DigiMovez og har gode erfaringer med brugen af video fra sin egen undervisning på universitetet. Dem håber han at kunne omsætte til folkeskolen. - Der giver selvfølgelig nogle små pauser, når man skal se videoklippene. Til gengæld lærer

20

nr. 1 . 2012

Eleverne bliver bevidste om, hvad de lærer i idræt, når de optager hinanden på video og diskuterer øvelsernes faglige indhold.

eleverne mere, de bliver mere engagerede i undervisningen, og træningen bliver ofte mere intensiv, lyder vurderingen fra Lars Elbæk.

Eleverne kan selv bestemme Her til den allerførste test på Rantzausminde Skole er der placeret en række bærbare computere på bænkene ude i siden af hallen, og så skal eleverne i tremandshold optage videoklip og uploade dem direkte fra mobiltelefonerne til læringsplatformen. Der er lidt startvanskeligheder med at få elevernes smartphones, skolens pc’er og de nyudviklede programmer til at tale sammen, men efter en halv times tid har Magnus,

Freya og Sofus fået lagt et par videoklip ind på platformen og skal nu tilføje tags. - Hvad hedder øvelsen? spørger idrætslærer Lars Tjørnelund Nissen. - Baggerslag, svarer Freya, mens Sofus indtaster ordet. - Hvad indgår mere? - At bolden skal højt op, svarer Freya. - Godt, det handler altså om et baggerslag og om at få højde på, konstaterer Lars Tjørnelund Nissen. - Og om hurtighed, tilføjer Magnus, imens Sofus tilføjer guldkornene, som eleverne senere kan søge på, når de og andre skal arbejde videre med


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.