”At skabe en bedre verden for alle motorcyklister”. Vores vision handler om mere end bare kubik og to hjul. Vi stræber efter at gøre en positiv forskel i verden –både gennem de fællesskabende aktiviteter vi tilbyder, som informerer, underholder og underviser samt ved at være en stærk stemme i debatten om mobilitet. Alt sammen for at hjælpe vores medlemmer til en bedre verden på motorcykel.
Ved at fortælle om, hvad vi tilbyder, og aktivt at være fortalere for vores værdier, kan vi bidrage til positive forandringer i samfundet for motorcyklister.
IND HOLD
Services
og tilbud til medlemmerne
Mere MCTC for medlemmerne
5
De mest populære nyheder i 2024
6
8
Motorcyklismen i Danmark i tal Nøgletal 2024
12
14
Topdanmarks forsikringstilbud til medlemmerne
11
Kommunikation
Fællesskab
Fordele
Indflydelse
Mere MCTC for medlemmerne
2024 HAR VÆRET ET ÅR med mange forandringer i både motorcykelmiljøet, på det politiske plan og i MCTC som forening. Vi har med udgangspunkt i medlemmernes ønsker og foreningens styrker udformet en strategiplan, som skal føre MCTC mod at være det naturlige valg af forening for alle motorcyklister.
Den omfatter fire kerneområder, hvor vi allerede i 2024 har intensiveret indsatsen. Inden for kommunikation har vi styrket vores digitale platforme med ny hjemmeside og webshop, nyt intranet til foreningens frivillige samt lagt forarbejdet til lanceringen af nyhedsbreve. I forhold til indflydelse har vi i løbet af 2024 skabt stærke bånd i det danske motorcykelmiljø med øget tilstedeværelse i råd og udvalg under Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen samt i Rådet for Sikker Trafik, ligesom vi i 2025 arbejder på at ansætte en politisk medarbejder i samarbejde med MFF og MIF. Fællesskab er et kerneområde, der får øget fokus i 2025, men i 2024 har vi været igennem ansættelsesprocessen af en ny eventmanager, der skal gøre dette muligt. Allerede nu er der dog uddannet flere frivillige og lanceret flere kørekurser end nogensinde, ligesom det fjerde kerneområde, fordele, er blevet udbygget med nye rabataftaler, som du kan læse mere om på de kommende sider.
FORENINGENS ØKONOMI er også et af de vigtigste områder for medlemmerne. Derfor har vi lagt mange kræfter i at skabe et sundt fundament i en forening, der ligesom næsten alle andre foreninger i Danmark er påvirket af samfundets udvikling, hvor selve foreningslivet er under pres. Vi har effektiviseret driften, øget digitaliseringen, styrket vores formueforvaltning og sidst, men ikke mindst: skabt flere alternative indtægtskilder for foreningen end medlemskontingenter. Vi er stolte af at komme ud af 2024 med et sundt, positivt resultat og især på baggrund af et år, hvor vi har lavet massive investeringer i både driften og i bygningerne i foreningen.
Alt i alt mener vi, at MCTC i 2024 har lagt fundamentet til et 2025, hvor vi styrker foreningens fællesskab, kommunikation, fordele og indflydelse. Vi glæder os til at bygge videre på denne udvikling og til på sigt at skabe en bedre verden for alle motorcyklister.
MCTC
Landsforeningen for motorcyklister
kerneområder
Kommunikation – Det vigtigste for medlemmerne er at blive informeret og underholdt om alt, hvad der rører sig i motorcykelverdenen, og det gør vi på både print, hjemmeside, mail og sociale medier.
Indflydelse – Politisk arbejde har næsthøjest prioritet blandt medlemmerne, og det er et område, vi har haft øget fokus på i 2024 med flere nye samarbejder.
Fællesskab – Motorcyklisme er fællesskab, og i MCTC tilbyder vi allerede nu kørekurser, foredrag, rejser samt events på MCTC Camp – men der kommer mere!
Fordele – At støtte fællesskabet og modtage lækkert læsestof er skønt, men et medlemskab må også gerne give økonomisk mening. Vi har allerede gode rabataftaler med bl.a. Topdanmark, og i 2024 er der indgået endnu flere.
MCTC’s
Endnu flere medlemstilbud
MCTC ARBEJDER konstant på at skabe bedre forhold for motorcyklister. Det gælder blandt andet ved løbende at udvide paletten af fordele til foreningens medlemmer – og her var 2024 ingen undtagelse. Ved årsskiftet kunne MCTC nemlig stolt meddele, at arbejdet med at skaffe nye partnere i løbet af 2024 havde båret frugt, således at der – foruden foreningens mangeårige samarbejde med Topdanmark – nu også er tre nye partnere i folden: Uno-X, Energi Fyn og Falck.
AFTALERNE ER IKKE alene med til at styrke MCTC som forening. De kommer også MCTC’s mange medlemmer til gavn i form af en række fordele og rabatter som eksempelvis billigere brændstof, ladeløsning og vejhjælp. “Aftalerne er med til at sikre, at alle MCTC’s medlemmer kan få både praktiske og økonomiske fordele, der giver flere penge til det vigtigste – nemlig at køre på motorcykel. I 2025 fortsætter vi vores rejse mod mere MCTC for alle medlemmer – mere fællesskab, mere
kommunikation, mere politisk arbejde og sidst, men ikke mindst: endnu flere fordele ved at være medlem af MCTC,” udtalte MCTC’s daværende direktør, Hans Jørgen Hansen, i forbindelse med nyheden om de nye partnerskaber.
UDOVER MCTC’S TRE NYE partnere er der som nævnt også Topdanmark, som MCTC har samarbejdet med siden 1984. Aftalen lever i bedste velgående og giver for eksempel MCTC-medlemmer 22 procent rabat på motorcykelforsikring og gratis vinterdækning. MCTC’s øvrige medlemsfordele dækker adgang til +2.800 rabataftaler gennem Visma LogBuy, kurser, konkurrencer og meget, meget mere. Du finder et udpluk af foreningens mange fordele- og rabataftaler i listen til højre. Alternativt kan du scanne QR-koden, som sender dig videre til fordelssiden på mctc.dk, som altid er opdateret.
MCTC medlemsfordele
Forsikring – Få 22 procent rabat på motorcykelforsikring og gratis vinterdækning hos vores trofaste samarbejdspartner Topdanmark.
Vejhjælp – I samarbejde med Falck tilbyder vi fordelagtige rabatter på forskellige vejhjælpspakker til både motorcykel, bil og knallert.
Brændstof – Få friheden med på vejen med et Uno-X Privatkort med medlemsfordele, som giver rabat på at tanke, lade og vaske.
Energi – Hvis du er på udkig efter en komplet ladeløsning til din bil og/eller motorcykel, er der penge at spare med Energi Fyn.
Kørekurser – Som MCTC-medlem kan du komme på motorcykelkørekursus for kun 250 kroner.
Events – MCTC afholder jævnligt events, foredrag og konkurrencer for foreningens medlemmer.
Mange tusinde brugere var del af MCTC-universet i 2024 – både via foreningens hjemmeside MCTC.dk, Facebook, Instagram, YouTube og naturligvis MCTC-magasinet. Herunder har vi samlet nogle af højdepunkterne fra MCTC’s kanaler i det forgangne år.
FACEBOOK:
Populære konkurrencer
MCTC’s Facebookside er et digitalt samlingspunkt for tusindvis af motorcykelinteresserede, der får information og underholdning om stort, småt, nært og fjernt i relation til motorcykler – og deltager i konkurrencer om lokkende præmier! For i 2024 var dét opslag, der gav mest trafik i kommentarsporet, muligheden for at vinde billetter til årets Motorshow i Herning.
Køb eller sælg brugt
Mere end 4.000 annoncer blev oprettet i køb/salg-gruppen MCTC-forum på Facebook i 2024. Det er 11 nye brugte produkter hver eneste dag året rundt – både motorcykler, udstyr og andet tilbehør i hele landet.
INSTAGRAM:
Et eventyr i Sydamerika
MCTC.DK:
Hvordan er kørekortreglerne?
MCTC.dk rummer masser af nyttigt guidestof, og i 2024 var den mest læste vidensartikel vores grundige vejledning til de nuværende regler for motorcykelkørekort i alle kategorier.
Færdselsstyrelsens støjmålinger
Den nyhed, der fik flest ind på MCTC.dk i 2024, var artiklen om Færdselsstyrelsens vejsidesyn og medfølgende støjmålinger af motorcykler, og læserne tilbragte i gennemsnit over et minut på at læse den –dét er lang tid for online-nyhedsartikler.
Ses vi eller hvad?
Foruden forsiden og MIT MCTC, hvor medlemmerne kan administrere deres medlemskab og læse magasinet online, var den mest besøgte side på MCTC.dk vores kalender med alskens spændende træf, events og øvrige arrangementer.
På Instagram-profilen @MCTCdanmark er der spændende kig bag kulissen og flotte billeder fra historierne i MCTC-magasinet. I 2024 var det mest populære af de 75 permanente opslag svenske Hanna Johanssons imponerende motorcykelrejse gennem Sydamerika.
MCTC-MAGASINET:
Danmarks største motorcykelmagasin
I 2024 udgav MCTC 924 siders indhold fordelt over årets otte magasiner og det årlige oversigtsværk MCTC-guide.
Test af alle typer
I MCTC-magasinet tester vi motorcykler for enhver smag: I 2024 havde vi intet mindre end 40 motorcykler gennem testgaragen fra 14 forskellige mærker fra både Asien, Europa og Nordamerika.
Nyt og gammelt
Hvad end man er til den nyeste teknologi eller de udødelige klassikere, finder man det i MCTC-magasinet. I 2024 testede vi både elektriske- og hybridmotorcykler, mens den ældste motorcykel, vi kørte, var fra 1939.
Fart eller forbrug
Med 170 hestekræfter var Ducati Multistrada V4 den kraftigste motorcykel, vi havde mellem hænderne i 2024. I den anden ende af spektret kunne Kawasaki Ninja e-1 med syv hestekræfter køres af enhver.
Inspiration fra hele verden
MCTC-magasinet inspirerer også med spændende eventyr og rejseoplevelser under både danske himmelstrøg og nogle gange helt ud i de fjerneste afkroge af verden. I 2024 tog rejsebeskrivelserne således læserne af MCTCmagasinet med på ture igennem mere end 30 forskellige lande.
Husk motorcyklisterne
MCTC arbejder også politisk for at forbedre forholdene for motorcyklister, og på et møde med Rådet for Sikker Trafik fremhævede MCTC motorcyklers fravær i kampagneplanen 2025. Som resultatet heraf har Rådet for Sikker Trafik lovet at søge inddragelse af motorcyklismen i fremtidige kampagner.
Høringssvar til Færdselsstyrelsen
I 2024 afgav MCTC også høringssvar til Færdselsstyrelsen imod, at koblinger til mc-trailere skal monteres efter mc-fabrikantens anvisninger, da denne ændring af juridisk ansvar risikerer at umuliggøre fremtidige godkendelser.
53,8 år
Alder på bruger
Gennemsnitsalderen blandt MCTCmedlemmer med Topdanmark motorcykelforsikring er knap 54 år.
58 %
Andel med kaskodækning
Flertallet har deres motorcykel forsikret med kasko, der dækker tyveri og skader på egen motorcykel.
78,9 %
Andel med førerulykke
Langt de fleste tilvælger førerulykke, der dækker personskade ved mindst 5 procents mén, død og begravelse.
40 års samarbejde med mening
2024 MARKERER 40-året for samarbejdsaftalen mellem MCTC og Topdanmark, der siden 1984 har sikret medlemmerne fremragende forsikringsdækning til konkurrencedygtige priser.
Rabataftalen er løbende blevet opdateret med stigende procentsatser, senest fra 20 procent til 22 procent rabat, mens nyere tiltag som elitestatus allerede fra 28-årig og gratis vinterdækning har været med til at holde samarbejdet aktuelt gennem tiden.
FORUDEN MCTC-RABAT tilbyder Topdanmark en samlerabat på 12 procent, hvis man har både indboforsikring samt to øvrige forsikringer på enten hus, fritidshus, bil/ MC, ulykke eller børn. Da den kommer oveni MCTC’s rabataftale, kan foreningens medlemmer altså få op til 34 procent rabat på deres motorcykelforsikring hos Topdanmark – dét synes vi, er et god tilbud.
Derfor er vi også glade for, at de fleste medlemmer deler den opfattelse og har deres motorcykel forsikret hos Topdanmark. Flertallet har desuden kaskodækning af deres
motorcykel, mens halvdelen ikke har behov for mere end laveste kilometerforbrug på 3.000, og kun 17 procent tilvælger ubegrænsede kilometer på deres forsikring. Derfor mener vi også, at det giver mening at holde fast i at betale ud fra sit kørselsbehov i stedet for altid at inkludere ubegrænset kilometer med øget udgift for flertallet til følge.
DEN GENNEMSNITLIGE motorcyklist med
Topdanmarks MCTC-rabat var i 2024 knap 54 år gammel, og det foretrukne motorcykelmærke var Honda med 23 procent, skarpt forfulgt af Yamaha på 21 procent og Suzuki på 19 procent. Alle mærker er dog at finde, og ret interessant udgør Nimbus 1,19 procent af de forsikrede motorcykler, hvilket er på niveau med KTM og mere end Aprilia.
Betryggende er det derudover, at 79 procent af MCTC’s medlemmer med Topdanmark forsikring tilvælger dækning af førerulykke, så det ikke kun er motorcyklen, men også mennesket på den, der er dækket i tilfælde af et uheld. Tak for 40 gode år, vi glæder os til at fortsætte fremtiden sammen!
Topdanmark bliver fra 2025 del af If Forsikring
Per 1. juli 2025 bliver Topdanmark officielt en del af If-koncernen.
Fusionen betyder, at Topdanmark bliver del af Nordens største forsikringsselskab.
Alle MCTC-medlemmer beholder deres forsikring(er) i Topdanmark med samme dækninger og medlemsfordele som hidtil.
28,7 år er gennemsnitsalderen på motorcykler
171.638
indregistrerede motorcykler i Danmark
13
dræbte på motorcykel*
30.134
besøgende på Motorshow i Herning
162 alvorligt tilskadekomne*
2.800 nye motorcykler fik nummerplade på
30 lettere tilskadekomne*
7.300 besøgende på MC Messen i København
var det mest populære nye mc-mærke i Danmark
91.931 motorcykler krydsede Storebælt
108
5.400 gæster til Egeskov MC Træf
876 sigtelser for vanvidskørsel
7.319 udstedte mc-kørekort
nye indregistrerede Yamaha MT-07’er og dermed den mest populære nye enkeltmodel i Danmark
31.454 medlemmer af MCTC
2024 var uden tvivl det bedste år i nyere tid økonomisk set, hvor forrige års underskud blev vendt til et overskud på 1,8 million kroner takket være omfattende besparelser og øget indtjening fra både kontingent og partnerskaber.