Konfirmandernes dannelsestur til Skotland

Konfirmandernes dannelsestur gik i år til Skotland. Det var en fantastisk spændende tur med en blanding af kultur, religion, historie, natur, storby, gode snakke og masser af grin.

Vi boede i den skønne og meget centrale bydel Old Town i Edinburgh. Et fantastisk område i flere niveauer med mange trapper mellem de forskellige gader og seværdigheder.

Vi oplevede meget i Edinburgh. Vi besøgte bl.a. Edinburgh Castle, som er en historisk fæstning beliggende på Castle Rock. Borgen har gennem tiderne spillet en central rolle i kampen om magten i Skotland, og nogle arkæologer påstår sågar, at der har været menneskelig aktivitet på stedet siden jernalderen. Midt i Edinburgh mødte vi en ”sækkepibespillemand.” Vi stoppede op og snakkede med ham. Han havde været i dansk tv, og da spillemanden fandt ud af, at vi kom fra Danmark, spillede han straks 2 danske sange, hvilket naturligvis varmede vores danske hjerter. Camera Obscura besøgte vi også. Et spændende sted i 6 etager, hvor der fandtes alle mulige attraktioner og tricks: hologrammer, 3D, computere m.m. King’s Close var også meget interessant. Her stiftede vi bekendtskab med Edinburghs skjulte historie.

I byen Dunblane overværede vi gudstjenesten i katedralen. Derefter nød vi en kop kaffe/te/sodavand, og samtidig fik vi en hyggelig snak med menigheden. Heldige var vi, da koret Belhaven Choristers skulle opføre en koncert i katedralen lige efter kaffedrikningen. Koret bestod af ca. 30 korsangere i alderen fra 6 til 15 år. En fantastisk koncert. De skønne børn og unge mennesker var så dygtige. De sang fantastisk flot.

Senere på ugen var vi på en 12­timers tur til Højlandet og til højlandets hovedstad, Inverness. En skøn tur, hvor vi oplevede bjerge, bakker og søer samt smukke blomster, buske og træer. Selvfølgelig var vi også på udkig efter Loch Ness uhyret i søen Loch Ness, men uhyret viste sig selvfølgelig ikke den dag!

Skotland er, som vi alle ved, kendt for sin store whiskyproduktion, så derfor var det næsten et must for os at besøge et ”Whisky Distillery.” Vi besøgte destilleriet Tomatin hvilket var meget interessant. Vi smagte whiskyen. Nogle syntes, at den var ok, andre syntes, at den smagte rædselsfuldt.

”Både himmel og jord blev sat i bevægelse for at få åbnet en PRIMEbutik den sidste dag”

De unge ­ og selvfølgelig også os ”lidt ældre” ­ nød Skotlandsturen med de mange forskellige oplevelser og nye indtryk.

De unge var hurtige til at navigere rundt i byen på egen hånd og gode til at passe den aftalte tid. De hyggede sig med hinanden og med os ældre. Alle havde det godt og hyggeligt med hinanden.

Vi lærte alle sammen noget nyt på turen. Vi fik alle stor viden om fortiden, om vikingerne, om religionen og om Skotlands historie, men vi ”lidt ældre” fik bestemt også indblik i de unges verden. Vi blev belært om youtuberes indflydelse på salg af f.eks. PRIME, som vores kære konfirmander var ”storkøbere” af. Både himmel og jord blev sat i bevægelse for at få åbnet en PRIMEbutik den sidste dag, så de unge kunne få brugt de opsparede kostpenge på PRIME, lige inden vi skulle hjem.

Vi fik også sagt farvel med maner ved at bestige et af Edinburghs vulkanbjerge, hvorfra der var en fantastisk udsigt over den meget velholdte by med dens stærke historie.

Charlotte Hyldal (Alberts mor)

Elsemarie Hoffmann

Edinburgh 2023

Af sted!

Syv konfirmander på tur med Anders og Elsemarie samt tre forældre eller bedsteforældre. Vi mødes på Nyborg station med glæde i maven og forventning i kroppen. Nu sker det! Den tur vi har talt om hele konfirmandåret: Edinburgh, Skotland ”Here we come!”: Tog, fly, sporvogn, eller Tram, som sådan en sporvogn kaldes i Skotland, og omsider er vi fremme ved ”STAY CENTRAL”, vores hotel, som holder, hvad de lover; for det lille hotel ligger sandelig lige i hjertet af Edinburgh, hvorfra vi kan løbe ud og se på byen.

Vi bygger selv vores burgere den første aften, vi finder flødeboller på en seng, vi sveder og må bytte værelser imellem os. Larmen fra Edinburghs nattepuls slår os gennem væggene, og det er svært at falde i søvn, men hvem gider også at sove, når man er på tur med gode venner? Ikke os!

Hotellet er godt. Vi ser det næste morgen: ungdommeligt indrettet i farver og med plads til at være 13 og 14 år. Haggis til morgenmad til dem, der har lyst, pandekager med baconsirup til de mindre eksperimenterende men tilpas nysgerrige.

Hundenes, heksenes og Harry’s World Udenfor i forårsluften går vi til en kirkegård for at besøge Bobbys grav. Bobby er en hund og skotternes symbol på trofasthed og loyalitet, fordi den i 15 år trofast sov bag sin herres gravsten, indtil den selv døde, og som den første og eneste hund fik sin egen gravplads på menneskenes kirkegård.

Kirkegården er menneskenes, ligesom Edinburgh, men heksene tager deres plads i byen, hvor de lystigt guider og fortællervilligt åbner for en verden af spøgelseshistorier og okkulte beretninger om besættelser, heksekraft og uløselige mysterier af Harry Potterske dimensioner.

Vi fortsætter vores gåtur mod Edinburgh Castle og til The Grass Market, hvor skotterne tidligere solgte køer og hængte forbryderne. I dag sælger de blot fredelige grøntsager. Vi går ad The Royal Mile og fristes af skotskternet dit og skotskternet dat i kashmiruld. Vi møder en sækkepiberspiller, besøger katedralen og illusionshuset Camera Obscura, hvor intet er, hvad det ser ud til, og dagen slutter vi af med hotelgemme og passende støj, som vi selv laver.

Hver dag er PRIME TIME!

Søuhyret var ikke hjemme

Den tredje dag hedder vores buschauffør Bob og han er fortælleglad præcis som Anders og de skotske hekse. Vi lytter til historier om klostre, træsorter egnet til tømmer, vi smager på skotsk whisky på destilleri Tomatin. Vi passerer Lock Ness og spejder efter uhyret – forgæves viser det sig, men til gengæld får vi smukke landskaber at se i alle 12 busturstimer.

Englestemmer og et Edinburgh i flere lag

På fjerdedagen hopper vi på et tog til Dunblane for at deltage i en gudstjeneste og opleve endnu en katedral. Vi taler med menigheden, mens vi propper os med småkager. Katedralen har besøg af et skotsk børnekor med englestemmer. De synger for os efter småkagespisningen, og vi glemmer helt tyngden i kroppen, da stemmer og sækkepiber løfter os op.

En engel eller to kunne de nok også have haft brug for i middelalderen, da pesten hærgede Skotland og resten af Europa: Vi ser det, da vi senere på dagen i Mary King’s Close går under jorden for at erfare, hvordan skotterne levede og boede i lugten af pis og fiskeolie for hundredvis af år siden. Vi mærker følelsen af at bo tæt sammen mange mennesker i etager i meget små rum – også under pesten.

Under det pulserende edinburghske storbyliv i det gamle velbevarede middelalderske Edinburgh når ordet pandemi nye højder. Vi ser pestdoktoren med sit kragenæb og sin stok prikke til de døende skotter fulde af pestsår. Vi forestiller os ham slå de levende skotter væk fra sig med selv samme stok for at holde eventuelle smittede på behørig afstand. 2020 i Danmark, foran en skærmfuld klassekammerater, bliver pludselig en overkommelig erindring ved siden af middelalderens version af epidemi og karantæne.

Det hjælper at komme op i almindeligt gadeniveau igen. Trække vejret, rette ryggen og for sidste gang råbe: ”PRIME TIME!”

TAK!

Dagen efter går turen baglæns: Tram, fly, tog. Gaver på skødet, PRIME i taskerne, oplevelsesfyldte og fulde af fællesskab, der ikke forsvinder.

Tak Anders og Elsemarie.

Dennis Knappe (Oles far)