(
› ) Den måde, vi taler om maden på, er også
med til at bestemme vores madvaner. − I Danmark har vi ikke ret meget madsprog. Det er ikke som i Italien, hvor man kan snakke en halv time om pastaen. Hvis man spørger danske børn, hvorfor de ikke kan lide en ting, kan de ikke svare. Der skal vi ned og snakke om, hvordan det føles i munden og så videre. Børn spiser nemlig mere, hvis de taler mere om mad, forklarer Sanne Sansolios.
Resultaterne kræver handling For øjeblikket er hun i fuld gang med at udbrede resultaterne af projektet, som skal bruges i et internationalt samarbejde. − Det er vigtigt, at flere lande får trumfet igennem, at hvis vi gør sådan her − så kan det få betydning for folkesundheden, siger Sanne Sansolios, der personligt ikke er i tvivl om, at ordentlige madordninger anført af kost og ernæringsfaglige i et tæt samarbejde med det pædagogiske personale er et must på sigt. Men al forvirringen omkring den obligatoriske og nu frivillige ordning skal lægge sig. − Det kommer til at tage tid, før vi er tilbage på neutral grund. Og nej, der er
der tch? Det er llon fra scra r smager n egen boui ne di llo ig ui ad bo st e Laver du e. Knorrs ny et fra grunden. Det d til længer ingen grun dt, som én lav dst lige så go nemlig min lv. se ld fa t e effektive er enklere, mer så til de synes vi i hv de markant er du ikke og Desuden er ift sk for or Så hv bouillon? og billigere. emmelavede n.dk nye tiders hj egenbouillo in m w. ww Gå ind på vareprøve. og bestil en – e er m s og læ
28
KO S T & E R N Æ R I N G S FO R B U N D E T N R . 10 / N OV E M B E R / 2011
ingen penge, men resultaterne viser, at vi er nødt til at omprioritere. Så på sigt SKAL det kunne lade sig gøre for børnenes skyld. I mellemtiden skal vi lære af de mange eksempler, hvor det fungerer, hvor maden inddrages i de pædagogiske aktiviteter og køkkenet tænker bredt i mad.
Et godt eksempel Et af eksemplerne er Børnehuset Fuglsang. Her er madordningen med institutionsleder Ella Møllers ord ”mere end bespisning”. − Vi sætter et aftryk i børnene fremadrettet i den måde, de ser mad på. Vi gi’r madvaner og holdninger. Mad handler om så meget andet end at blive mæt og smage. Børn skal dufte, røre, se og mærke − og det kræver også pædagogisk arbejde, siger Ella Møller, der løbende sørger for at holde snakken om mad og måltider i gang i institutionen. − Jeg ser sådan på det, at som udviklingen er, skal vi ikke tilbyde ture til zoologisk have. Det gør familierne selv! Vi skal skrælle æbler og plukke bær og give en forståelse for, at maden ikke kun er det, vi køber halvfærdigt i Brug)› ( sen.
Info: Sapere-metoden Er et fransk, pædagogisk værktøj til at lære sine sanser og smag at kende, udtrykke sin smag, vove ny mad, øve sig i større variation og øge forbrugerbevidstheden. Se projektrapporten.
Læs mere Projektrapport Dagmar www.dagmar.plan.aau.dk Kost & Ernæringsforbundets vejledning www.kost.dk/børnemad
Børnehuset Fuglsang Ernæringsassistent Mette Lindorf Nielsen fortæller om sit arbejde med at inddrage børnene i Kost, ernæring & sundhed nr. 7/11.