helse: fokus !
Skyldig
Fokus
MUND & TÆNDER
Syreskader er det nye karies Nedbrydning af emaljen på grund af sodavand og syreholdigt slik angår ikke kun teenagere – det er hele familiens problem. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Colourbox
Syreskader er ikke huller i tænderne Når vi får huller i tænderne – det vi normalt kalder karies – er det på grund af syre. Men det er en syre, der udvikles, når mundens bakterier nedbryder madrester og sukker, som sidder på tænderne. Når man taler om syreskader, er det skader på emaljen, som er påført ved hjælp af syre udefra – for eksempel citronsyre fra sodavand og juice eller fosforsyre fra cola. Uanset om drikken er sukkerfri eller sukkerholdig.
44
helse / september 2013
O
pmærksomheden fra medierne var stor, da det for en halv snes år siden kom frem, at teenageres stigende forbrug af sodavand fik deres emalje til at forsvinde. Når emaljen er ætset bort, kan den aldrig gendannes, og tænderne bliver meget følsomme. Så advarselslamperne blinkede over hele landet. Den første, store undersøgelse af fænomenet i Danmark blev lavet på baggrund af børn i den offentlige tandpleje i Aarhus. Dengang viste forskere fra Tandlægeskolen, at omkring 15 procent af de 15-17-årige aarhusianere havde alvorlige ætsningsskader, hvor dele af deres emalje var tæret helt bort, så det følsomme tandben var blottet. Siden har hele den offentlige tandpleje været opmærksom på problemet, selvom det indtil videre har vist sig umuligt at oprette en ensartet, landsdækkende opgørelse af syreskaderne – som faktisk ikke kun forårsages af sodavand, men også af for eksempel frugtjuice, energidrikke og af slik med sur smag.
Udviklingen er bremset I Aarhus, hvor de første undersøgelser blev gennemført, har man haft sin egen registrering, som viser både positive og negative tendenser. Leder af forebyggelse hos Aarhus kommunes tandpleje, Birthe Krabbe, fortæller, at antallet af syreskader heldigvis ikke er vokset. – Det ser ud til, at vi har bremset udviklingen hos teenagerne. Til gengæld er vi bekymrede over, at vi finder syreskader hos stadig yngre børn, forklarer hun. – Samtidig skal man tænke på, at de børn, som var med i vores første undersøgelse for mere end 10 år siden, er voksne i dag og kan have deres egne børn. Så vi anser i dag syreskader som hele familiens problem, siger Birthe Krabbe.
Opdager skaden for sent På Odontologisk Institut under Københavns Universitet møder overtandlæge Ulla Pallesen nogle af de værste tilfælde at syreskader, når patienterne er over 18 år og ude af den offentlige tandpleje. Og