7 minute read

Ny teknologi i teltet New technology in the tent by the waterfront

Ny teknologi i teltet

Jeg ville gerne ud og se branchen og så vende tilbage. Det var også derfor jeg kom i lære på værftet.

På havnen i Marstal ligger en kæmpe bygning, der huser HCC Bådeværft. Gennem en hvid dør kommer man ind i det overfyldte kontor, videre til et snedkerværksted, og i den store hal finder vi Monica, ejeren af værftet. I arbejdsbukser og med håret samlet i en hestehale står hun ved en nylavet jolle, der er så fin og frisk, at man har lyst til at ae den. Det har Monica dog ikke tid til.

For 8 år siden købte hun værftet efter at have været i lære der i 4 år – og før det havde hun sejlet som besætning på lystyachter, og uddannet sig til styrmand. Da hun købte værftet, kom hun til at købe en fabrik med: ”Der kan ske meget på Birkholm,” som hun siger. Hun er født i Marstal og har boet på den lille ø Birkholm, når hun altså var hjemme fra sine hyrer i hele verden. ”Jeg ville gerne ud og se branchen og så vende tilbage. Det var også derfor, jeg kom i lære på værftet.”

Fabrikken, hun købte med værftet, laver blokke - træblokke, som tovværk løber igennem - og de leverer til hele verden som den eneste fabrik, der er certificeret til det. I fabrikkens værksted står Bastian, snedker fra Frankrig, omgivet af mange kasser med blokke i flere størrelser. Monica løfter en op: ”De bliver også brugt til teater, den her er til Malta og dens sikkerhedsvægt er 2 tons. Det vil sige, at den vil kunne bære 10 tons.”

New technology in the tent by the waterfront

At the harbour in Marstal you will find a huge building: The domicile of HCC Bådeværft (HCC Boatyard). Behind a white door we find the stuffed office, we continue to a carpentry workshop and in the big hall we finally find Monica, the owner of the boatyard. She is in her workwear - her long hair in a ponytail - standing beside a newly made dinghy. It is so soft and fresh, you almost feel like caressing it – but Monica does not have the time for such things.

Monica fører os videre ud på kajen, hvor et stort telt rummer en lystyacht. ”Den kom sejlende hertil for et år siden, og den er færdigrenoveret om et år. Det er et 100 år gammelt skib og vi har splittet det ad og pillet alt ud. Da den blev bygget, var det det mest moderne, man kunne finde, og når vi er færdige med den, er den fyldt med den nyeste teknologi. Vi sætter et hybridanlæg i og det bliver det første skib der har det. Sejlene bliver lavet af genbrugsplast, som er opsamlet i havet.”

Ét projekt af den art, det er hvad værftet kan tage, for de mangler både medarbejdere og plads. Heldigvis har Monica kunnet købe større lokaler på Marstal havn. Allerede nu er medarbejderne i gang med at flytte længere hen ad kajen og den store hal, der tidligere har fungeret som kombineret bådopbevaring og værksted, skal nu kun huse opbevaring: ”At have både opbevaring og reparationer samme sted kræver virkelig meget rengøring og afdækning,” griner Monica.

Monica vendte tilbage til Ærø på grund af den knowhow der ligger på øen og traditionerne for søfart. Hun håber, at flere flytter til, for værftet søger både elektriker, mekaniker og bådebygger.

Eight years ago, she bought the boatyard after having spent four years as an apprentice there. Previously she sailed as crew member on yachts and got her education as helmsman. When she bought the boatyard, she ended up buying a factory as well: “A lot of things can happen on Birkholm” as she says about the tiny island close to Ærø, were she spent her youth. She is born in Marstal and returned to Birkholm whenever she wasn't sailing around the world. “I wanted to get my own impression of the business and then return. That is also why I did my apprentice at the boatyard.”

The factory she bought produces blocks - wooden blocks which the ropes run through - and they have costumers all over the world as they are the only certified factory. In the workshop we meet Bastian, a woodworker from France, surrounded by boxes full of blocks in many sizes. Monica grabs hold of one: “They are used in theater and film production as well. These are for Malta and its security range is two tons. Which means that it can carry ten.”

Monica guides us to the quay, where a big tent holds a yacht. “They brought it here sailing last year and we will be done with it in a year. The ship is 100 years old, and we took it apart and emptied it. When it was built you could not find anything more modern – when we are done, it will be the same, it will be packed with the newest technology. We add a hybrid propulsion system, and it will be one of the first in a yacht. The sails will be made of recycled plastic gathered in the sea.”

The boatyard can do one project like that at a time because they lack both employees and space. Luckily, Monica was able to buy an old shipyard further down the harbor and the employees are already preparing for the relocation. The big hall, which was used for storage as well as workshop will now only be used for storage. “Having storage and workshop under the same roof takes a lot of cleaning,” she laughs.

Monica returned to Ærø because of the knowhow and the maritime traditions. She wishes for more

”Ærø er et åbent samfund at komme ind i – det er en søfartsfordel. Igennem historien har man sejlet ud og taget forskellige nationaliteter med tilbage, så folk bliver budt velkommen uanset. Desuden synes jeg, at Navigationsskolen skaber et utrolig godt netværk. Nu har jeg min familie herovre, men på skolen kommer der mange mennesker, som sejler ud og vender tilbage igen. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle tilbage. Meget af det skyldes kolleger, som stadig er her.”

Monica blev gift for et par år siden – med en bådebygger fra København. ”Han havde ligesom ikke noget valg,” smiler hun, ”det er svært at flytte et værft.” Så han måtte flytte til Ærø og i dag har parret både hus på øen Birkholm og i Marstal.

Og det kan godt være, værftet udvider, men det er ikke noget, der bliver talt så meget om. Der sker ting og sager på havnen i Marstal, som for eksempel at skoleskibet Georg Stage lægger til – HCC Bådeværft har været med på en gennemgribende renovering af skibet – men det er jo nærmest bare hverdag. Ligesom renoveringen af store yachter og en enestående fabrik.

people to move to Ærø, as the shipyard needs both electricians, mechanics and boatbuilders.

“The society here is very open-minded – because of the sailing tradition. Throughout history, the islanders have sailed out and returned with people of many nationalities; people are welcomed no matter what. I find that the School of Navigation gives an incredible network for newcomers. I have my family here, but at the school you will meet a lot of people who leave and come back. I did not imagine that I would come back. But I did, also because of my wonderful colleagues.”

Monica was married a year ago – to a boatbuilder from Copenhagen. “He did not have a choice,” she smiles. ”It is not easy to move a boatyard.” He had to move to Ærø. He now works at the yard and the couple has houses both on Birkholm and in Marstal.

And even though the shipyard is expanding and costumers come from all around the world – they do not talk a lot about it. Things happen at the harbor in Marstal – like a visit by the old training ship Georg Stage, which HCC Bådeværft participated in reconstructing; and like the work on big yachts and an outstanding factory.

Erhvervsliv på Ærø

Ærø har over 1000 cvr-registrerede virksomheder. Vi har alt fra håndværk til 100% digitale arbejdspladser. Vores tre største brancher er turisme, landbrug og det maritime.

Business on Ærø

Ærø has over a 1000 business registered. We have everything from craftsmanship to 100 % digital workplaces. Our three biggest sections are tourism, agriculture and the maritime areas.

This article is from: