
5 minute read
OBS–vigtigtnyt!
Kære alle læsere af vores kirkeblad
Kirkebladet har været en vigtig del af Vejstrup Valgmenighed, sådan cirka altid og i mange udgaver.
Formidling af nyheder, billeder, gudstjenestelister, arrangementer, præstens ord osv. har altid været vigtigt for os – men, kirkebladet er efterhånden dyrt; det er portoen på den del, der skal sendes også, og det bliver svært at finde nye, som vil påtage sig opgaven som omdelere efter ”vi gamle”, som har tjansen nu. Desuden er der ofte fejl i avisernes arrangements – og gudstjenestelister.
Vi har i menighedsråd og på personalemøder længe talt om, hvad vi kan erstatte kirkebladet med.
I har sikkert set det KirkeNyt, som er et tillæg til Ugeavisen Svendborg.
Ugeavisen Svendborg er gratis for modtageren og omdeles til alle husstande i hele Svendborg kommune.
En annonce i KirkeNyt er ikke gratis for os, men har den store fordel, at vi får vores aktiviteter/arrangementer omdelt sammen med de andre kirkers, og dermed kommer vi ud til en meget stor del af alle beboere i hele Svendborg og omegn. Vi vil blive set af mange flere end nu, hvor kirkebladet kun kommer til medlemmer.
Vi har medlemmer, som ikke bor i lokalområdet. De skal selvfølgelig have samme information som alle andre.
Det kan være et udvidet månedligt Nyhedsbrev, lagt på mail og hjemmeside som nu, og for dem, som ikke er på mail og hjemmeside, som et fysisk brev. Den opgave løser vi, så ingen bliver dårligere stillet.
Det kirkeblad, du har i hånden nu, er det sidste i den nuværende form, derfor er det udvidet med decembers begivenheder.
Vi håber I vil tage godt imod det tillæg, som også bliver vores KirkeNyt.
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du fra årsskiftet har brug for et Nyhedsbrev i fysisk form.
Skriv eller ring til enten kirkeværge Lene Isager, formand Lone Arntzen eller præst Anders Carlsson.
ÆNDRING I GUDSTJENESTETID - KONCERT AFLYST
Hvorfor står det ikke i avisen?
Kære medlemmer
Vi har indimellem svært ved at få vores beskeder om nyheder, ændringer i tidspunkter med mere kommunikeret ud i de skrevne medier i tide.
Det sker jo også, at vi med meget kort varsel må ændre/aflyse arrangementer, og derfor til jer, som har adgang til elektronisk at modtage vores Nyhedsbrev, og som ikke allerede er meldt til eller har skiftet mailadresse – så send en mail til undertegnede med accept af, at vi må sætte jer på listen.
Vi er også opmærksomme på, at ikke alle har adgang til at bruge computer og/eller mobiltelefon. Hvis vi fra jer kunne få en lille tilbagemelding om, at I ikke har denne mulighed, vil vi se på, hvordan vi kan løse dette. Det vil være noget nemmere at finde frem til en løsning, når vi ved, hvor mange det drejer sig om.
I kan enten skrive et brev med jeres oplysninger eller ringe til undertegnede.
Lene Isager
Nyt i kirkehuset
Ombygningen af Vejstrup Forsamlingshus er startet, og vi har indgået en aftale med huset om, at de kan afholde nogle af deres arrangementer i kirkehuset.
Det drejer sig om følgende:
Live stream foredrag fra Aarhus Universitet:
29.08.2023 Test af Livestream
12.09.2023 Test af Livestream
19.09.2023 kl. 19.00 21.00 – Saving our insects
26.09.2023 kl. 19.00 21.00 – Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?
24.10.2023 kl. 19.00 21.00 – Hvordan fungerer hjernen?
07.11.2023 kl. 19.00 21.00 – Antistof og antiverden
14.11.2023 kl. 19.00 21.00 – Uden kryptering intet internet
21.11.2023 kl. 19.00 21.00 – Celler deler os
Fællesspisning – ” Vejstrup spiser sammen”:
03.08.2023 kl. 17.30
05.10.2023 kl. 17.30
07.12.2023 kl. 17.30
Alle er velkomne til disse arrangementer, foredragene er utrolig spændende, og der er gratis adgang. Fællesspisningen koster kr. 50, for voksne, og børn under 12 år spiser gratis.
Der er tilmelding hos Bitten 52148883 senest tirsdagen før. Vi ses!
Lene Isager
Kridtcirklen
Programmet for kridtcirklen efteråret 23 ser således ud:
Vi læser følgende titler:
10. oktober: Sofi Oksanen: Stalins køer
7. november: Barbara Kingsolver: Frodig sommer
5. december: Ludmilla Spektor: Emigrant på livstid
Vi mødes kl. 19.30 hos Asta Fjord, Gudme Søpark 27, Gudme.
Tilmelding er nødvendig senest 1. september pga. bogbestilling Pris 25 kr. pr. sæson.
Asta Fjord/Herdis Iversen
Formand:
Lone Arntzen, Albjergvej 47, 5883 Oure. tlf. 4025 5382 formand@vejstrupvalgmenighed.dk
Næstformand: Esben Jensen, Kirsebærvej 10, 5700 Svendborg, tlf. 2142 9089 esben@vejstrupvalgmenighed.dk
Kirkeværge og MHRmedlem: Lene Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup, tlf. 4040 2646, kirkevaerge@vejstrupvalgmenighed.dk
Menighedsrådsmedlem: Elsemarie Hoffmann, Vængevej 21, 5771 Stenstrup, tlf. 6226 1843 / 6027 7373 naestformand@vejstrupvalgmenighed.dk
”Syng Gammel Dansk”
Så er der igen mulighed for at synge med på de gamle kendte viser og revytekster – når Andrè og Torben slår dørene op i kirkehusets ” Visecafe” – kom og vær med til at genopdage disse skønne tekster.
Vi har tidligere oplevet en del af disse velkendte, gode gamle viser i Forsamlingshuset, men da Forsamlingshuset er under ombygning, åbner vi visecafeen i kirkehuset her ved
Valgmenighedskirken.
I cafeen kan der købes kaffe, te, kage og vin.
Velkommen til alle sangglade torsdag d. 26. oktober kl. 19.00.
Andrè Isager og Torben Nielsen
Menighedsrådsmedlem: Vibeke Søndergaard, Kilenvej 19, 5883 Oure, tlf. 6228 2318 / 2164 5586 Vibeke@vejstrupvalgmenighed.dk
Menighedsrådsmedlem: Anne Tingager, Sognevej 19, 5884 Gudme, tlf. 2016 6570 anne@vejstrupvalgmenighed.dk
Menighedsrådsmedlem: Niels Nyholm nyholm.niels@gmail.com
Regnskabsfører: Lone Rosager, Dronningemaen 27 2.th, 5700 Svendborg Tlf. : 2216 9861
Mail: mail@rosagerregnskab.dk
Vandretur til Klintholm Kalkgrave
Søndag den 27. august kl. 13.00
Har du været omkring Klintholm kalkgrave, har du hørt klokkefrøerne ’ringe’?
Hvis ikke, så tag med på en guidet tur, arrangeret af kirkerne i gamle Gudme kommune.
Det er et helt fantastisk smukt og spændende område lige her i vores del af Østfyn.
Området er Nationalt Geologisk interesseområde. At klokkefrøerne lever her, var desuden med til at udnævne området på Klintholm til Natura 2000, og derfor tages der store hensyn til klokkefrøerne og deres levesteder.
Området er ikke besværligt at gå i, der er gode stier.
Kaffe og kage har vi med. Mødested: Ppladsen på Klintholmvej.
For mere info: kontakt Irene Friis på 22 52 73 75 eller Lone A. på 40 25 53 82.
Valgmenighedspræst:
Anders Carlsson
Landevejen 65, 5882 Vejstrup tlf. 6228 1081 / 4047 5919 praest@vejstrupvalgmenighed.dk
Organist:
Frey Thyrré Klarskov
Sdr. Højrupvejen 41, 5750 Ringe tlf. 22 35 22 31 freyklarskov@gmail.com
LunArs
Suppleanter: Annika Klevang akk@vejstrup.dk
Mette Quist mequ@aabyskovmail.dk
Graver: Mo Fog tlf. 29 45 93 63 graver@vejstrupvalgmenighed.dk gæster valgmenigheden med performance-koncerten MOD
Søndag den 5. november kl. 19.00
Valgmenigheden har fornøjelsen af at præsentere mangfoldig Musik, Drama, Historie/Fortællekunst og Dans fremført af LunArs, som er en gruppe af kvindelige udøvende kunstnere på Fyn. Forestillingens titel er MOD.
Mod er selve livsnerven i det liv, vi lever med hinanden og os selv. Det er mod, som får os til at tage de små og store skridt i livet, og som udvikler os som mennesker.
Mod til at sige til og fra, mod til at elske, mod til at tro, mod til at handle – også når alt håb synes ude.
MOD er en mangfoldig størrelse, vi ikke kan leve uden.
MOD er en forestilling for alle.
Lone Arntzen
Sangarrangør: André Isager, Landevejen 82, 5882 Vejstrup. tlf. 2078 6187 andreas.isager@hotmail.com
Kirkesanger og musiker: Vakant
Gravstene fortæller historie
Det gør de, hvis vi er så heldige at kende mennesket bag de navne, som står på stenen. Det gør vi langt fra altid.
Karen Rosenberg, Lene Isager og jeg har nu, efter en meget travl og lang tid i kirken og på kirkegården, genoptaget registrering og sortering af gravstenene i Lunden. Nogle af stenene vil blive brugt hos os til andet formål, andre vil med tiden få en passende placering i forhold til kirkegårdens udvikling, eventuelt genopstået som kunstværker. Resten vil blive afhentet snarest og knust eller genanvendt som gravstene. Det er et spændende – og tidskrævende arbejde. Vi kan sagtens bruge et par eller 10 ekstra hænder. Interesseret? Ring Lone A. på 40 25 53 82 eller skriv til formand eller kirkeværge. Mailadressen er bagest i kirkebladet.
Generalforsamling/Årsmøde
Generalforsamling søndag den 17. marts 2024 kl. 12.30
Lige nu, midt i juni, med blikstille sommervarme og tørke, er det næsten ikke til at forestille sig julen om et halvt år eller en søndag i marts 2024 med sne, måske? Men tiden går hurtigt.
Mange er allerede godt i gang med at planlægge arbejde og møder i første halvår af 2024, derfor denne meget tidlige annoncering af generalforsamlingen
2024, som vi holder den 17. marts kl. 12.30. Som altid med gudstjeneste og frokost først. Vores vedtægter sætter rammen med faste punkter – i begyndelsen af 2024 kommer der mere på.