Page 1

Fra agerland til allemandsland Regnvandshåndtering og terrænbearbejdning på Holbæk Arena - et nyt aktivitetsområde

Af Marit Kristiansen


Fra agerland til allemandsland From farm land to all man’s land

30 point specialeprojekt, afleveret november 2013 Udarbejdet af: 

Marit Kristiansen - vtd860 maritkristiansen@hotmail.dk

Afd. for Landskabsarkitektur og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Vejleder: 

Adjunkt Antje Backhaus

Projektområde: Beliggenhed: Øst for Kunsthøjskolen og syd for Skagerakvej, Holbæk Arealstørrelse: 42 ha

2

Fotos tilhører Marit Kristiansen med mindre andet er angivet Alle kort er orienteret mod nord med mindre andet er angivet


Forord Nærværende 30 point speciale er afslutningen på et femårigt uddannelsesforløb indenfor fagområdet landskabsarkitektur på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Specialet har taget udgangspunkt i konkurrencen: Holbæk Arena, der blev udskrevet af Holbæk Kommune i december 2012.

Opgaven består af to dele: Nærværende rapport, som omhandler program, baggrund, teori og en detaljeret projektbeskrivelse samt en planche som fremlægges i forbindelse med forsvaret af specialet.

Hensigten med specialet har været at komme med forslag til hvordan et nyt, udendørs idrætsområde kan indrettes så det tiltrækker personer, der i øjeblikket ikke er fysisk aktive, samtidig med at regnvandsopsamling og tilgængelighed tænkes ind i området.

Specialet henvender sig primært til andre landskabsarkitekter, der ønsker at arbejde med design af udendørs arealer, hvor motion, regnvandsopsamling og terrænbearbejdning er en del af designet.

Stort tak til min vejleder, Antje Backhaus, samt til planlægger Lone Blok Rasmussen fra Plan og Byg, Holbæk Kommune, for hjælp med tegningsmateriale og informationer om projektområdet.

Frederiksberg, november 2013 __________________________________ Marit Kristiansen, vtd860

3


Resumé Formålet med dette speciale har været at udarbejde et forslag til udformningen af et nyt sportsområde i Holbæk Kommune. Opgaven tager udgangspunkt i en konkurrence, som Holbæk Kommune udskrev i december 2012. Et 42 ha stort landbrugsareal ønskes omdannet til en sportspark, Holbæk Arena, som samler kommunens mange idrætstilbud og som inviterer borgere med forskellig fysisk aktivitetsniveau til området.

Som baggrund for projektet er der lavet et litteraturstudie af danskernes motionsvaner. Derudover er forskellige metoder

4

til regnvandshåndtering undersøgt og til yderligere belysning af disse emner er relevante sites besøgt. Projektområdets terræn er derefter analyseret ved anvendelse af bl.a. AutoCad Civil 3D. På grundlag af disse analyser og registreringer af eksisterende forhold opstilles flere forslag til udformningen af en kommende sportspark. En diskussion af disse forslag har til slut udmøntet sig i en masterplan for området, hvor en stor del af de oprindelige landskabelige træk bevares og hvor regnvandet i vidt omfang håndteres lokalt samtidig med at borgere med forskellige aktivitetsinteresser inviteres ind på området.


Abstract The purpose of this thesis has been to develop a proposal for the design of a new sports area in HolbĂŚk Municipality.

The assignment is based on a competition that was announced by HolbĂŚk Municipality in December 2012. A 42-acre agricultural area is desired transformed into a sports park, HolbĂŚk Arena, which brings together many local sports activities and invites people with different levels of physical activity to the area. A literature study of Danish exercise habits has been performed as background for the project. In addition, various methods of storm water management has been investigated

and to throw further light on these issues relevant sites has been visited. The terrain of the project area has then been analyzed using, among other AutoCAD Civil 3D. On the basis of these analyzes and records of existing conditions several suggestions for the design of a future sports park has been proposed. A discussion of these proposals has finally resulted in a master plan for the area where a large part of the original landscape features has been preserved and the rainwater handled locally to a large extent while citizens with different activity interests are invited into the area.

5


Indholdsfortegnelse Forord.........................................................3 Resumé.......................................................4 Abstract......................................................5 Indholdsfortegnelse....................................6 Indledning..................................................7 Baggrund........................................8 Området........................................11 Afgrænsning af projektet.............12 Problemformulering.....................13 Metode.....................................................14 Registrering og analyse............................15 Historisk analyse..........................16 Nærområdet.................................18 Infrastruktur.................................20 Lovmæssige forudsætninger og begrænsninger..............................20 Eksisterende forhold....................22 Brugerønsker................................24 Analyse af terrænet......................26 Litteraturstudier.......................................31 Motionsvaner...............................32 Regnvandshåndtering...................40

6

Inspiration................................................47 Gentofte Sportspark.....................48 Musicon.......................................50 Selsmoseparken............................54 Køge Kyst....................................56 Augustenborg, Sverige................58 Gyngemose Park..........................60 Toftenäs Våtmarkspark................62 Diverse projekter..........................64 Sammenfattende bemærkninger til inspirationskilderne..................68 Konceptudvikling.....................................69 Projektforslag...........................................73 Koncept........................................74 Overordnet projektidé..................74 Udviklingsplan.............................74 Fase 1 - Området indtages............76 Fase 2 - Ny adgangsvej................77 Fase 3 - Projektforslag.................78 Diskussion................................................93 Konklusion...............................................95 Perspektivering........................................96

Litteraturliste....................................................97 Bilag 1. Uddrag af konkurrencematerialet.....101 Bilag 2. Regnvandshåndtering.......................106 Bilag 3. Plantegning 1:2000


Indledning

7


Baggrund Danmarks årsnedbør 1874-2012

mm

Nogle af de emner, der diskuteres i Danmark i disse år, er dels klimaforandringernes betydning for Danmark og dels folkesundheden og hvordan denne kan forbedres.

Forsommerens mange, kraftige regnskyl og efterfølgende oversvømmelser af floderne i Europa (Fig. 1) har med tydelighed vist hvor vigtigt det er at tage klimaforandringerne alvorligt. Selv om Danmark ikke har samme risiko for at opleve lignende tilstande er det vigtigt at forberede sig - især i forbindelse med planlægningen af nye udviklingsområder.

Siden DMI startede deres målinger i 1874 er den gennemsnitlige, årlige nedbørsmængde i Danmark steget med ca. 100 mm (Fig. 2). DMI’s beregninger tyder samtidig på at denne udvikling vil fortsætte således at der om vinteren vil ske en moderat stigning på 1,2-1,4 gange

8

Indledning

950mm 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020

År

Fig. 1. Oversvømmelser i Tyskland (Politiken, 2013)

den nuværende nedbørsmængde hen mod år 2100 og at der tilsvarende vil ske et mindre fald i sommernedbøren (0,75-0,9 i forhold til den nuværende nedbør)(DMI, 2010). Der vil antagelig ligeledes være en tendens til flere perioder med kraftig nedbør - især om efteråret - og en øget risiko for længere tørkeperioder i vækstsæsonen.

Fig. 2. Danmarks årsnedbør 1874-2012 (Cappelen, 2013)

Et andet emne, der jævnligt bliver diskuteret er motions indflydelse på folkesundheden. For nylig har en videnskabelig undersøgelse vist (Friis Schmidt et al., 2013), at danske diabetikeres medicinforbrug kan nedsættes, hvis de dyrker motion, men også at andre livsstilssygdomme kan behandles ved hjælp af motion.


%

Mænd

%

Kvinder

Mænd Kvinder

Fig. 3. Årsag til dødsfald i USA (Blair i Ibesen og Bangsbo, 2010)

Fig. 4. Procent fysisk inaktive fordelt på køn og alder (Ottiz, 2011)

Det er også kendt at fysisk inaktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme. I Danmark er 4.500 dødsfald hvert år relateret til fysisk inaktivitet hvilket svarer til, at der hvert år dør 61 borgere i f.eks. Holbæk Kommune som følge af inaktivitet (Holbæk Kommune, 2006), jf. også Fig. 3. Derudover kan den fysisk inaktive forvente at leve 8-10 år kortere

uden langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. En undersøgelse af sundhedstilstanden i Holbæk Kommune i 2010 viste at der er en tendens til at borgerne bliver mindre fysisk aktive med alderen (Fig. 4, Ortiz, 2011). Således stiger andelen af fysisk inaktive fra ca. 29 % blandt de

16-24-årige til ca. 55 % blandt folk over 65 år. Samtidig viste undersøgelsen dog at mere end 70 % af de fysisk inaktive ønsker at ændre adfærd. Idrætsfaciliteterne i Holbæk by er generelt utidssvarende og nedslidte. I en undersøgelse foretaget af DGI-huse og haller i 2011 blev det vurderet, at det ville koste ca. 88 mio. kr. at renovere bygningerne til et tidssvarende niveau. Hvis man derimod i stedet brugte pengene på et helt nyt areal ville man også kunne tage hensyn til fremtidige behov og ønsker.

Da en række af Holbæks idrætsforeninger i efteråret 2011 foreslog Holbæk Kommune at etablere en idrætsby for hele kommunens borgere, bakkede byrådet derfor op om idéen. Foreningerne foreslog at man samlede forskellige idrætsaktiviteter, så som fodbold, håndbold og tennis på en af

Indledning

9


kommunens grunde, som i øjeblikket anvendes til landbrug.

En arkitektkonkurrence med arbejdstitlen, Holbæk Arena, blev derfor udskrevet af Holbæk Kommune i efteråret 2012. Tre prækvalificerede teams afleverede den 14. maj 2013 deres endelige konkurrenceforslag. Den 18. juni blev det vindende projekt fra COBE arkitekter (Fig. 5) derefter offentliggjort på det gamle rådhus i Holbæk. Det er med baggrund heri at dette projekt tager sit udgangspunkt.

Fig. 5. Vinderprojektet fra COBE arkitekter (Holbæk Kommune, 2013)

10

Indledning


Området Projektområdet ligger i den nordlige del af Holbæk Kommune (Fig. 6 og 7) og ca. 1 km sydvest for Holbæk Station. Området, der er ca. 42 ha stort, ejes af kommunen og anvendes i øjeblikket til landbrug.

Holbæk Station

Holbæk Kommune

N Projektområdet Fig. 6. Holbæk Kommune på Sjælland.

0

500 m

Fig. 7. Projektområdet i Holbæk Kommune ca. 1 km sydvest for Holbæk Station (Fra Google Earth).

Indledning

11


Afgrænsning af projektet

Nærværende projekt følger generelt betingelserne i konkurrenceprogrammet (Holbæk Kommune, 2012a), idet projektet emnemæssigt dog koncentrerer sig om det landskabsmæssige. Således er en del af konkurrenceprojektet af byggeteknisk karakter i form af ønsker til opførelse af en centerbygning og et stadion og denne del vil kun blive behandlet på skitseniveau. Ifølge konkurrenceprogrammet ønskes der forslag til en masterplan, der skal udføres i tre etaper over en årrække (Holbæk Kommune, 2012a, og Bilag 1). I 1. etape ønsker kommunen opført en central bygning på 2000 m2, anlagt en ridesti samt etableret 200 P-pladser til biler og 100 til cykler. I 2. etape ønskes bygninger på yderligere ca. 2200 m2, opført og yderligere 100 P-pladser til biler etableret.

12

Indledning

I 3. etape ønskes forslag til placering af et fodboldstadion, en række udendørs boldbaner, et atletikstadion samt diverse erhvervsfunktioner. I forbindelse med de tre etaper ønskes anlagt veje, pladser, cykel- og gangstier samt beplantning. Desuden ønskes forslag til håndtering af regnvandet (jf. konkurrencebeskrivelsen, Holbæk Kommune, 2012a). I nærværende projekt vil placeringen af et atletikstadion kun blive indikeret på planen, mens erhvervsfunktionerne tænkes placeret i centerbygningen og vil ikke blive beskrevet yderligere. Tilsvarende er placeringen af en pumpestation ikke vist, da den nemt kan indtænkes i landskabet i form af en mindre justering af dette (Fig. 8).

Fig. 8. Eksempel på pumpestation (bearbejdet fra Flygt, 2013)


ni 2 0 1 1 1 . ju 10:31

3

Problemformulering

En af Holbæk Kommunes visioner for projektområdet har været at skabe et område, der tiltrækker en bred vifte af kommunens borgere og hvor aktivitet i bred forstand er i centrum.

Sammenholdt med vigtigheden af regnsvandshåndtering har ønsket med nærværende projekt derfor været at besvare følgende spørgsmål:

• Hvordan kan landskabets karaktertræk i form af bakker og søer bevares mest muligt samtidig med at det bliver et område som tiltrækker borgere med forskellig aktivitetsniveau? • Hvordan kan regnvandet håndteres på området så det bliver en ressource og ikke en omkostning?

M arg

en n o t

er s id

e1

Indledning

13


Metode

I forbindelse med udarbejdelsen af et planforslag for Holbæk Arena har det været vigtigt at indsamle viden om befolkningens motionsvaner og idrætsvalg samt hvordan man kan tiltrække også nuværende fysisk inaktive til området. Derudover er der indsamlet viden om regnvandshåndtering.

Vidensindsamlingen er sket ved litteratursøgninger og internetstudier af rapporter og artikler om emnerne. Som inspirationskilde og til erfaringsopbygning er forskellige om-

14

råder med regnvandshåndtering og/ eller med fokus på sportsaktiviteter blevet besøgt. I forbindelse med besøgene er der foretaget kvalitative interviews af personer med faglig tilknytning til det besøgte område.

Endelig er der foretaget en registrering og analyse af projektområdet samt de nærliggende omgivelser, der kunne være af betydning for design af Holbæk Arena. Dette er sket på grundlag af • Informationer fra Holbæk Kom-

• • •

• •

mune og konkurrencematerialet. Ved observationer på og omkring projektområdet. Ved studie af litteratur omhandlende jordbundsforholdene i området. Historisk analyse af området i form af målebordsblade og topografiske kort (jf. litteraturlisten). Søgning i Miljødata for området. Udarbejdelse af terrænmodeller ved hjælp af AutoCad Civil 3D.

Dette arbejde har derefter udmøntet ud i forskellige skiftseforslag samt et endeligt planforslag for Holbæk Arena.


Registering og analyse

15


Historisk analyse

Projektområdet Holbæk Fjord

Projektområdet (rød stiplet linje) ligger på et areal, der tidligere hørte til Holbæk Slots Ladegård. Som det fremgår af høje målebordsbladet fra 1842-1899 (Fig. 9) var der en del små søer i morænelandskabets dødishuller samt mange åbne grøfter på området. Hele det areal der hørte til herregården blev anvendt som landbrugsjord, men senere blev der plantet fredskov på en del af gårdens jorde (Fig. 10). Derudover forsvandt de åbne grøfter samt to af de søer der fandtes på projektområdets areal - antagelig som følge af dræning. I 1962 blev Holbæk Slots Ladegård opkøbt af Holbæk Kommune, mens herregårdsbygningerne blev opkøbt af Ulrikka Marseen i 1963 i forbindelse med opstart af den kunsthøjskole, der også findes på arealet i dag. Som det fremgår af kortet fra 2012 (Fig. 11) er projektarealet uændret i forhold til kortet fra 1957-1976. I den mellemliggende periode er der opført boligbebyggelser nord og øst for arealet og fredskoven er udvidet så den i dag går fra Torbenlund Skov i syd til Holbæk Fjord i nord.

16

Registrering og analyse

Fig. 9. Høje målebordsblade (1842-1899)


Projektområdet

Projektområdet

Torbenlund Skov

Holbæk Fjord

Fredsk ov

Holbæk Fjord

Fig. 10. DTK/4-cm kort (Trykt 1957-1976)

Torbenlund Skov

Fig. 11. DTK/Kort25 (2012)

Registrering og analyse

17


Nærområdet

18

Fig. 12. Tveje Merløse Kirke

Fig. 13. Holbæk Rideklub

Fig. 14. Kunsthøjskolen i Holbæk

Projektområdet på 42 ha ligger i et morænelandskab syd for Holbæk by mellem Skagerakvej og Omfartsvejen og med udsigt til Tveje Merløse Kirke (Fig. 12) mod syd. Øst og nord for området ligger tre boligområder med en blanding af lejer- og ejerboliger. Grænsende op til den nordøstlige del af området ligger Holbæk Rideklub (Fig. 13) samt den selvejende institution: Kunsthøjskolen i Holbæk (Fig. 14). Kunsthøjskolen har til huse i bygningerne tilhørende herre-

gården, Holbæk Slots Ladegård, hvis tilhørende marker og skovområder blev opkøbt af Holbæk Kommune i 1962 og som projektområdet er en del af. Holbæk Rideklubs arealer ejes af Holbæk Kommune. Mod syd og sydvest ligger landbrugsmarker, der også ejes af Holbæk Kommune. Forskning har vist at hvis afstanden til et område er 1 km besøges det væsentlig mindre end hvis afstanden er 300 m

(Grahn og Stigsdotter, 2003). En gul stiplet linje viser derfor de boligområder, der ligger i en afstand af ca. 500 m fra projektområdet. Indenfor denne afstand ligger også Tveje Merløse Kirke, den sydligste del af Ladegårdsskovene med Haveskoven og Torbenlund Skov samt Holbæk Naturskole. Herfra er der stiforbindelse til Holbæk Fjord (Fig. 15 og 16). I skoven ved Holbæk Naturskole er der etableret en klatrepark (Fig. 17).

Registrering og analyse


Fig. 15. Holbæk Strandpark Holbæk Fjord Holbæk Strandpark Holbæk Station

Fig. 16. Stiforbindelse til Holbæk Strandpark

Knudskov Holbæk Stadion Boligområde

Haveskoven Holbæk Naturskole Torbenlund Skov

Ska Kunsthøj- gerakv ej skolen

Boligområde

Rideklub Boligområde

Om

fa

Fig. 17. Klatrepark ved Holbæk Naturskole

rt

sv ej

en

N Tveje Merløse Kirke 0

500 m

Projektområdet 500 m fra projektområdet

Registrering og analyse

19


Infrastruktur

Lovmæssige forudsætninger og begrænsninger

Projektområdet er afgrænset af Skagerakvej og Ladegårdsalléen mod nord og landbrugsmarker samt Omfartsvejen mod syd (Fig. 18). Ladegårdsalléen er lukket for gennemkørende biltrafik. Holbæk Kommune ønsker at adgangen til området fra nord fortrinsvis skal være for bløde trafikanter, mens biltrafikken hovedsagelig skal have adgang fra Omfartsvejen mod syd. Det forudsættes derfor at det er muligt at anlægge en ny vej herfra. Da landbrugsarealet er ejet af kommunen burde det kunne gøres uden problemer.

Projektområdet (Fig. 18) ligger i landzonen og er omfattet af rammebestemmelserne, 2.R02, i Kommuneplan 200718 (Holbæk Kommune, 2008). Ifølge denne kan der etableres mindre bebyggelse i området i tilknytning til områdets anvendelse til rekreative formål, friluftsaktiviteter og naturområde. Holbæk Kommune ønsker at overføre området til byzone og vil i den forbindelse lave en lokalplan for område, hvori bl.a. bygningshøjden ønskes ændret fra de nuværende 8,5 m i rammebestemmelserne til 26 m (Holbæk Kommune, 2012). Dette forudsættes også muligt. Gennem området løber også en hovedvandledning fra Holbæk Vand A/S og dennes placering ønsker kommunen bevaret. Af støjhensyn ønsker kommunen en afstand på minimun 25 m mellem boldbanerne og boliger.

20

Registrering og analyse

Mod nordøst er en mindre del af projektområdet beskyttet mod bebyggelse som følge af en skovbeskyttelse. Denne beskyttelse ønsker kommunen også ophævet i den nye lokalplan. Derudover er der en fredskov samt en beskyttet eng i området ved Holbæk Rideklub.

To §3-søer ligger henholdsvis på området og i skel mod vest. Ifølge undersøgelser foretaget af Holbæk Kommune (Rasmussen, 2013) er der ikke fundet nogen Bilag 4-arter i søerne, men på nærliggende arealer findes både stor vandsalamander og den spidssnudede frø, som der således skal tages hensyn til ved udarbejdelsen af et projektforslag.

Endelig skal den nuværende afstrømning af overfladeregnvand fra nabobebyggelsen, Syrengården, mod øst og ind på arenaområdet også kunne ske fremover.


§3 sø §3 sø

Beskyttet eng

§3 sø tsv eje

§3 sø

Skovbeskyttelsesområde

§3 sø

Beskyttet eng

Syrengården

Beskyttet mose

Hovedvandledning fra Holbæk Vand A/S

0

Ønsket hovedadgangsvej for biltrafik

e t dig kytte

Bes

N

n

Projektområde

Fredskov

Beskyttet eng med mose

fa r

Signaturforklaring:

Beskyttet dige

Holbæk Rideklub

Skovbeskyttelsesområde

Om

Lad Skager egår akv dsal ej léen

Skov bes omrkyttelse åde s-

§3 sø

Freds kov

Fredskov

Ønsket hovedadgangsvej for bløde trafikanter

§3 sø

500 m

Fig. 18. Miljøbegrænsinger for projektområdet (Foto fra Danmarks Miljøportal).

Registrering og analyse

21


Eksisterende forhold

Fig. 19. Den økologiske hvedemark

Projektområdet anvendes i dag til økologisk landbrug (Fig. 19). Det medfører at biodiversiteten er større end ved konventionel landbrug, hvilket også ses ved tilstedeværelsen af mange ikke-afgrøder så som valmue og grå bynke på hvedemarken. Midt på området er der en kratbevoksning rundt om §3-søen

22

Registrering og analyse

Fig. 20. Kratbevoksning ved §3-søen midt på området

(Fig. 20) og syd for den beskyttede eng ved Holbæk Rideklub er der opsat bistader (Fig. 21).

Det er muligt at se Tveje Merløse Kirke fra den sydøstlige del af området og denne udsigt ønsker Holbæk Kommune bevaret (Fig. 22 og 23).

Fig. 21. Bistader syd for engen ved Holbæk Rideklub

Hele vejen rundt langs projektområdet er der en trampet sti, der anvendes både af de nærmeste beboere og af Holbæk Rideklub, som en blanding af ridesti og vandresti (Fig. 24). Området er et kuperet morænelandskab (Fig. 25) og overordnet set skråner mod syd.


Tveje Merløse Kirke

Ska g egå erakve rdsa j llée n

Lad

Projektområdet Fig. 20

Fig. 23. Udsigten til Tveje Merløse Kirke (bag gården)

Fig. 21 Fig. 25

Fig. 24

Fig. 23

Fig. 24. Vandre-/ridestien rundt om projektområdet

Om

fa

N

rt

sv ej

Tveje Merløse Kirke

en 0

500 m

Fig. 22. Det bakkede morænelandskab (Foto fra Google Earth)

Fig. 25. Det bakkede morænelandskab

Registrering og analyse

23


Brugerønsker

Fig. 26. Modelprospekt for projektområdet (Illustration fra Kullegaard Arkitekter)

24

Indledning

For at optimere den fremtidige anvendelse af projektområdet er det vigtigt at tage hensyn til de kommende brugeres behov og ønsker. I forbindelse med opstart af konkurrenceprojektet har Holbæk Kommune afholdt flere møder med repræsentanter for de forskellige idrætsforeninger i Holbæk, bl.a. Nordvest FC, Holbæk Bold & Idrætsforening og Holbæk Håndboldklub.


Derudover har der været afholdt dialogmøder med borgerne i form af et borgermøde og et naboinddragelsesmøde for boligbebyggelserne nord og øst for projektarealet. Endelig har borgerne haft mulighed for at indsende skriftlige forslag til mulige aktiviteter på området. Nogle af de ønsker, som borgerne (Holbæk Kommune, 2012b)har fremført er: • Afskærmende (beplantning) mod boligbebyggelserne • Placering af støjende aktiviteter

• • • •

længst væk fra beboerne Klatrevæg Bevarelse af området til løbe- og gåture. Lys på stierne Gode tilkørselsforhold

Som en sidste ting skal projektforslaget tage hensyn til Holbæk Kommunes ønsker, som har udmøntet sig i form af en vision (DGI-huse og haller, 2012) for området:

• at skabe mest mulig aktivitet for flest mulige i sammenhæng med hele byen. Udearealer bringes i spil og nye tendenser understøttes, udbredes og samtænkes med hele byen. • Holbæk Arena er ikke kun aktivitet og høj puls. Holbæk Arena er også sted for hvilepuls og opladning. • Der skal tænkes på tværs af traditioner, livsfaser, elite, bredde og ikke mindst ved at indtænke et tværgående planlægningsperspektiv.

Indledning

25


Analyse af terrænet

Ved hjælp af AutoCAD Civil 3D er der lavet en terrænmodel for projektområdet. På grundlag af denne er terrænet analyseret med hensyn til lokale hældningsprocenter, hældningsretninger og koter.

Hældningsprocent

Fig. 27 viser en analyse af terrænet med hensyn til lokale hældninger. Pilenes retning angiver hvilken vej terrænet hælder, mens pilenes farve angiver hvor stor hældningen er.

26

Registrering og analyse

De største hældninger på >11 % findes hovedsagelig lige syd for fredskoven samt ved den eksisterende §3-sø på projektområdet (vist med røde cirkler om de røde pile). De gule pile viser hældninger på 5-11 % - en stigning, der regnes for at være for stejlt til kørestolsbrugere, men som er acceptabelt for normalt gående og cyklister. De grønne pile viser hældninger på under 5 %, jo mørkere grønne pile des

fladere områder. De mest mørkegrønne pile viser hvor hældningerne er på under 2 %, hvilket er så fladt, at det kan give problemer i forbindelse med afvanding.

Analysen kan bruges til at vise hvor man med fordel kan placere fodboldbaner, nemlig på de områder, der er forholdsvis flade, hvorved unødig terrænbeabejdning kan minimeres.


N

Terrænhældning

Farve

0-2 % 2-4 % 4-5 %

5-11 % 11-18 %

§3-sø

>18 %

Fredskov

0

500 m Fig. 27. Terrænets hældninger på projektområdet

Registrering og analyse

27


Hældning i forhold til verdenshjørner

N

Ved hjælp af terrænmodellen er projektområdet her analyseret med hensyn til fladernes hældningsretning. Overflader, der vender mod nord, er farvet mørkegrønne. Flader, der vender mod syd er farvet gule og flader, der vender mod henholdsvis øst og vest er farvet lysegrønne og røde. De hvide stiplede linjer, der går gennem området indikerer at der her er lokale niveaudale, hvor regnvand kan samles og evt. ledes langs med.

En vanddråbes bevægelse Lokale dale

De blå stiplede pile viser desuden hvordan en regndråbe ville bevæge sig, hvis den faldt de steder, der er markeret med en stjerne. Denne analyse kan bruges til at bestemme hvordan overfladevandet vil løbe på området og således vise hvor forsinkelsesveje for vandet med fordel vil kunne placeres.

V 0

28

Registrering og analyse

500 m

N

S

Ø


N

Terræn koter Ved hjælp af terrænmodellen er projektområdets overflade her analyseret med hensyn til kote (m.o.h.).

31,7 31,2 34,3

De blå områder har en kote på ca. 26 m, mens de brune områder ligger i kote 34,5-36 m.o.h. Der er således en højdeforskel på ca. 10 m mellem højeste og laveste punkt.

Holbæk Rideklub

35,2

30,9

34,6

Generelt ses det at området mod syd ligger lavere end området mod nord. Som det også fremgik af analysen af overfladens retning er der områder langs skellet mod rideklubben og mod boligbebyggelsen, Bernts Have, der er højere end det mellemliggende område. Kote-intervaller i m.o.h.

30,9

29,3

33,1

35,5 28,9

Farve

Bernts Have

29,4

34,5

34,5 - 36,0 m 33,0 - 34,5 m

32,3

33,3

26,9

31,5 - 33,0 m

28,4

30,0 - 31,5 m

26,8

29,0 - 30,0 m

32,6 29,1

28,0 - 29,0 m

28,3

27,0 - 28,0 m

26,5

33 Koteminimum Toppunkt

25,9 - 27,0 m

0

500 m

Registrering og analyse

29


N

Jordbundsforhold Boringer (Nyvang, 2006) forskellige steder i nærheden af projektområdet har vist, at der typisk er 10-25 m moræneler øverst og et lag med smeltevandssand nedenunder (Vestsjællands Amt, 2004). Der er dog fundet et område med ferskvandstørv i forbindelse med den §3-sø, der ligger på projektområdet (Trap, H. Nicolaysen, 2006). Ligeledes har boringer i nærområdet vist, at grundvandspejlet ligger 12-20 m under terræn. Dette betyder med stor sandsynlighed at tilstedeværelsen af søerne i området skyldes at regnvand tilbageholdes på overfladen af lerjorden og kun langsomt siver ned til grundvandet og at det ikke skyldes at grundvandsspejlet her ligger i overfladen.

§3-sø

Signaturforklaring: Placering af borehul Moræneler Ferskvandstørv

0

30

Registrering og analyse

500 m


Litteraturstudier

31


Motionsvaner 90 % 80 15-19 år 70

Mænd Alle 30-39 år

40

40-49 år 50-59 år

30

60-69 år 70+ år

20 10 0 1964

1975

1987

1993

1998

2004

2012

Fig. 29. De ti mest populære voksenidrætter i 2011 - fordelt på køn (Fra Laub, 2013)

to n

g Ba

dm

in

in

d

yk l sc

Fo db ol

de ve j La n

cy ke l di

ng

/K on

ng ni in Sp

st ik

Sv øm ni

na Gy m

Zu m ba

ur e

ic/

dr et

Ae ro b

Va n

b

ræ ni

lø io ns

yr ke t

St

Mænd

ng

Kvinder

gi n

Litteraturstudier

Kvinder

50

Jo g

32

20-29 år

60

g/

Jogging og styrketræning er de to mest dominerende voksenidrætter hos både mænd og kvinder (Fig. 29 fra Laub, 2013). Vandreture, aerobic og gymnastik er derimod kvindedominerede, mens især fodbold er domineret af mænd (Laub, 2013).

Fig. 28. Antal %, der har dyrket motion regelmæssigt det seneste år Antal % der har dyrket mtion regelmæssigt indenfor det seneste år (Graf tegnet på grundlag af data fra Bak et al., 2012)

m ot

Antallet af danskere, der dyrker motion regelmæssigt har været stigende gennem de sidste 50 år (Fig. 28 og Bak et al., 2012). Således dyrker 68 % af alle danskere over 15 år motion mindst én gang om ugen. For børn var tallet i 2011 86 % (Laub, 2013). Stigningen fra 2004 til 2012 har især været markant for de +60-årige. Samtidig udgør kvinderne nu en større del af de motionsaktive end mænd (71 % i forhold til 65 %) (Bak et al., 2012).

Hvis man kigger på aldersfordelingen, så stiger andelen, der dyrker gymnatik og som vandrer, med alderen (Fig. 30), mens især folk under 50 år løber, dyrker aerobic eller styrketræner (Bak et al., 2012) Samtidig har undersøgelser vist, at når voksne dyrker sport eller motion, foregår det ofte på egen hånd udenfor organiserede rammer. Således er i gennemsnit 63 % af alle voksne selvorganiserede, 41 % er organiserede i klubber, mens 29 % kommer i et privat træningscenter, f.eks. et fitnesscenter, yogacenter eller dansestudio (Bak et al., 2012). Det er derudover karakteristisk for de selvorganiserede aktiviteter (Fig. 31) at de oftest foregår udendørs og især i tilknytning til naturen, der typisk benyttes i forbindelse med løbe-, vandre- og cykelture (Laub, 2013). Også parker, veje, fortove,


Fig. 30. Ændring i valg af motionstype med alderen (Graf lavet på grundlag af data fra Bak et al., 2012)

60 50

Jogging/motionsløb Styrketræning+aerobic Vandreture

30

Gymnastik Svømning

20

35 % 30

%

40

Fig. 31. Organisering af de ti største motionsformer blandt voksne (Graf lavet på grundlag af data fra Laub og Pilgaard, 2012)

25

I privat center

20

I klub/forening

15

På egen hånd

10 5 0

Cykling 10

Fodbold

0 15-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 +

stier o. lign anvendes dog i stor stil (Fig. 32 fra Laub og Pilgaard, 2012). I modsætning hertil foregår de foreningsorganiserede voksnes aktiviteter typisk i traditionelle idrætshaller eller på særlige anlæg, der er tilpasset til den enkelte aktivitet, f.eks. på fodboldbaner (Pilgaard, 2009).

Na tu re n/ Ve sk je ,f ov or en to ve to g lig Fi n. tn es s c Sæ en rl te ig r Sæ ha l/ rl lo ig ka ud le en dø rs ba ne Gy m na st H ik je sa m l m Al e/ m ih in av de en lig id ræ ts ha l St ra nd en By en sp ar ke An r de t Va lo ka nd le et (h av ,s ø, å) Ar be jd sp la ds

Fig. 32. Hvor voksne dyrker motion (Graf fra Laub og Pilgaard, 2012)

Litteraturstudier

33


Fig. 33. De ti største idrætsgrene blandt børn - fordelt på køn (Fra Laub, 2013)

Også mange børn (50 %) dyrker motion på egen hånd i fritiden, men størstedelen (89 %) er dog aktive i foreninger (Fig. 33 fra Laub, 2013). Fodbold er den idræt, som børn dyrker mest. Det er dog hovedsagelig en drengesport, mens pigerne især går til gymnastik, dans eller ridning. Både piger og drenge svømmer. Halvdelen af alle børn anvender almindelige idrætshaller, men også særlige, udendørs idrætsbaner bliver brugt af mange børn, især i forbindelse med fodbold (Fig. 34 fra Laub og Pilgaard, 2012). Børn, der i fritiden dyrker idrætsaktiviteter på egen hånd, hopper bl.a. i trampolin, løber på rulleskøjter, spiller fodbold i haven, løber eller går ture.

34

Litteraturstudier

Piger

ld

bo

d Fo

Drenge

ng

ik

st

ni

øm Sv

na

m Gy

o

/m

g in

b

ns

tio

H

gg

Jo

ld

bo

d ån

k

/s

r te

øj sk

rd

oa

eb at

Ba

n to

in

dm

ns

Da

ng

e ur

ni

d Ri

t re nd

Va

le

l Ru

Fig. 34. Organisering af børns motionsaktiviteter (Fra Laub og Pilgaard, 2012)

l n n. le å) er er en en sa de nt ø, ka lig rk av ov ik t g h lo ,s an ce s pa sk i o v r s t a l t / / e a s s t n a S e e n h i de en ve en m m tn t( gh ba lig to An ur By Fi Gy de rli em rs at or de j n f ø æ N n , H i d S Va je en Am Ve ud g rli Sæ l

ha

ts

æ dr

g

n /a

le

ka

o /l


Fig. 35. Organisering af idrætsaktiviteter afhængig af alderen (Fra Laub og Pilgaard, 2012)

Som det også fremgår af ovenstående varierer brugen af forskellige idrætsfaciliteter en del med alderen (Laub, 2013). Således dominerer brugen af idrætsbyggeri/baner for personer under 20 år (Fig. 35 fra Laub og Pilgaard, 2012). Idrætsbyggeri/baner er idrætshaller inklusiv gymnastiksale og specielle haller/lokaler samt særlige udendørs anlæg så som fodboldbaner. Atletikan-

læg er et af de udendørs baneanlæg, der anvendes af under 1 % af befolkningen (Pilgaard, 2009). Anvendelsen af fitnesscentre topper omkring 18-30-års alderen og benyttes desuden mest af unge kvinder, hvilket også hænger sammen med, at kvinder dominerer indenfor idrætsgrenene: gymnastik, aerobic og dans. Anvendelsen af udendørs/offentlige områder er

derimod rimelig konstant gennem hele livet idet den varierer fra mellem 40 % for børn og til 60 % for 30-40-årige for derefter at falde igen. Ved udendørs/ offentlige områder forstås naturen/ skove, parker, veje, fortove og lign. samt vandelementer så som strande, havet, søer og åer. Seniorer motionerer også i naturen, men anvender i høj grad også gymnastiksale og andre idrætshaller.

Litteraturstudier

35


%

Mænd Kvinder

Fig. 36. Årsagen til dødsfald i USA (Fra Blair i Ibsen og Bangsbo, 2010)

Hvordan styrkes folkesundheden 12- 14 % af befolkningen i Danmark er fysisk inaktive (Schipperijn, 2011) og undersøgelser i USA har vist at lav kondition har negativ indflydelse på folkesundheden (Fig. 36, Blair i Ibsen og Bangsbo, 2010). Således skyldes ca. 17 % af de undersøgte dødsfald en lav kondition. Der er de senere år set en stigning i idrætsdeltagelsen blandt voksne i Dan-

36

Litteraturstudier

Fig. 37. Cyklende på Ladegaardsallé i Holbæk

mark, bl.a. som følge af at mange er begyndt at dyrke motionsløb, gå vandreture eller er begyndt i et kommercielt fitnesscenter (Laub, 2013). Nogle af de tiltag som kommunerne rundt omkring i landet har taget for at øge befolkningens aktivitetsniveau er netop, at etablere motionsruter. Det kan være veje, der er anlagt rundt omkring i landskabet med henblik på at skabe mu-

lighed for folk til at løbe, gå, cykle e.lign (Fig. 37). Undersøgelser har vist at disse opmålte eller afmærkede motionsruter er populære - især hvis der ved ruten er faciliteter i form af f.eks. mulighed for ophold og samvær, multianlæg, træfpunkter med toiletter, træningspavilloner, legepladser og lignende (Fig. 38). Alt i alt benytter 64 % af voksne sig af disse motionsruter og især folk over


60 år benytter sig ofte af dem. Det er også vigtigt at gøre det nemt og tilgængeligt for befolkningen at dyrke sport eller motion, selv når der kommer børn i familien. Derfor er det væsentligt at fokusere på hvordan faciliteter i og omkring idrætshaller kan benyttes bedre, så både børn og voksne kan dyrke idræt på samme tidspunkt. F.eks. kan idrætshallen være et godt udgangspunkt for forældrenes løbe- eller vandreture, mens børnene dyrker idræt og efterfølgende kan både børn og forældre benytte bade- og omklædningsforholdene i hallen. Undersøgelser har desuden vist at det, at være udendørs var den enkeltfaktor der korrelerede stærkest med fysisk aktivitet (Arvidsen et al, 2012 og referencer heri). Således korrelerer tilstedeværelsen af stier, parker, åbne pladser, naturlige omgivelser og golfbaner stærkere med fysisk aktivitet end trænings- og sportsfaciliteter. Samlet set viser studierne, at det er mere sandsynligt, at man er fysisk aktiv, hvis man er udenfor og har umiddelbar og let adgang til rekreative landskaber end hvis man er indendørs.

Fig. 38. En af de træningspavilloner ved Rudersdal Ruten, der benyttes meget

Litteraturstudier

37


Fig. 39. Musicon, Roskilde

38

Litteraturstudier


Konklusion Andelen af danskere, der dyrker sport er steget markant fra 1964 til i dag og der er nu der flere voksne over 20 år, der dyrker motion end yngre (Laub, 2013). Der er også blevet flere ældre, der er fysisk aktive samtidig med at de ældre bliver en stadig større del af befolkningen. Som det fremgår af de tidligere afsnit foregår store dele af den danske befolknings idrætsaktiviteter udendørs og som selvorganiserede motions- og fitnessprægede aktiviteter. Mange idrætsfaciliteter er imidlertid bygget til aktiviteter, som især tiltrækker børn og unge så som idrætshaller, svømmehaller,

fodboldbaner og lignende, mens mange af de idrætsformer, som ældre og midaldrende foretrækker, ikke passer ind i disse faciliteter. Det vil derfor være naturligt, at man i forbindelse med opbygning af at nyt idrætsområde, skaber gode betingelser for denne type aktiviteter.

Hvis man ønsker, at tiltrække flere brugere til et nyt sportsareal som Holbæk Arena, er det også vigtigt at tage hensyn til både børn og voksnes forskellige behov ved at kombinere de planlagte traditionelle idrætsfaciliteter (indendørs haller og specifikke udendørs baner) med attraktive og robuste udearealer,

som rummer flere aktivitetsmuligheder og med gode stier/ruter, hvor der er plads til en stor grad af selvorganiserede aktiviteter, Udover de aktivitetsforskelle, der skyldes alder er der også store forskelle mellem de to køn både hos voksne og børn. Således foretrækker drenge holdaktiviteter og synlighed i højere grad end piger, der oftere foretrækker aktiviteter, der er mere skjulte, men samtidig foregår i sikre omgivelser. Denne forskel bør man også tage hensyn til ved designet af et nyt sportsområde.

Litteraturstudier

39


Regnvandshåndtering Naturlige forhold

Fordampning

Nedbør

Afstrømning

Urbane forhold

Nedbør

Urbane forhold med regnvandshåndtering

Fordampning

Afstrømning

Infiltration

Nedbør

Afstrømning

Infiltration

Fig. 40. Vands cyklus i et naturligt vandsystem, i et urbant område og i et urbant område med LAR.

Ligesom motion er vand også begyndt at spille en større og større rolle i Danmark. De fleste mennesker er dog ikke bevidste om betydningen af effektiv og rigtig håndtering af vand herunder regnvand. Holbæk Kommune har i henhold til konkurrenceprogrammet ønsket at sætte fokus på regnvandshåndtering (Holbæk Kommune, 2012a). Således skal regnvandet indgå i den fysiske planlægning som en ressource og skal ledes til regnvandsbassiner, som udformes så de bidrager

40

Litteraturstudier

til områdets biodiversitet og herlighedsværdi. I det efterfølgende gives derfor en kort beskrivelse af hvilke muligheder der findes for håndtering af regnvand.

Fig. 40 er en skematisk fremstilling af vands cyklus under tre forskellige forhold, nemlig naturlige, urbane og urbane forhold med regnvandshåndtering. Under naturlige forhold fungerer vandtransporten som en cyklus, hvor regn-

vandet, når det rammer jorden, enten infiltrerer eller løber på overfladen (mærket afstrømning på Fig. 40), hvorefter det fordamper, kondenserer og cyklussen er sluttet. Under naturlige forhold er afstrømningen lille, da kun ca. 1-2 % af overfladen er uigennemtrængelig for vand (Schueler, 2000, i Hoyer et al., 2011) I tætte urbane områder er cyklussen brudt, idet der ikke sker en infiltration af regnvandet, men ofte kun en afstrøm-


ning på overfladen, som er forseglet af et uigennemtrængelig lag. 70-90 % af overfladen i tætte urbane områder er uigennemtrængelig for vand (Schueler, 2000, i Hoyer et al., 2011). Samtidig er der en negativ overordnet vandbalance, idet det meste af det vand, som ellers kunne være brugt til forsyning af byen med brugsvand, ledes via et lukket kloaksystem til renseanlæg og derefter ud i havet. I nogle tilfælde har kloaksystemet desuden vist sig ikke at have nok kapacitet og det har derfor givet anledning til oversvømmelser med forurenet vand. Hvis man derimod har et urbant område med LAR (Lokal Afledning af Regnvand), hvor der sker en lokal infiltration vil man kunne undgå utilsigtede oversvømmelser samtidig med at det har en positiv indflydelse på vandbalancen, idet noget at det lokalt opsamlede regnvand vil kunne anvendes som vandforsyning i lokalområdet. Samtidig vil lokalbefolkningen kunne gøres mere bevist om vigtigheden af at bevare en ren vandressource, som en del af lokalmiljøet.

Målet med LAR er at reducere mængden af regnvand, der løber på overfladen. Ideelt set opsamles alt regnvand så tæt på kilden som muligt f.eks. enten i forsinkelsesbassiner, i beholdere til lokal anvendelse eller ved direkte nedsivning gennem permeable overflader. Herved sikres en større grundvandsmængde, mindre forbrug af grundvand samt nedsættelse af risikoen for utilsigtede oversvømmelser samtidig med at vandcyklus kommer tættere på det naturlige forløb. Praktiske LAR-løsninger Der er flere mulige måder som regnvand kan håndteres på i urbane og semiurbane miljøer. Regnvandet kan • høstes • forsinkes • infiltreres • fordampes og • transporteres

Høst af regnvand Ved høst opsamles regnvandet i lukkede beholdere og genanvendes som en vandressource. Regnvandet kan opsamles

Fig. 41. Høst af regnvand fra sportsanlæg (Sarg, 2013)

både i underjordiske og i overjordiske regnvandsbeholdere. Underjordiske beholdere er typisk større beholdere, der kan anvendes som vandforsyning til f.eks. toiletskyl eller til vanding af boldbaner (Fig. 41) efter en mindre rensning (bundfældning af partikler). Overjordiske beholdere er oftest mindre beholdere, der anvendes til havevanding. Disse metoder kan anvendes både i forbindelse med større bygningsmasser og til enkeltboliger.

Litteraturstudier

41


42

Fig. 42. Eksempel på et regnbed (Kristiansen, 2012)

Fig. 43. Eksempel på et vådt bassin (Backhaus, 2012)

Forsinkelse af regnvand Udover høst af regnvandet kan dette også opsamles i forsinkelsesbassiner, hvor urenheder kan bundfældes og hvor vandet har mulighed for at infiltrere eller fordampe. Overskydende vand kan derefter ledes videre gennem åbne eller lukkede kanaler til f.eks. et vandløb eller et lukket kloaksystem. Regnvand forsinkes typisk for at nedsætte risikoen for oversvømmelser, for at reducere overfladevandets hastighed, for at reducere belastningen på kloakkerne og for at genskabe det naturlige

vandkredsløb. Typisk vil forsinkelsessystemer tilbageholde regnvandet midlertidigt for gradvist at infiltrere det til den omgivende jord eller transportere det videre for at blive infiltreret et andet sted. Af elementer til forsinkelse af regnvand kan nævnes regnbede (Fig. 42) og tørre eller våde bassiner (Fig. 43).

Litteraturstudier

Tørre damme er bassiner, hvor afstrømningsvand tilbageholdes for en periode, mens partiklerne, der er opslæmmet i vandet bundfælder sig. Vand ledes derefter langsomt til fremføringskanaler

Fig. 44. Tørt bassin i skolegård i Augustenborg, Malmø

for et ende i et overfladevandsystem, f.eks. en sø eller et vandløb. Dammene eller bassinerne er typisk tørre i perioderne mellem store nedbørsmængder. Bassinerne er konstruerede til at tilbageholde regnvand og når de er tørre kan de anvendes til rekreative formål (Fig. 44).

Våde damme er bassiner, der opbevarer og tilbageholder regnvand. De kan designes så vandet cirkuleres gennem f.eks. en biotop (Fig. 45) for at forbedre vandkvaliteten, hvilket oftest er nød-


Fig. 45. Rensning af regnvand i Augustenborg i Malmø

Fig. 46. Eksempel på wadi med faskine (Backhaus, 2012)

Fig. 47. Eksempel på permeabel belægning (Backhaus, 2012)

vendigt i tilfælde af et det senere ønskes nedsivet eller skal anvendes til vanding eller andre formål. Bassinerne er konstruerede så de altid rummer vand. Udover æstetisk kvalitet tilføjer disse bassiner også andre kvaliteter til området, idet de øger luftfugtigheden, sænker sommertemperaturen og danner rekreative rum.

elementer, der anvendes i forbindelse infiltrering af regnvand, kan nævnes permeable belægning af f.eks. grus, græsplæner, faskiner og wadier (Fig. 46). Permeable belægninger (Fig. 47) omfatter også fliser, asfalt eller beton, der tillader vand at passere igennem til en underbund af specialdesignet grussammensætning eller et andet porøst medium. Permeable belægninger tilbageholder vandet i underbunden, hvorfra det kan infiltrere jorden, fordampe eller drænes fra systemet. Permeable belægninger

kan udformes til både kørende og gående trafik. Den dobbelte anvendelse giver derudover mulighed for, at en kombination af vandforsinkelse og hårde overflader kan sameksistere på et område. Faskiner er præfabrikerede elementer, der installeres under jorden til at opsamle og derefter langsomt infiltrere regnvand (Fig. 46). Systemet findes i mange forskellige størrelser og kan opsamle store mængder regnvand. Det er anvendeligt i tætte urbane områder, da de er usynlige over jorden.

Infiltrering af regnvand Regnbede anvendes udover forsinkelse af regnvandet også til infiltrering eller nedsivning af regnvandet. Af andre

Litteraturstudier

43


44

Fig. 48. Eksempel på grønt tag på 8-tallet på Amager.

Fig. 49. Eksempel på aktiv fordampning i Paley Park, New York

Fordampning af regnvand Fordampningselementer hjælper regnvandet med at fordampe fra overfladen før det siver ned eller løber af. Fordampningen kan øges ved brug af passive eller aktive elementer. Passiv fordampning kan f.eks. ske ved hjælp af grønne tage (Fig. 48), grønne vægge eller træer. Ved aktive metoder forstås regnvandsvægge (Fig. 49), springvand og bassiner. I disse tilfælde øges fordampningen af vandet ved at give vandet en større overflade. Grønne tage består generelt af en multilagstruktur, som er designet efter funk-

tion og størrelse af taget. Grønne tage er enten ekstensive eller intensive. Ekstensive grønne tage er lettest og består oftest af sukkulenter. Intensive grønne tage er tungere og består af et tykkere vækstmedium, der kan indeholde vegetation med dybereliggende rødder. Konstruktionen af brune tage svarer til de grønne tage, men brune tage anvender lokale materialer så som grus, byggeaffald og jord og har typisk til formål at afbøde for tabet at habitater i nye områder. Grønne tage kan også erstatte tabte levesteder for habitater og således øge biodiversiteten i et

Litteraturstudier

område. Derudover er der psykologiske fordele, idet det bringer de grønne områder tættere på beboerne i husene.

Transport af regnvand Regnvand kan transporteres i åbne kanaler som alternativ til underjordiske kloaksystemer. De kan enten have en uigennemtrængelig overflade og derfor kun være beregnet til opbevaring og transport af vand eller en overflade, der er gennemtrængelig for infiltration under transporten. Kanalerne kan lede vandet fra impermeable overflader så som tage og veje videre til et underjordisk


Fig. 50. Grøn grøft ved Flintholm Station

Fig. 51. Åben kanal i Bo01 i Malmø

kloaksystem eller til en af ovennævnte opsamlingssystemer, f.eks. et bassin for hermed at medvirke til forsinkelse af regnvandet. Render og grøfter (Fig. 50) er grønne rum, hvor overfladevandet hurtigt kan sive ned. Disse systemer kan bestå af flere typer af lag til opbevaring, filtrering og infiltration af regnvandet. Lagene kan bestå af f.eks. grus eller sand. Selve konstruktionsopbygningen er meget afhængige af områdets regnvandsintensiteter, lokale jordbundsforhold og hvor meget plads, der er til rådighed. De åbne kanaler kan således være med

til at ændre opfattelsen af byrummet idet de udover de rekreative værdier også kan synliggøre vandet og således lære de forbipasserende noget om vandkredsløbet. De åbne kanaler kan evt. plantes til og de kan integreres i et byområde, f.eks. Bo01 i Malmø (Fig. 51), og kan være interessante i både våd og tør tilstand. Metoder til rensning af regnvand Det kan være nødvendigt at behandle overfladeregnvand, der har været i kontakt med forurenede overflader så som veje o. lign., før det genanvendes i bygninger eller før infiltrering til grundvan-

det. F.eks. indeholder vand fra parkeringsarealer bla. olie, tungmetaller, phosphor og andre miljøfremmede stoffer (Ingvertsen, 2012). Der er flere metoder til behandling af overfladevandet. En metode er bioretention, dvs. tilbageholdelse ved hjælp af biologisk materiale, biotoper og gruseller sandfiltre. Det er her dog vigtigt at pointere at urenhederne kun tilbageholdes og ikke nedbrydes ved bioretention. For at fjerne urenhederne helt fra området skal de biologiske materialer fjernes med 5-10 års mellemrum - ved bortkørsel af det øverste lag i f.eks. regnvands-

Litteraturstudier

45


tionstyper. Bedene kan derfor anvendes i mange forskellige urbane sammenhænge. I tørkeperioder kan området bruges til rekreation, så området både har værdi i tørre og våde perioder.

Fig. 52. Biotop i Bo01 i Malmø

bassinet (TI, 2013). Arealer med bioretention kan være flade fordybninger i landskabet i form af f.eks. regnbede. Her sker der en blanding af biologisk nedbrydning, optagelse af urenheder i planterne, fotolyse (i mindre grad) samt en filtrering gennem rodzonen, gennem det underliggende jordlag og ned til grundvandet (Vezzaro et al., 2009). Disse systemer håndterer og behandler regnafstrømninger fra hyppige regnbyger. Bioretentionsbedene kan etableres i forskellige størrelser og former og involverer forskellige vegeta-

46

Litteraturstudier

Biotoper, der er afgrænsede levesteder for forskellige habitater, kan også anvendes til forbedring af vandkvaliteten gennem naturlig iltning og andre processer. Eksempler på dette er rørskove, damme og andre vådområder med vækster (Fig. 52). Udover at forbedre vandkvaliteten af regnafstrømninger kan biotoper også tilføje æstetisk kvalitet til et område i form af damme og søer. De kan være strategisk placeret i landskabet for at give læ for vinden, eller for mindre charmerende elementer og som ramme for offentlige rum og vandrestier. Vind, der bevæger sig gennem f.eks. siv kan skabe en beroligende atmosfære og give grobund for naturlige processer og således øger biodiversiteten i området. Grus- og sandfiltre er anlæg over jorden eller under jorden som er designet til at

behandle regnafstrømninger. Disse anlæg kan kombineres om nødvendigt. Som eksempler på filteranlæg kan nævnes swales og wadier. Konklusion Som det fremgår af ovenstående er der mange metoder til lokal håndtering af regnvand, men i valget er det vigtigt at tage hensyn til omgivelserne. For Holbæk Arena’s vedkommende vil det være naturligt at vælge metoder, der afspejler placeringen i det åbne landskab. Regnvandet kan f.eks. høstes i underjordiske beholdere for senere at anvendes det til vanding af nogle af de mange fodboldbaner. Til forsinkelse af regnvandet kan f.eks. anvendes åbne, permeable grøfter, grønne tage og regnvandsbassiner. Regnvandet kan infiltreres via grøfter og regnvandsbassiner og fordampningen kan øges ved plantning af træer og etablering af grønne tage og regnvandsbassiner. Endelig kan vandet ligeledes transporteres i de åben, permeable grøfter.


Inspiration

Fra skateparken i Gentofte Sportspark

47


Gentofte Sportspark

48

Fig. 54. En af fodboldbanerne, der benyttes af drenge

Fig. 55. Kanal til transport af regnvand til et stort regnbed

Gentofte Sportspark er et idrætsanlæg, der er tegnet af Henning Larsen Architects i 2006 (Fig. 53) og som er en udbygning af et eksisterende sportsområde, der især bestod af fodboldbaner (Fig. 54). Området er ca. 20 ha stort og ligger i Gentofte Kommune i et tæt bebygget område med en blanding af boliger og industri. Anlægget er endnu ikke færdigbygget. I sportsparken er der etableret to regnvandsbassiner/nedsivningsanlæg med

tilhørende forsinkelseskanaler (Fig. 55 og 56). Det ene af disse nedsivningsanlæg er anbragt i forbindelse med to kunstgræsbaner. Udover de overjordiske regnvandsbassiner er der nedgravet tanke til opsamling af regnvand, som vil kunne benyttes til vanding af fodboldbanerne (Gentofte, 2013). I den nordlige ende af parken ligger en midlertidig skatepark, Jägers, fra 1998 (Fig. 57). Denne bliver brugt meget af især drenge.

Inspiration

Fig. 56. Kanal til transport af regnvand til et bassin


Arealanvendelsesplan Gentofte Sportspark 2010 A: Den gamle kunstgræsbane B: “Det høje og det mellemhøje” C: Opvisningshal D: Opvisningsbane E: Areal til atletik og crickettræning F: Muligt areal i Gentofte Sportspark G: Petanque og rullehockey H: Læhegn og brønde I: Fællesfaciliteter.

A: B: C: D: E: F: G: H: I:

Den gamle kunstgræ ”Det høje og det mel Opvisningshal Opvisningsbane Areal til atletik og cric Muligt areal i Gentoft Petanque og rullehoc Læhegn og brønde Fællesfaciliteter

Fig. 57. Skateparken, Jägers, der især benyttes af drenge

Afsluttende bemærkninger: Regnvandet håndteres i vid udstrækning på området. De nuværende aktiviteter på udeområderne foregår hovedsagelig i foreningsregi og benyttes derfor kun lidt i dagtimerne. Der foregår dog nogen aktivitet på skatebanen samt af grupper af fodboldspillende drenge antagelig fra den nærliggende skole. Dette er hovedsagelig aktiviteter for drenge.

Fig. 53. Oversigtskort over Gentofte Sportspark (Fra Gentofte, 2013)

Inspiration

49


Musicon

Fig. 58. Det første regnvandsbassin, skatebowlen

Musicon er en ny bydel i Roskilde Kommune med boliger, uddannelsesinstitutioner og erhvervsforetagener indenfor kultur og kreativitet.

Området er ca. 25 ha. stort og er stadig under opbygning. Regnvand, der falder på området, håndteres lokalt sammen med det regnvand, der falder på de om-

50

Inspiration

Fig. 59. Andet regnvandsbassin: søen, hvis bund dog stadig er utæt

Fig. 60. Nedsivningsbassinet ses bag skatebowlen

kringliggende boligbebyggelser. Til dette formål er der bygget et stort regnvandsanlæg kaldet Rabalder Parken og som er tegnet af GHB Landskabsarkitekter og Nordarch.

portkanaler. To af regnvandsbassinerne har fast bund i form af dels beton og dels folie, mens det tredje er et nedsivningsbassin. Det betyder at man får tre forskellige oplevelser, idet det første bassin (Fig. 58) fungerer som skatebowl i tørvejrssituationer. I tilfælde af regnvejr ledes overfladevandet fra dette til et bassin med

Regnvandsanlægget består af tre regnvandsbassiner, der ialt kan rumme 23.000 m3 vand, samt af to store trans-


Fig. 61. En af forsinkelseskanalerne - her med asfalt

Fig. 62. En anden af forsinkelseskanalerne - her af beton

Fig. 63. Oplevelsesrute langs kanalen

folie i bunden (Fig. 59) og som således er en sø det meste af året. Ved store regnmængder ledes regnvandet herfra og til et nedsivningsanlæg, der det meste af året fremstår som en grøn eng (Fig. 60). Hvis regnmængderne er meget store ledes regnvandet fra engen ud i Roskilde Fjord via et overløb og et underjordisk

rørsystem. De to forbindelseskanaler er nogle steder belagt med beton og andre steder med asfalt og fungerer som skatebaner i tørvejrssituationer (Fig. 61 og 62). Asfalten blev oprindelig valgt af økonomiske årsager (Tybjerg, 2013), men har vist sig også at have den fordel at skaterne ikke kan køre så hurtigt her. Dette

betyder at man har områder for øvede med beton og for begyndere - med asfalt. I kanalen er der nogle steder anbragt betontrædesten, så man også kan komme over kanalen, hvis den er vandfyldt. Langs de to kanaler er opsat forskellige aktivitetsmuligheder (Fig. 63) for ikkeskatere, så som hængekøjer, trampoliner,

Inspiration

51


Fig. 64. Opholdsområde ved Rabalder Parken med grill m.m.

fitness-redskaber, gynger, grill og siddemøbler (Fig. 64). De to store forbindelseskanaler modtager overfladevandet fra de omkringliggende bebyggelser og veje, idet vandet fra tagene omsamles i forsinkelsesbassiner (Fig. 65) og føres videre i rørsystemer til kanalerne. Vejene har ensidig hældning mod en rendesten, hvorfra vandet ledes videre til forbindelseskanalerne.

52

Inspiration

Fig. 65. Forsinkelsesbassin i et af boligområderne

Fig. 66. Midlertidig aktivitet i form af gyngestativ

Rundt omkring i Musicon er der også opstillet aktiviteter, der er mere eller mindre midlertidige, bl.a. en gyngepark, hvor et musikanlæg startes, når man gynger (Fig. 66).

Skateanlægget anvendes især af drenge, mens det især er piger og mindre børn, der bruger gyngerne, trampolinerne og hængekøjerne (Fig. 67).

Fig. 67. Trampoliner og hoppesten langs kanalen


Afsluttende bemærkninger: Man har i Musicon forstået at kombinere det praktiske (regnvandshåndtering) med forskellige udendørs aktiviteter (bl.a. en skatebane, Fig. 68) med stor succes.

Noget tilsvarende kan imidlertid ikke umiddelbart overføres til et område som Holbæk Arena, da det, for at kunne fungere optimalt, kræver store mængder overfladevand og derfor en større procentdel af ikke-permeabel overflade end det er tilfældet for et sportsområde med store boldbanearealer. Det vil dog evt. kunne indføres i mindre skala f.eks. i forbindelse med håndtering af overfladevandet fra boligbebyggelsen, Syrengården, mod øst. Samtidig viser projektet også at det er vigtigt at være opmærksom på forskellighederne mellem piger og drenge, så der etableres aktivitetsmuligheder for begge køn.

Fig. 68. En af de to forbindelseskanaler/transportkanaler, der anvendes af skatere og løbehjulskørere

Inspiration

53


Selsmoseparken

54

Fig. 69. Tømmerflåden bliver flittigt brugt

Fig. 70. Trædesten med klatrebroen i baggrunden

Fig. 71. Vandfontæne med beachvolley i baggrunden

Selsmoseparken i Høje-Taastrup Kommune blev indviet i 2012 og er et ca. 6 ha stort område, der er bygget op omkring en eksisterende mose med et tilhørende grønt anlæg (Dahl, 2013). Parken består af et 30.000 m2 stort regnvandsbassin med en tilhørende aktivitetspark. Projektet er udviklet af Force4 arkitekter. Regnvandsbassinet modtager overflade-

vand fra de omkringliggende bebyggelser og veje for at imødegå de store oversvømmelser, der flere gange tidligere har ramt boligområderne. Løsningen er designet til at tage højde for en 10 års regn. Ved større regnmængder ledes vandet via et overløb og en underjordisk pumpeledning til et nyt bassin ca. 1 km nord for parken. Aktiviteterne i området er især bygget

op omkring temaet, vand, med tømmerflåder (Fig. 69), vandkanoner, vandfontæner, en klatrebro og trædesten, der går over et lavvandet område (Fig. 70) samt springvand (Fig. 72). Der er dog også aktiviteter, der ikke er direkte forbundet med vand, så som en 1 km markeret løberute, en parkour bane og en beachvolley bane (Fig. 71).

Inspiration


Afsluttende bemærkninger: Det er med Selsmoseparken lykkedes at skabe en blå aktivitetspark, som samtidig håndterer de lejlighedsvise store mængder regnvand til glæde for de omkringliggende bebyggelser. En del af det tidligere parkområde er dog blevet inddraget til regnvandsbassin, hvilket har medført kritik fra nogle af beboerne i Høje-Taastrup Kommune. Til gengæld er der kommet en del nye aktiviteter, der er til gavn for andre af kommunens beboere. Dele af projektet vil kunne anvendes i forbindelse med udviklingen af Holbæk Arena. Det drejer sig , f.eks. om de aktiviteter, der ikke kræver tilstedeværelsen af større vandmængder så som beachvolley, en markeret løberute, parkour bane, men også klatrebroen og trædestenene gennem det lavvandede område.

Fig. 72. Springvand, som anvender UV-renset vand fra regnvandsbassinet

Inspiration

55


Køge Kyst

Fig. 73. Indendørs skatebane

Køge Kyst er et 24 ha stort område, der er under omdannelse fra industrihavn til en ny bydel med boliger, mindre erhvervsvirksomheder samt kulturtilbud.

Da udbygningen af området er planlagt til at foregå over en årrække er der etableret en række midlertidige byrum/ aktiviteter, som er placeret langs en forbindelsessti, der kaldes Tråden og som forbinder den gamle bydel med det

56

Inspiration

Fig. 74. Dirt jump-bane under anlæggelse af frivillige

nye havneområde (Fig. 76). Af midlertidige aktiviteter kan nævnes en indendørs skatepark (Fig. 73), et overdækket udekøkken med højbede, hængekøjer og siddeområde, en kæmpegynge med udsigt over Øresund (Fig. 75) og en dirt jump-bane anlagt af unge frivillige (Fig. 74). Endelig er der anlagt en 2,5 km lang løberute gennem området.

Fig. 75. Kæmpegynge med udsigt over Øresund


Afsluttende bemærkninger: Ved at etablere midlertidige aktiviteter i forbindelse med projekt, Køge Kyst, er det lykkedes at skabe liv i et område under opbygning. Denne erfaring kan direkte overføres til et projektforslag for Holbæk Arena, idet man også her antagelig vil have en udviklingsperiode, der strækker sig over en længere årrække.

Fig. 76. Oversigtskort over Køge Kyst med forbindelsesstien, Tråden, vist som en rød linje

Inspiration

57


Augustenborg, Sverige

58

Fig. 77. En af de mange søer i Augustenborg

Fig. 78. Et tørt bassin her i form af en legeplads mellem boligerne

Augustenborg er et boligområde i Malmö i Sverige, som blev bygget i 1952. I forbindelse med en del problemer med oversvømmelse af boligerne ved stormflodshændelser besluttede man at renovere området til en bæredygtig bydel, hvor regnvandshåndtering var en af hjørnestenene. I 1998-2002 blev bebyggelsen og den 23.000 m2 store park midt i området forsynet med vandtrans-

portsystemer i form af kanaler (Fig. 80), grøfter og wadier samt nedsivnings- og forsinkelsesanlæg i form af søer (Fig. 77 og 81), vådområder samt tørre bassiner (Fig. 78) til midlertidig opbevaring af overfladevand. Derudover blev de impermeable overflader en del steder erstattet med permeable belægninger i form af grus og en del bygninger blev forsynet med grønne tage (Fig. 79).

Inspiration

Fig. 79. Grønt tag på plejehjem for ældre

Fig. 80. To typer transportkanaler i området


Afsluttende bemærkninger: Augustenborg er et eksempel på en succesfuld omdannelse fra et nedslidt til et bæredygtigt boligområde, hvor man er i stand til at håndtere 90 % af overfladevandet fra tage og terrænoverflader lokalt. Eksemplet kan i forbindelse med Holbæk Arena-projektet anvendes som inspirationskilde til hvordan transportsystemer til overfladevand, regnbede og permeable belægninger kan udformes.

Fig. 81. Et stort regnvandssø, der opsamler regnvand fra de omkringliggende bebyggelser

Inspiration

59


Gyngemose Park

Fig. 82. Det store bassin til opsamling af regnvand

Gyngemose Park ligger i Mørkhøj på DR’s gamle arealer og dækker et område på 18 ha. Schønherr A/S udarbejdede i 2009 en landskabsplan (Fig. 85) som består af et regnvandsbassin (Fig. 82), hvis bredde varierer fra 14-60 m samt en 3 m bred kanal til vandtransport (Fig. 83). I området lå to §3-søer, hvor den

60

Inspiration

Fig. 83. Kanalen, der går gennem området

fredede, spidssnudet frø, ynglede. I forbindelse med et nybyggeri på området blev disse imidlertid ødelagt i en sådan grad at antallet af frøer efterfølgende er blevet væsentlig reduceret (Nissen Grøn, 2012). I et forsøg på at forbedre forholdene for padderne i området er søerne søgt

Fig. 84. Den ene af de to §3-søer

genetableret (Fig. 84) samtidig med at der er anlagt fem mindre vådområder på i alt 2500 m2 med faunapassage og paddehegn mellem disse. Af hensyn til den spidssnudede frø er der også lavet en plejeplan for et område på 2 ha, hvor man håber på at frøen vil formere sig og derefter vandre til og fra.


Afsluttende bemærkninger: Projektet i Gyngemose Park viser, hvor vigtigt det er at bevare gode leveforhold for padder i forbindelse med nybyggeri. Samtidig viser det at det er svært at genetablere de gode leveforhold, hvis disse først er ødelagt. Denne viden kan anvendes i forhold til Holbæk Arena, hvor der også er en §3-sø, der muligvis er levested for diverse paddearter.

Fig. 85. Plantegning over Gyngemose Park (fra Schønherr, 2009)

Inspiration

61


Toftanäs Våtmarkspark

Fig. 86. Industriområde der leverer overfladevand til vådområdet

Toftanäs Våtmarkspark dækker et areal på ca. 3 ha og blev anlagt i 1989 som en del af Bulltofta rekreationsområde. Det ligger midt i et nyopført villa- og industriområde øst for Malmö på det der tidligere var landbrugsjord (Fig. 86). Vådområdet blev primært planlagt som et forsinkelsesbassin til modtagelse af overfladevandet fra disse områder, idet kloakledningerne væk fra området

62

Inspiration

til Risebergabäcken var underdimensionerede i forhold til udbygningen af området. Derfor anlagde man et forsinkelsesbassin i forbindelse med en eksisterende å i stedet for den meget dyrere løsning med udbygning af kloaksystemet (Falk, 2007). Toftanäs Våtmarkspark har et vandvolumen på mellem 27.000 og 50.000 m3 og blev designet til at kunne klare en 10-års regn fra et 260 ha stort område med en blanding af 140 ha beboelse, 60 ha industri og 60 ha engområde ved fuld udbygning (Vought, 2006). Vådområdet er opbygget af flere områder med forskellig funktion (Fig. 87, Hammer reference i Larsson, 2010 og Stahre, 2008): Et område på ca. 200 m2 med åbent vand, et område der jævnligt oversvømmes (zone1), et område der oversvømmes af og til (zone 2), et område, der sjældent oversvømmes (zone 3), skrænter med beplantning (zone 4), runde hævede områder, hvorfra man har et godt overblik over parken, samt

Åbent vand Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Høj Træ mm

Fig. 87. Plantegning af Hammer m. fl. (fra Larsson, 2010)

områder med bl.a. buske og træer. Bevoksningen blev etableret ved hjælp af såning og stiklingeformering af hjemmehørende arter (Falk, 2007). Ved indløbet sker en sænkning af vandets flowhastighed og som følge heraf en sedimentation af tungere materiale. Efterfølgende ledes vandet gennem et slyngende forløb. For at simulere de naturlige forhold i et vandløb er indlagt en serie fordyb-

Zone 1


bassinet tømmes jævnligt (Vought, 2006). Der er således målt høje fosforog kvælstofindhold i overfladevandet, der ledes til området, mens analyser af sedimentet har vist lave indhold tungmetaller (Hammer m. fl., 1994). Analyser har samtidig vist at vådområdet reducerer mængden af P og N (med ca. 30 %), men at det er nødvendigt at foretage en oprensning ca. hver 5. år for at fjerne det lagrede P og N (Niemczynowicz, 1999). I dag fjernes sedimentet fra indløbet hver 3.-4. år og fra udløbet ca. hver 5.-6. år (Stahre, 2008). Fig. 88. Udløbet fra Toftanäs Våtmarkspark

ninger og stenopfyldninger i denne del af forløbet (Stahre, 2008), som ender i en udløbsdam (Fig. 88). Vandniveauet i parken kan reguleres ved udløbet. Vådområdet modtager store mængder fosfor og kvælstof, fra omgivelserne, men er i stand til at rense vandet både med hensyn til fosfor, kvælstof og tungmetaller, dels som følge af vegetationen i området og dels fordi sedimentations-

I forbindelse med opførelsen blev der udarbejdet en plejeplan for området for at sikre bevarelsen af biodiversiteten, men denne blev ikke overholdt med det resultat at store dele af området voksede til og svagere planter forsvandt fra området. I dag er der større bevågenhed med hensyn til biodiversiten, så nu slås engområdet en gang om året (Falk, 2007). Biodiversiteten for området er øget både med hensyn til dyr og planter, men fungerer samtidig som park for områdets beboere.

Fig. 89. Luftfoto over området en vinter i 1990’erne (Foto: Stahre)

Afsluttende bemærkninger: Med Toftanäs Våtmarkspark er det lykkedes at skabe et vådområde på tidligere landbrugsjord, hvor anlægget fungerer som en kombination af forsinkelsesanlæg, rensningsanlæg og forvildet park til glæde for både biodiversiteten og beboerne i området. I forhold til Holbæk Arena er oplandet her meget større og forureningen af overfladevandet vil være lavere, men princippet vil kunne bruges i forbindelse med den nuværende §3-sø eller ved anlæg af en ny, f.eks. i den sydlige ende af området.

Inspiration

63


Diverse projekter

Fig. 90. Regnvandshåndtering i Bo01

Bo01 eller Vestre Hamn er en bydel, der ligger i den nordlige del af Malmö og som blev opført i forbindelse med en boligudstilling i 2001. Bydelen har mange regnvandsløsninger (Fig. 90) og mange grønne tage. Overfladevandet fra

64

Inspiration

Fig. 91. Leg på “kæmpeinsekter” i krattet ved Bo01

hustage ledes via render og kanaler til lokale regnvandssøer eller ud i Øresund. Derudover er der rundt omkring på pladser og i busketter aktivitetsområder, som bl.a. anvendes meget af børn (Fig. 91).

Fig. 92. Overfladevandet ledes via grøfter til lokale vådområder

Trekroner Øst er et nyt boligområde i Roskilde Kommune, hvor regnvandshåndtering er et væsentligt element. Overfladevandet fra hustage og veje ledes via render og kanaler til et nærliggende større vådområde (Fig. 92).


Fig. 93. Regnvandshåndtering ved Flintholm Station

Fig. 94. Sø til padder på Novo Nordisk´s område i Måløv

Fig. 95. Faunapassage og paddehegn hos Novo Nordisk i Måløv

Ved Flintholm Station i København, der blev indviet i 2004, har man forsøgt at tage højde for de forventede øgede regnmængder i Danmark. I umiddelbar nærhed har man anlagt tørre bassiner til opsamling af overfladevand og i tilknytning hertil har man anlagt grøfter til transport af vandet (Fig. 93).

På Novo Nordisk’s område i Måløv lever den store vandsalamander, som også findes i området omkring Holbæk Arena. I forbindelse med et byggeprojekt blev et vandhul, som var ynglested for den store vandsalamander, fjernet. Man har efterfølgende erstattet dette med flere nye søer til padder (Fig. 94)

samt forbundet dem med faunapassager under de interne trafikveje. Derudover er der etableret paddehegn langs parkeringspladserne (Fig. 95) for at padderne kan vandre fra den ene sø til den anden uden risiko for at blive kørt over.

Inspiration

65


66

Fig. 96. Pukkelbane i Kroksbäcksparken i Malmö (Wikimedia)

Fig. 97. Tåsinge Tennis Park’s mange træningstilbud

Pukkelbanen i Kroksbäcksparken er en utraditionel fodboldbane i Malmö i Sverige (Fig. 96). Dens ujævne overflade gør at der bliver byttet om på styrkeforholdet når der spilles således at det ikke altid er den, der er bedst til at spille bold, der vinder.

Tåsinge Tennis Park er et nyanlagt 5500 m2 stort tennisanlæg, der er åbent for alle og som rummer mange forskellige typer af træningsbaner til både øvede og begyndere (Fig. 97).

Inspiration

Fig. 98. Sportplaza Mercator (Foto af Luuk Kramer)

Sportplaza Mercator (Fig. 98) er en multisportshal, der blev opført i 20012006, i Amsterdam. Bygningen ligger i Rembrandtpark i et multikulturelt miljø og er speciel ved at være beklædt med grønne tage og facader så den falder naturligt ind i den omgivende park.


Fig. 99. RudersdalRuten har afmærkede stisystemer

FIg. 100. Træningspavillonerne bruges af både børn og voksne

RudersdalRuten er et 42 km langt, sammenhængende stiforløb, der snor sig gennem Rudersdal Kommune fra øst til vest og fra nord til syd (Fig. 99). Udover den lange rute er der syv kortere, afmærkede ruter med forskellige temaer for forskellige aldersgrupper og for mennesker med forskellige interesser.

Endelig er der i forbindelse med nogle af ruterne opstillet træningspavilloner, der benyttes af både børn og voksne (Fig. 100). Ruten er beregnet til både vandrere, løbere og cyklister.

Inspiration

67


Sammenfattende bemærkninger til inspirationskilderne

For at indsamle viden og erfaring i forbindelse med etablering af udendørs aktiviteter og håndtering af regnvand på Holbæk Arena er forskellige projekter, hovedsagelig i Hovedstadsområdet og Skåne blevet besøgt.

Af tiltag der også med fordel vil kunne etableres på projektområdet er midlertidige aktiviteter som vil kunne skabe liv i området i overgangsperioden til området er fuldt udviklet. Dette kan betyde, at der kunne skabes et tilhørsforhold til området fra de omkringliggende bebyggelser. Af midlertidige aktiviteter der kunne tænkes etableres kan nævnes dirt jump-bane, parkour-bane, udekøk-

68

Inspiration

ken med køkkenhaver samt opholdsarealer med f.eks. hængekøjer og gynger. Ligeledes kan der etableres afmærkede løberuter/stisystemer, der forbindes til stisystemerne i Ladegaardsskovene og til Holbæk Strandpark (Fig. 101). Mange af projekterne har også vist, hvordan regnvand kan håndteres på området ved opsamling eller ved forsinkelse samt transport i grøfter eller kanaler. Endelig har projektet, Gyngemose Park, vist hvor vigtigt det er for biodiversiteten og den eventuelle bevarelse af padder, at §3-søerne beskyttes i forbindelse med etableringen af sportsparken.

Fig. 101. Stisystem ved Holbæk Strandpark


Konceptudvikling

69


70

Konceptudvikling

vejen, hvorved kommunens ønske også imødekommes. En placering her vil dog resultere i at afstanden mellem bygningen og Skagerakvej bliver på næsten 1 km. Dette kan betyde at den vil tiltrække gående og cyklister i mindre grad. En placering af centerbygningen i midten af området vil betyde at biltrafikken vil kunne ledes til området via Omfartsvejen, mens bløde trafikanter vil kunne ankomme via Skagerakvej ca. 500 m fra bygningen. Med udgangspunkt i en placering af centerbygningen centralt på området er forskellige muligheder for placering af de ni fodboldbaner, stadion og parkeringspladserne derefter undersøgt dog således, at de to sidstnævnte placeres i nærheden af bygningen, da de er meget tæt forbundne. Fem placeringsmuligheder er vist i det følgende. For alle forslagene gælder, at regnvandselementerne med grøfter og regnvandsbassiner efterfølgende placeres på grundlag af terrænanalyserne.

Ska

N

I forbindelse med arbejdet med projektforslaget har det været vigtigt at tage hensyn til kommunens ønsker, men også til landskabet og til de fremtidige brugere. Visionen har derfor været at skabe et område, der giver mulighed for at samle nogle af kommunens sportsforeninger på området, men også at tiltrække de mange uorganiserede idrætsudøvere samtidig med at området bevarer sit landskabelige præg og ikke omdannes til en stor sportsplæne. Selve placeringen af centerbygningen med sportshaller, café mm. er en vigtig del af projektforslaget. Placering af bygningen i den nordlige del af projektområdet vil medføre at al biltrafik til området vil ske ad Skagerakvej, hvilket antagelig vil resultere i en betydelig forøgelse af belastningen af denne vej – en udvikling, som kommunen ikke ønsker. En placering af centerbygningen mod syd vil i modsætning hertil betyde at al biltrafik vil kunne komme fra Omfarts-

gera

kvej

Signaturforklaring Regnvandsbassin Grøfter Stisystem Træer Projektområde

Boldbane

Centerbygning Stadion

P-pladser

Fig. 102. Forslag 1 - boldbaner på de fladeste dele af området.


N

N

Ska

gera

Ska

gera

kvej

Signaturforklaring

Signaturforklaring

Regnvandsbassin Grøfter

Regnvandsbassin Grøfter

Stisystem

Stisystem

Træer

Træer

Projektområde

Projektområde

Centerbygning

P-pladser

kvej

Stadion

Fig. 103. Forslag 2 - boldbaner koncentreret mod vest.

Centerbygning Stadion P-pladser

Fig. 104. Forslag 3 - boldbaner koncentreret mod syd.

I forslag 1 (Fig. 102) er fodboldbanerne placeret på de fladeste steder af projektområdet. Dette vil dog resultere i at arealerne mellem banerne bliver forholdsvis små og usammenhængende og at det derfor kan blive svært, at bevare det landskabelige præg. I forslag 2 (Fig. 103), forslag 3 (Fig. 104) og forslag 4 (Fig. 105) er boldbanerne koncentreret mod henholdsvis vest, syd og øst. I alle tre tilfælde kan det landskabelige præg bevares i dele af området. Forslag 3 har dog den ulempe af alle idrætsaktiviteter er placeret så der ikke inviteres til spontan benyttelse, da man ikke umiddelbart kommer forbi områdets hovedaktiviteter. I forslag 4 er fodboldbanerne er placeret meget tæt på boligbebyggelsen mod øst, hvilket vil kunne give problemer med hensyn lys og støj. I forslag 5 (Fig. 106) er aktivite-

Konceptudvikling

71


N

N

Ska

Ska

gera

gera

kvej

Signaturforklaring

kvej

Signaturforklaring

Regnvandsbassin Grøfter

Regnvandsbassin Grøfter

Stisystem

Stisystem

Træer

Træer

Projektområde

Projektområde

Centerbygning

Stadion

Centerbygning

Stadion

P-pladser

Fig. 105. Forslag 4 - boldbaner koncentreret mod øst.

72

Konceptudvikling

P-pladser

Fig. 106. Forslag 5 - aktiviteterne koncentreret i midten.

terne placeret i midten af området, hvorved muligheden for at bevare større naturprægede områder er dårligere end i f.eks. forslag 2.

Konklusion Forslag 2, hvor boldbanerne er placeret mod vest og centerbygningen med stadion og parkeringspladser placeret i midten, har således flest fordele i forhold til de andre. Der er her mulighed for at bevare dele af landskabet samtidig med at forslaget inviterer til spontan anvendelse af de boldbaner, der ligger tæt på Skagerakvej. Samtidig tager forslag 2 hensyn til ønsker fra både borgerne og kommunen. Der er derfor arbejdet videre med denne projektidé i det følgende.


Projektforslag

73


Koncept

Holda ktiv

iteter

N

Som konceptskitsen (Fig. 107) viser er holdaktiviteterne og de større bygningsmasser koncentreres i den vestlige del af området med centrum ved knækket, hvor terrænhældningen også er størst. Morænelandskabet bevares langs boligbebyggelsen mod øst og markerne mod syd.

Overordnet projektidé

Projektforslaget er bygget op omkring tre hovedelementer, nemlig aktiviteter, terræn og regnvand. Aktiviteterne i projektområdet er spredt ud over hele arealet. De holdprægede aktiviteter - så som fodbold - koncentreres på den vestlige del, mens de aktiviteter, der erfaringsmæssigt oftest foretages individuelt eller i mindre grupper, er fordelt jævnt over hele området, men dog især i den østlige og sydlige del. Terrænets karakteristiske morænebakker bevares i videst mulig om-

Bygningsmasse

fang og områdets jordbalance reguleres til nul. Således anvendes den jord, der graves af i forbindelse med etablering af grøfter og regnvandsbassiner til etablering af fodboldbaner. Regnvandet, der falder på området, håndteres i videst mulig omfang lokalt. Dels opsamles det i underjordiske beholdere til senere brug ved vanding af fodboldbaner og dels forsinkes det så det kan sive ned til grundvandet via områdets græsarealer, grøfter, regnvandsbassiner eller via den nuværende §3 sø.

Udviklingsplan Morænelandskab

Fig. 107. Konceptskitse

Holbæk Arena tænkes udviklet i tre faser, som følger de tre etaper beskrevet i konkurrenceprogrammet (Holbæk Kommune, 2012a, og Bilag 1). Fase 1 er opstartsfasen, fase 2 er udbygningsfasen, mens fase 3 beskriver det endelige projektforslag (Fig. 108 og Bilag 3). I de efterfølgende afsnit gives en detaljeret beskrivelse af projektforslaget.

Fig. 108. Masterplan (1:5000)

74

Projektforslag


Fredskov

33,0 33,5

Legeområde Diverse boldbaner

31,5

x Toppunkt

• Koteminimum

• 28,5

P-pladser

x 31,3

Centerbygning med grønt tag

Cy ke lpa

rk er

ing

Holbæk Rideklub

,0

• 27,0

• 28,4

31,0

,0

30

,0

29

28,0

27,0

• 27,0

x 29,0

x 32,6

Klippet græs

Ny

bilv ej

28,0

x 28,5

Regnvandsbassin • 26,5

Hje

rte

stie n

N

x 28,5

en

Klippet græs

32,0

• 29,5 30,0

31

sv ej

§3-sø

x 32,5

,0

,5

rt

31,0

33

32

fa

eallé

sti

Grus/asfalt

Om

11-mands fodboldbane

Ny lind

Kunsthøjskolen

33,0 ,0 32

Træbevoksning

30,0

• 31,0

Langt græs

Bro

• 32,0

sti

x 33,5

Gru s

• 30,5

x 33,5

Grø ft

Skage rakve j Lade gårds alléen

Skatepark

0

500 m

Projektforslag

75


erak vej Lade gård sallé e

N

Skag

Dirt-jumpbane

Fase 1 - Området indtages I fase 1 (Fig. 109) etableres 1. del af centerbygningen på 2000 m2 med foyer, reception, café, bevægelses- og badmintonhal m.m., som beskrevet i konkurrencematerialet (Etape 1 i Holbæk Kommune, 2012a, og Bilag 1). Der etableres en trafikvej fra Skagerakvej til bygningen. Vejen er en fællesvej for gående, cyklister og kørende. Langs vejen plantes en række lindetræer som en videreførsel af alléen på Ladegårdsalléen (Fig. 110). Syd for centerbygningen placeres 200 P-pladser, mens cykelparkeringen placeres nord for bygningen. Aktiviteter: Gennem området etableres et stisystem i terræn samt en række midlertidige aktiviteter, bl.a. en dirt-jump bane syd for Ladegårdsalléen, en bålplads og højbede samt siddemuligheder ved boligerne mod nord og en legeplads med sammenbundne træstammer og en træningspavillon ved cen76

Projektforslag

terbygningen. En skatepark syd for Ladegårdsalleen etableres ligeledes. Muligheden for at anvende den nuværende ridesti langs områdeskellene bevares, idet den dog ledes forbi rideklubben i stedet for forbi centerbygningen. Regnvandshåndtering: Centerbygningen forsynes med sedumtag, som er et ekstensivt, grønt tag. Regnvandet opsamles fra taget og ledes, sammen med afløbsvandet fra P-pladserne, via en grøft til et nyt regnbed mod syd. En grøft, som forbinder Syrengården og den nuværende §3-sø på området, etableres. Beplantning: Søens nuværende beplantning udtyndes så padderne i området får bedre levebetingelser. Træerne langs yderområderne plantes så de kan nå vokse til inden den endelige udbygning. På det resterende areal sås naturgræs med engblomster

n Skate-park

Gynger Bålplads mm

Ridesti Holbæk Rideklub Fælles kørevej

Ny beplantning

Lindeallé §3-sø Grøft Centerbygning med grønt tag

Ny beplantning

Syrengården

Legeplads med træstammer og træningspavillon

P Naturgræs med engblomster

Regnbed

Stisystem

500 m

0 Fig. 109. Fase 1


Fase 2 - Ny adgangsvej I fase 2 udbygges centerbygningen til ca. 6000 m2 med bl.a. et sundhedscenter, en multihal og et fitnessområde, jf. etape 2 i konkurrencematerialet (Holbæk Kommune, 2012a, og Bilag 1). I den forbindelse skæres kørevejen fra Skagerakvej over af tilbygningen og vejen bliver fremover forbeholdt bløde trafikanter. En ny kørevej etableres fra Omfartsvejen til centerbygningen og der anlægges yderligere 100 P-pladser syd for denne.

Fig. 110. Visualisering af ny lindeallé med fodboldspillende børn på den tidligere mark.

Projektforslag

77


N Mulig placering af atletikstadion

Fase 3 - Projektforslag I fase 3 etableres et fodboldstadion samt de udendørs baner, jf. etape 3 i konkurrencematerialet (Holbæk Kommune, 2012a, og Bilag 1): • 9 stk. 11-mands fodboldbaner • 2 stk. 7-mands fodboldbaner • 4 stk. 5-mands fodboldbaner • 1 stk. håndboldbane. Det ønskede atletikstadion er indiceret på planen (Fig. 111). Erhvervsfunktionerne tænkes placeret i centerbygningen og i stadionbygningen. Der etableres yderligere P-pladser, så der ialt bliver 500. Det samlede projektforslag er vist i Fig. 108 og i Bilag 3. I det følgende beskrives de enkelte delelementer i projektforslaget.

Fig. 111. Aktiviteter på området

78

Projektforslag

Høje gynger

Forbindelse til Hjertestien i Ladegårdsskovene

Forhindringsbane 11 mands bane 11 mands bane

Bernts Have

11 mands bane Fig. 112. Motionsstien er forsynet med meterangivelse

Detalje vist i Fig. 114 Træningspavillon

Beachvolley Pukkelbane

Sti til Syrengården

Håndboldbane 11 mands bane

Væltede træstammer, svævebane, styrketræningsredskaber mm

11 mands bane

Centerbygning med motionscenter

Klatrevæg

Udekøkken, højbede

Aktiviteter på området (Fig. 111).

I fase 1 etableredes et 3,0 km langt stisystem gennem projektområdet. Stien er en kombineret grus- og asfaltsti og tænkes anvendt til motionsaktiviteter så som cykling og jogging, men kan også anvendes som transportsti mellem forskellige destinationer udenfor området.

Skatepark

11 mands bane

11 mands bane

sst

i

11 mands stadionbane

Mo

tio

7 mands baner Regnvandsbassin med

11 mands bane 5 mands baner

Gru

nss

ti

TræningsHøje pavillon gynger

hoppesten og klatrebro

Træningspavillon, stormbro

0

500 m


Aktivitetselementer

Pukkelbane

Fugleredegynge Træningspavillon Trampoliner Bænk Klippet græs

Træstammer

Håndboldbane

Gru

ssti

Buske

30

34

31

32

sti

Svævebane

33

Derudover forbinder stien de forskellige aktivitetsmuligheder på området. Stien, der i det efterfølgende benævnes motionsstien, er oplyst om aftenen og forsynet med kilometerangivelser (Fig. 112) med start ved centerbygningens nordindgang. Når man forlader centerbygningen og følger stien mod øst kommer man efter 50 - 100 m til et blandet aktivitetsområde med: • en klatrevæg på husmuren, der vender mod øst. • en udendørs håndboldbane, som også kan anvendes til andre boldspil. • en pukkelbane, som kan anvendes til

3

g asfalt

33

Grus- o

Fig. 113. Pukkelbane i Malmö (Foto fra wikimedia)

Hængekøje

5 3,

•29

,5

Sandkasse med elementer klatrevæg

Uklippet græs med engblomster

Fig. 114. Detaljetegning af legeområdet øst for stien (1:1000)

en anden form for fodboldspil, hvor det at være sammen og ikke teknikken er i højsæde (Fig. 113). (Banestørrelse: 40 x 25 m). • en Beachvolleyball-bane, som evt. også kan benyttes til sand-håndbold (Banestørrelse: 12 x 15 m).

• et legeområde (Fig. 114) øst for stien på skråningen med væltede træstammer, styrketræningsredskaber, trampoliner, hængekøjer, bænke og en fugleredegynge samt en svævebane, som udgår fra legepladsen.

Projektforslag

79


Fig. 115. Visualisering af skateparken ved Ladegårdsalleen

Motionsstien fortsætter videre ud på den nye lindeallé fra Skagerakvej (Fig. 110) og forbi tre fodboldbaner af standardstørrelse (65 x 102 m).

80

Projektforslag

250 m længere henne ad alléen går stien ind på området igen mellem to fodboldbaner. I stedet for at gå ind på området igen er det her også muligt at følge stien

mod vest til Hjertestien i Ladegårdsskovene. Inde på projektområdet går motionsstien forbi skateparken (Fig. 115), der etableredes i fase 1. En grussti fører helt hen til banen (Fig. 116). Brugerne af skateparken kan f.eks. være unge fra den nærliggende boligbebyggelse, Ladegårdsparken, men parken vil også kunne anvendes som scene for kulturaktiviteter arrangeret af f.eks. Holbæk Kunsthøjskole. Der er således siddemuligheder i form af bænke og mindre forhøjninger rundt om banen. Skateparken er oplyst om aftenen og der er anbragt en vandpost til gavn for både skaterne samt brugerne af motionsstien. I umiddelbar nærhed af banen er desuden opsat nogle høje gynger, hvorfra man kan følge aktiviteterne på skatebanen. Skateparken er delvis afskærmet af træer og buske ind til boligbebyggelsen, Bernts Have, mod øst, mod dele af Ladegårdsalléen mod nord og mod sydøst. Motionsstien fører videre forbi fire grusstier ind til boligområdet,


Skatepark Uklippet græs med engblomster

•30,3

32,5

32 Vandpost

Træbevoksning

Gru

s- o g as

falt sti

33

Høje gynger

Træbevoksning

Grussti

32,5

32

Forhindringsbane 33 ,5 33 32

Fig. 116. Forhindringsbane syd for skateparken (1:1000)

Projektområdet

Fig. 117. Stormstige i Fredericia (Foto af C.S.Pawlowski)

Bernts Have. Hermed inviteres beboerne ind på Holbæk Arena, samtidig med at der bevares en privatzone i form af et plantebælte. Undervejs er der mulighed for en afstikker ad en grussti, der dels fører til fodboldbanerne ved den nye lindeallé og dels gennem et område med større stigninger og med aktivitetsmuligheder i form af

en forhindringsbane med bl.a. en stormstige (Fig. 117), klatrenet, klatrestativer og styrketræningsredskaber (Fig. 116). Længere fremme - ved stien ind til Syrengården - er opsat en træningspavillon samt bænke og en vandpost. I det sydøstlige hjørne af projektområdet i nærheden af den

Projektforslag

81


Fig. 118. Visualisering af det sydøstlige hjørne med udsigt til Tveje Merløse Kirke.

sidste sti ind til boligområdet, Bernts Have, er ligeledes opsat nogle høje gynger så man kan slappe af med udsigt over morænelandskabet mod syd (Fig. 118). Her er der ligeledes to træningspavilloner samt en lille toiletbygning i udkanten af træbeplantningen.

82

Projektforslag

Motionsstien fører videre gennem den sydlige del af området til et regnvandsbassin. I bunden af regnvandsbassinet er der forskellige aktivitetsmuligheder, der også giver nye oplevelser hvis der er vand i bassinet. Det er her muligt at passere over regnvandsbassinet ad en

træbro eller via regnvandsbassinet, hvor der er anbragt træde- eller hoppesten og en klatrebro (Fig. 119 og 120). Motionsstien krydser trafikvejen fra Omfartsvejen og går videre forbi boldbanerne og regnvandsbassinet i sydvest. Her er der også mulighed for ekstra


a Stadion

P-pladser

27 ,5 27

28

28

,5

29

,5

j Køreve

Projektområdet

Træbro Grus- og asfaltsti

sst

Trædesten

i

u Gr

28

Gru

ti

ss

Klatrebro

Regnvandsbassin

28 28

28

27

,5

Fig. 119. Regnvandsbassin med trædesten og klatrebro (1:1000)

,5 27

A

27

aktiviteter i form af træningspavilloner, en stormbro/stige samt et klatrenet. Der er desuden anbragt en vandpost samt bænke. Tilbage ved centerbygningen er en aktivitetsmulighed, som ikke er placeret direkte ved siden af motionsstien. Det er et udekøkken med højbede, bænke og hængekøjer, som er placeret tæt ved centerbygningen ved de to østlige bygningsblokke. Kørevej

Regnvandsbassin med trædesten og klatrebro Bro over bassinet

Parkeringsplads

Stadion

Fig. 120. Tværsnit Aa af regnbed med trædesten og klatrebro (1:500)

Projektforslag

83


Drænrør

Regnvandshåndtering (Fig. 121) Regnvandet får i videst mulig omfang lov til at sive direkte ned, hvor det falder. Når det falder på de asfalterede veje og stier løber vandet af belægningen, som har ensidig hældning, og ud i den omkringliggende græsflade.

Signaturforklaring: Underjordisk tank

Fig. 121. Regnvandshåndtering på området.

84

Projektforslag

Drænrør

Grøft Rørført grøft under boldbanee Drænrør Grøft

§3 sø Niveau 2 regnvandsbassin Niveau 1 i regnvandsbassin Bund i regnvandsbassin

§3 sø

Grøft

Drænrør k

jordis Undetrank

Grøft

Drænrør

tag Sedum k jordis P-område Undetrank

Drænrør Regnvandsbassin 2

Drænrør Drænrør Regnvandsbassin 3

Rørlagt grøft Grøft

Regnvandsbassinerne (Fig. 123) er placeret i naturlige lavpunkter i terrænet samtidig med at de er gravet ud til 1 m’s dybde i forhold til naturlig terrænniveau. Kanterne har en hældning på 3:1, mens bundene skråner svagt ind mod midten af bassinerne. I Fig. 121 er vist hvor højt vandet vil stå i tilfælde af en 5 års

Regnvandsbassin 1

Grøft

Grønt tag

Fodboldbanerne har også ensidig hældning og er samtidig drænet i henhold til DBU’s anvisninger (DBU, 2012). Vandet herfra ledes via grøfterne (Fig. 122) til de anlagte regnvandsbassiner, til §3-søen eller til underjordiske beholdere som angivet på planen (Fig. 121).

Grøfterne har en hældning hen mod regnvandsbassinerne på >7 ‰ og følger således danske normer (NOVA, 2010). Da jorden i området er fed lerjord har grøfterne et gruslag i bunden så evt. vand kan dræne væk indenfor kortere tid (Fig. 122).

b

N

B

Regnvandsbassin 4

0

500 m


Græs 50 cm Grus Lerjord

Lerjord 80 cm

40 cm

80 cm

Grus

Fig 122. Detaljetegning af en typisk grøft mellem boldbaner og regnvandsbassin (1:25)

Fig. 123. Tværsnit Bb (se Fig. 121) af regnvandsbassinbassin 1 (1:200)

regnhændelse af 120 min’s varighed (niveau 1). Niveau 2 viser hvor højt vandet står før det løber op over bassinernes øverste kant. Regnvandet fra centerbygningen og stadionbygningen opsamles i underjordiske beholdere og anvendes til vanding af stadionbanen samt fodboldbanerne vest og syd for bygningerne. I tilfælde af store regn-

mængder sendes overskydende vand til de to regnvandsbassiner (2 og 3) syd for parkeringsområdet. Centerbygningen og stadionbygningen har begge grønt sedumtag. Hermed øges vandfordampningen mens afstrømningen fra taget mindskes i forhold til at normalt hårdt tag. Samtidig øges biodiversiteten.

Data for de fire regnvandsbassiner samt for §3-søen er vist i Bilag 2. Som det fremgår af bilaget kan regnvandsbassin 1 rumme en 50 års regnhændelse på 120 min eller en 10 års hændelse på 24 timer. I tilfælde af større regnmængder vil vandet først oversvømme det omkringliggende område og derefter løbe videre til den nærliggende skatepark (Bilag 3), der er forbundet til kloaksystemet. Regnvandsbassin 2 kan rumme en 50 års regnhændelse på 120 min eller på 24 timer. I tilfælde af større regnmængder vil et overløb lede vandet til regnvandsbassin 3. Regnvandsbassin 3 og §3 søen kan begge rumme 100 års regnhændelser af 120 min’s eller på 24 timers varighed. Regnvandsbassin 4 kan rumme en 20 års regnhændelse på 120 min eller en 5 års regnhændelse på 24 timer. I tilfælde af større regnmængder vil vandet herfra løbe videre til §3 søen på marken syd for projektområdet.

Projektforslag

85


N Skatepark

Terræn Fig. 124 viser højdekurverne for eksisterende terræn samt for terræn i henhold til projektforslaget. Som det ses af figuren er terrænet næsten uændret mod øst (eksisterende og nye kurver falder sammen), mens der er en del terrænændringer mod vest. Terrænændringerne mod vest ses hovedsagelig i forbindelse med etableringen af fodboldbanerne. Af hensyn til dræning og for at undgå stående vand på banerne har disse overordnet en hældning på 2-3 % på den korte led og 0-1 % på den lange (i henhold til minimumanbefalinger (KB, 2010)). Rundt om banerne er der et 2 m bredt græsareal med en hældning på 5 % væk fra selve boldbanerne. I en afstand af 3 m rundt om centerbygningen hælder terrænet 2 % væk fra bygningen, hvor der er græs langs bygningen. På parkeringsområdet og ved indgangen er der en 1 % hældning væk fra bygningen. De markante terrænændringerne, som ses rundt om stadionbanen skyldes,

Signaturforklaring

Højdekurver for nyt terræn Højdekurver for eksisterende terræn

Boldbaner

Stadionbane c C

Fig. 124. Højdekurver for eksisterende og foreslået terræn

86

Projektforslag

0

500 m


Stisystem

Jordvold

Fodboldstadion med tilskuerpladser

Parkeringsplads og centerbygning

Fig. 125. Tværsnit, Cc, af fodboldstadion og parkeringspladsen foran centerbygningen (1:7500)

at der er anlagt en 5 m høj jordvold med tilskuerpladser (Fig. 125). Ydersiden af jordvolden følger terrænet. Som nævnt i afsnittet med regnvandshåndtering er terrænet også ændret i forbindelse med etableringen af regnvandsbassinerne og grøfterne mellem

boldbanerne og regnvandsbassinerne. Stierne i området er placeret i terræn, men har en ensidig hældning på tværs, hvilket gør, at det er nødvendigt at justere terrænet lidt her.

Projektforslag

87


N

Fig. 126 og Tabel 1 viser jordbalancen for projektområdet. De røde områder viser, hvor jorden er fjernet og de grønne områder viser, hvor der er lagt jord på det eksisterende terræn. Grå områder viser, hvor terrænet er uændret. Bygningernes placering er vist som hvide områder. Tallet på -5.226 m2 er fremkommet, idet det er forudsat, at der er fjernet jord i en dybde på 75 cm under bygningerne. Som det fremgår af tabellen er jordbalancen stort set neutral, idet den jord, der graves væk, placeres andre steder på projektområdet.

Tabel 1: Jordbalancen for projektområdet Farve

Signaturforklaring Jord, der er fjernet

Regulering

- 43.545 m3

Jord, der er påfyldt

+48.688 m3

Jord fra bygningsområderne

- 5.226 m3

Ingen regulering

Nettovolumen

-

+ 83 m3

Fig. 126. Projektområdets jordbalance

88

Projektforslag

0

500 m


N

Adgangsveje til området Gående kan komme ind i området ved alle de viste pile (Fig. 127). Cyklister kan komme ind på området ved pilene fra syd (Omfartsvejen), nord (Skagerakvej, Ladegårdsalléen) og fra vest (den nye allé samt Hjertestien). Med bil kommer man hovedsagelig ind i området fra Omfartsvejen mod syd. Det er dog også muligt at komme ind fra Skagerakvej mod nord med bil.

Signaturforklaring

Stiindgange for gående/cyklister

Hovedindgang for kørende tratik

Indgang for blandet trafik

Fig. 127. Adgangsveje til projektområdet

0

500 m

Projektforslag

89


Hje rte

stie

n

N Overordnet stisystem

Signaturforklaring

Asfaltvej Grussti Kombineret asfalt og grussti Træbro

Grus

sti

Parkering for biler Grussti Gru

Cykelg parkerin

ssti

Gr

us

sti

fal

tve j

net Overord m te stisys

0 Om

fa

Projektforslag

Asfaltvej

Rideklubben

Fig. 128. Infrastruktur

90

Grussti

sti

Af hensyn til sidstnævnte er stien forsynet med kilometerangivelser i hele stiens længde. Den følger terrænet med en ensidig hældning på 10 ‰. Samtidig har den en stigning på max. 50 ‰ i længderetningen og tager således hensyn til kørestolsbrugere og andre bevægelseshæmmede. Stien er desuden forsynet med belysning, så den også er tryg at anvende om aftenen. Langs stien er der ligeledes opstillet bænke mm. med jævne mellemrum. Et stisystem med grusbelægning går på tværs af det overordnede stisystem og er beregnet til gående og motionister. Også disse stier følger terrænet, men fører gennem de mere stejle dele af området. De forbinder forskellige punkter i det overordnede stisystem samt fører hen til særlige aktivitetsområder. Disse stier er 75 cm brede har en ensidig hældning på tværs på 10 ‰.

erak vej

Grus

Overordnet består infrastrukturen af en vej fra Omfartsvejen, der hovedsagelig er beregnet til bil-, bus- og varetrafik til området. Vejen, der er asfalteret, er 8 m bred (Vejregler, 2013) og har en ensidig hældning på 25 ‰. En vej, der fører fra Skagerakvej til centerbygningen, er fortrinsvis beregnet til cyklister og gående. Vejen er en udvidelse og forlængelse af den nyværende vej til rideklubben og forlængelsen løber langs den nuværende fredskov. Vejen er 5,5 m bred, med en ensidig hældning på 20 ‰ og med asfaltbelægning. Et overordnet stisystem forbinder aktiviteterne på selve projektområdet. Stisystemet er 3,0 km langt og forbinder samtidig området med Hjertestien, der ligger 600 m mod vest i Ladegårdsskovene. Stien er 2 m bred, hvoraf 1,25 m er asfalteret, mens 75 cm er grusbelagt. Stisystemet tænkes anvendt af cyklister, gående og motionister.

Skag

As

Infrastruktur (Fig. 128)

rt

sv ej

en

500 m


Plan

D

Motionsstien

Brostensbelægning

d

Asfaltvej fra Omfartsvejen

Snit D

d

Fig. 129. Principskitse af trafikdæmpning på asfaltvej (1:250)

Fig. 130. Rørunderføring under sti (Foto: Aarhus Kommune , 2011)

Fig. 131. Parkeringspladserne syd for centerbygningen (1:400)

Derudover forbinder de boligområdet mod øst med projektområdet. Hvor motionsstien og en trafikvej krydser hinanden laves et bump på vejen. Stien ligger her i samme højde som bumpets toppunkt. Derudover er der anbragt en brostensbelægning i kørevejen før og efter overgangen som en hastigheds-

dæmpende foranstaltning (Fig. 129). I de tilfælde hvor det overordnede stisystem og en grøft krydser hinanden laves en rørunderføring af grøften under stien (Fig. 130). Områdets 500 parkeringspladser er placeret syd for centerbygningen og for enden af den nye vej fra Omfartsvejen.

Parkeringspladsen er asfaltbelagt men med en række træer og buske mellem parkeringsbåsene (Fig. 131). Cykelparkering er hovedsagelig placeret ved centerbygningens indgang fra Skagerakvej.

Projektforslag

91


Beplantning Beplantningen på projektområdet afspejler delvis beplantningen i nærområdet. F.eks. forstærkes lindealléen på Ladegårdsalléen ved at videreføre den langs den nye adgangsvej til centerbygningen.

Der skabes en flydende overgang fra den mere formelle urbane beplantning til den mere naturlige beplantning i det åbne land ved at have klippet græs ved boldbanerne mod vest og nord uklippet græs med engblomster mod syd og øst. Generelt har den vestlige del med boldbanerne således et højere vedligeholdelsesniveau end den østlige del der er mere naturpræget. Det betyder at når man bevæger sig ad stisystemet vil man komme forbi forskellige indtryk og oplevelser. På parkeringspladsen er der plantet rækker af rødtjørn med en underbeplantning af en lav pil, Salix repens.

Ny linde allé

Træerne fra den nærliggende fredsskov og Ladegårdsskovene videreføres også, idet de nye trægrupper på projektområdet består af en blanding af forskellige løvfældende træarter, så som bøg, eg, navr, fuglekirsebær, rødel, hassel og tjørn. Træerne plantes i rækker, da det er vigtigt at kunne bekæmpe ukrudt i de første år indtil træerne er etableret. Efterhånden som træerne vokser til tyndes der ud imellem rækkerne.

Træ be

plan

tnin

g

Uklippet græs med engblomster

Klippet græs

Fig. 132. Beplantning

92

Projektforslag

0

500 m


Diskussion Som nævnt i indledningen vandt COBE arkitekter i juni 2013 konkurrencen om udarbejdelsen af en masterplan for Holbæk Arena (Fig. 133). Projektforslaget i nærværende speciale bygger i høj grad på ønsket om at bevare områdets oprindelig natur i videst mulig omfang samtidig med at der skabes aktivitetsmuligheder, der tiltrækker Holbæks borgere og som skaber forbindelser mellem området og de nærmeste naboer samt at der skabes en forbindelse til områderne længere væk så som Ladegårdsskovene og Holbæk Fjord. De to projektforslag er således forskellige på flere områder: • Boldbanerne i vinderforslaget er fordelt jævnt over hele projektområdet i såkaldte loops således, at det oprindelige terræn kun er bevaret omkring §3-søen i midten af området. Dette er da også et af dommerkomiteens kritikpunkter

Fig. 133. Vinderforslaget fra COBE arkitekter

93


(Dommerkomiteens betænkning, 2013). Boldbanerne i dette speciale er koncentreret i den vestlige del, hvilket giver bedre mulighed for at bevare den oprindelige natur og det har været en udfordring at placere de mange boldbaner på området, uden at ødelægge naturen. • Regnvandet håndteres også meget forskelligt idet ”stormvandet” i COBE’s vinderforslag opsamles i et forsinkelsesbassin i form af et nedsænket parkeringsanlæg. Dvs. at regnvandet her ikke har mulighed for at sive ned lokalt. I modsætning til dette speciale er det ikke beskrevet om boldbanerne drænes og hvad der i givet fald skal ske med drænvandet. I begge forslag opsamles regnvand i underjordiske beholdere til senere brug. Regnvandet i dette speciale håndteres modsat vinderforslaget 100 % lokalt samtidig med at der

94

bliver skabt nye naturoplevelser i form af mulighed for spændende vandaktiviteter og ekstra terrænformationer. • Aktiviteterne i vinderforslaget er bygget op omkring loops, der slynger sig om traditionelle idrætsfaciliteter i form af en række faste anlæg. I modsætning hertil bygger aktiviteterne i dette speciale i stor grad på selvorganiserede aktiviteter, f.eks. i skateparken, i legeområdet, på forhindringsbanen eller løbestien. • Adgangen for bilister til området sker i vinderforslaget fra både nord og syd, hvilket også er påpeget af dommerkomiteen som en ulempe. Modsat hertil opererer dette speciale hovedsagelig kun med adgang for biler fra syd. • Opstartsfasen i vinderprojektet har to aktivitetscentre, nemlig bygningen mod syd og atletikstadion mod nord. Dommerkomiteen har vurderet, at hvis netop atletikstadion mod

nord og den aktive bygningsmasse mod syd etableres, så vil området allerede tidligt kunne aktiveres for relativt få midler. Jeg mener dog det er tvivlsomt om tilstedeværelsen af et atletikstadion vil kunne skabe aktiviteter på området, idet undersøgelser har vist at kun 1 % af befolkningen anvender disse anlæg. Her vil en skatepark eller en dirt-jump bane, som foreslået i nærværende speciale, antagelig tiltrække flere brugere til området. • Terræn er som nævnt en væsentlig del af dette speciale. F.eks. har det har været vigtigt at have en neutral jordbalance samt at bevare så meget som muligt at det oprindelig terræn. Dette emne er tilsyneladende ikke blevet berørt i vinderprojektet. Samtidig skabes der ved anvendelse af en blanding af beplantning og terræn forskellige rum med aktivitetsmuligheder for forskellige brugergrupper.


Konklusion

Med dette speciale er der udarbejdet et forslag til et nyt idræts- og aktivitetsområde mellem Skagerakvej og Omfartsvejen i Holbæk Kommune.

Forslaget er fremkommet på grundlag af analyser af områdets nuværende karaktertræk, således at det landskabelige morænelandskab er bevaret i den østlige og den sydlige del af området. Samtidig er der tilført nye landskabselementer i form af grupper af træer og buske samt grøfter og tørre regnvandsbassiner. Dette har betydet at indtrykket fra det oprindelige morænelandskab er blevet forstærket, idet træbeplantningerne oftest er placeret på toppunkter, mens grøfter og regnvandsbassiner er placeret i forbindelse med lavpunkter i terrænet.

Endelig er den nuværende §3-sø blevet synliggjort - noget, der yderligere har fremhævet det eksisterende terræn.

På grundlag af litteraturstudier af danskernes motionsvaner samt besøg på forskellige aktivitetsområder er forslaget desuden udarbejdet så det tilgodeser forskellige befolkningsgruppers forskellige aktivitetsbehov og –vaner. Således kan børn og unge udfolde sig i og omkring skateparken eller boldbanerne mod nord, mens børnefamilier f.eks. kan benytte pukkelbanen eller aktivitetsområdet med trampoliner, hængekøjer, gynger, svævebane og træningspavilloner ved den nye centerbygning. Det er også muligt at gå eller løbe ture ad de mange oplyste stier i området eller

sidde på bænkene eller de høje gynger og nyde udsigten over det sjællandske morænelandskab mod syd. På basis af litteraturstudier, af besøg på steder med regnvandshåndtering samt regnvandsberegninger er projektforslaget udarbejdet så det er muligt at håndtere større mængder end en 10 års regn på området, idet vandet dels opsamles i underjordiske beholdere til brug for vanding af fodboldbanerne og dels opsamles i regnvandsbassiner til senere nedsivning på området. Ydermere er et af regnvandsbassinerne blevet en del af aktivitetsmulighederne, idet tilstedeværelsen af trædesten og en klatrebro også gør det muligt at forcere bassinet ved eventuel tilstedeværelse af opsamlet regnvand.

95


Perspektivering Mellem 29 og 55 % af den voksne, danske befolkning er fysisk inaktive og dette udgør en stor risiko for folkesundheden. Projektforslaget viser, hvordan det er muligt at omdanne et landbrugsareal til et sted, hvor forskellige befolkningsgrupper inviteres ind til aktivt at anvende området. Denne metode til omdannelse af et landområde til et aktivitetsområde vil også kunne overføres og anvendes på tilsvarende steder rundt omkring i Danmark. Udover indsamlet viden om befolkningens motionsvaner bygger projektforslaget i høj grad også på anvendelsen af forskellige terrænanalyser. Denne metode til udarbejdelse af projektforslag, vil også kunne anvendes i forbindelse med andre landskabsprojekter, hvor en stor grad af bevarelse af det eksisterende terræn, neutral jordbalance samt regnvandshåndtering er en vigtig del af projektet.

96

Et af de emner det kunne have været interessant at undersøge i dybden - hvis tiden havde tilladt det - er biodiversitet. I nærområdet har man fundet både spidssnudet frø samt stor vandsala mander, som begge er Bilag 4-arter. Det kunne derfor have været spændende, at undersøge de optimale betingelser for overvintring og formering af de to paddearter og at anvende denne viden i forbindelse med design af området. Dette ville sandsynligvis have resulteret i et lidt anderledes design omkring §3-søen, således at denne kunne være blevet en del af en korridor for padder gennem området. Som tidligere nævnt er der store forskelle på hvilke aktiviteter piger og drenge i de ældste folkeskoleklasser foretrækker at lave i fritiden. Således er drengenes aktiviteter i høj grad præget af fysisk bevægelse, mens pigernes aktiviteter hovedsagelig er stillesiddende.

Hvis tiden havde tilladt det, kunne det derfor også have været spændende at undersøge, hvad man kan gøre for at fastholde de yngre pigers aktivitetsniveau op i teenageårene og hvordan design af et område kan medvirke til dette.

Endelig kunne det have været spændende at inddrage borgerne i designet. Dette har man f.eks. gjort i forbindelse projekt Køge Havn, som er beskrevet i Inspirationsafsnittet. Ved at involvere brugerne er chancen for at projektet bliver en succes større.

Ingen af de nævnte ekstraundersøgelser ville dog antagelig have haft en væsentlig indflydelse på det endelige design, da disse elementer kun ville have påvirket mindre dele af projektforslaget.


Litteraturliste Aarhus Kommune (2011). Render og grøfter. LAR-metodekatalog. Teknik og Miljø. Aarhus.

Arvidsen, J., Dalgaard Pedersen, K., Andkjær, S. (2012). Rum og rammer for aktivt udeliv: Et litteraturstudie om naturlige omgivelsers betydning for aktivt udeliv. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Backhaus, A. (2012). Klimatilpasning Kokkedal. Bilag nr. 2. Erfaringskatalog:LAR som merværdi og synergi. Kokkedal Kommune.

Bak, L., Madsen, A.S., Henrichesen, B., Troldborg, S. (2012). Danskernes kulturvaner 2012. Fra Epinion og Pluss Leadership. Blair, S. N. (2009): Active living every day. Human Kinetics, England.

Cappelen, J. (Ed.) (2013). Historical Climate Data Collection 1768-2012 - with Danish Abstracts. Teknisk rapport No. 13-02, Danmarks Meteologiske Institut.

COWI-rapport (2003): Spildevandskomiteen: Trend i ekstremregn, oktober 2003 http://www.dmi.dk/dmi/trendekstremregn.pdf Dahl, C. (2013). Parkchef i Høje-Taastrup Kommune. Personlig kommunikation den 30. maj 2013. DBU (2012). Anlæg af kunstgræsbaner. Fodbold. Vejledning og beskrivelse. DBU. DGI-huse og haller (2012). Holbæk Arena (hentet den 12. marts 2013 på http://www.holbaek.dk/Politik/ PlanerOgProjekter/HolbaekArena.aspx)

DIF (1974): Bestemmelse af regnrækker. Skrift 16. DIF Spildevandskomiteen.

DMI (2010): Fremtidens klima. Ændringer i Danmark (hentet den 8. juni 2013 på http://www.dmi.dk/dmi/index/ klima/fremtidens_klima-2/aendringer_i_ danmark.htm). Dommerkomiteens betænkning (2013): Holbæk Arena, Holbæk Kommune (hentet på http://arkitektforeningen.dk/ konkurrence/holbaek-arena den 7. juli 2013). Falk, J. (2007): Erfarenheter av kommunala Dagvattendammar. Rapport Nr 2007-14. Svenskt Vatten Utveckling. Stockholm. Sverige.

Flygt (2013): Flygt pumpestationer (katalog hentet på www.flygt.dk den 13. juni 2013; http://www.xylemwatersolutions.com/scs/denmark/da/produkter/ pumpstationer-och-avloppsnat/Sider/ default.aspx).

97


Friis Schmidt, J., Rostgaard Andersen, T., Horton, J., Brix, J., Tarnow, L., Krustrup, P., Juel Andersen, L., Bangsbo, J., Riis Hansen, P. (2013): Soccer Training Improves Cardiac Function in Men with Type 2 Diabetes. Med. Sci. Sports Exerc., May 10 (2013) (hentet juli 2013 fra http://www.ncbi. nlm.nih.gov/pubmed/23669882) . Gentofte (2013): Gentofte Sportspark. Rumlig visualisering (hentet den 3. juli 2013 på http://www.gentofte.dk/da/ Borger/Kultur-og-fritid/Idr%C3%A6t/ Idr%C3%A6tsanl%C3%A6g/GentofteSportspark)

Grahn, P., Stigsdotter, U. A. (2003): Landscape planning and stress. Urban For. Urban Green. 2 (2003) s. 1-18.

Hammer, M., Gyllin, M., Vought, L., Lacoursière, J. (1996). Flerbruk av öppet utjämningsmagasin för dagvatten – exemplet Toftanäs, Malmö. Slutrapport. Alnarp, Sveriges Landtbruksuniversitet. Institution för landskapsplanering.

98

Holbæk Kommune (2006): Tal om sundhed (hæfte af Projektudvalget for sundhed, Holbæk Kommune) (Kan downloades fra http://www.holbaek.dk/ Kommunen/OmKommunen/Nogletal/ Sundhedsprofilundersoegelse.aspx) Holbæk Kommune (2008): Kommuneplan 2007-2018. 1 - Hovedstruktur.

Holbæk Kommune (2012a): Konkurrenceprogram. Holbæk Arena. Udarbejdet af Holbæk Kommune, DGI huse og haller og Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling (Kan hentes fra http://www.holbaek. dk/Politik/PlanerOgProjekter/HolbaekArena/Konkurrenceprogram.aspx). Holbæk Kommune (212b): Bilag 8 (hentet på http://www.holbaek.dk/Politik/ PlanerOgProjekter/HolbaekArena/ Konkurrenceprogram.aspx i februar 2013) Holbæk Kommune (2013): Præsentation af vinderprojektet i juni 2013 fra : http://www.holbaek.dk/Politik/ PlanerOgProjekter/HolbaekArena.aspx

Hoyer, J., Dickhaut, W., Kronawitter, L., Weber, B (2011): Water Sensitive Urban Design – Principles and Inspiration for Sustainable Stormwater Management in the City of the Future. HafenCity Universität, Hamburg.

Ibsen, B., Bangsbo, J. (Ed.)(2010): Fysisk aktivitet for sundhed. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, København. KB (2010): Personlig kommunikation, den 13. oktober 2010 med KB´s greenkeeper. Københavns Kommune (2011): Grønne tage. Dokument hentet den 27. august 2013 fra www.kk.dk/~/media/9AAC2B 251F18402FA9AF754F888F0131.ashx.

Larsson, M. (2010): Vegetation för öppna dagvattenanläggningar. Sveriges lantbruksuniversitet, Alnarp, Sverige. Laub, T. B. (2013): Danskernes motionsog sportsvaner 2011. Idrættens Analyseinstitut, København.


Laub, T. B., Pilgaard, M. (2012): Hvor dyrker danskerne idræt? Idrættens Analyseinstitut. Lundholm, S.C., Cappelen, J. (2011): Extreme Value Analysis og 96 Daily Series of Precipitation, Denmark 1961-2010. Technical Report 11-8, DMI.

Naturstyrelsen (2013): Information om stor vandsalamander og spidssnudede frø (hentet den 19. august 2013 fra Naturstyrelsens hjemmeside: http:// www.naturstyrelsen.dk).

Niemczynowicz, J. (1999): Internationell sammanställning av erfarenheter med ekologisk dagvattenhantering. VA-forsk. Rapport 1999-1. Stockholm, Sverige.

Nissen Grøn, P. (2012): Undersøgelse af paddebestanden i to småsøer i Gyngemose Park og tre nærliggende småsøer i 2012 for Gladsaxe Kommune. Rapport af Orbicon A/S, Viby J. Nyvang, V. (2006): Vestsjællands Amt. Kortlægningsområde. Fase 2 kortlæg-

ning. Grundvandskemisk kortlægning. Watertech a/s. Roskilde (hentet juni 2013 fra på geuskort.geus.dk). Ortiz, B. (2011): Hvordan har du det – mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. Region Sjælland, Sorø. Politiken (2013): Internetarktikel fra politiken.dk (hentet i juni 2013).

Schipperijn, J. (2011): Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed. Syddansk Universitet. Schueler, T.R. (2000): The Importance of Imperviousness. Reprinted in The Practice of Watershed Protection. Center of Watershed Protection. Ellicott City, MD.

Persson, J. (1999): Bestämmande faktorer vid dammutformning.

Schønherr (2009): Plantegning over Gyngemose Park, Fig. 83. Hentet fra juli 2013 fra http://www.schonherr.dk/projekter/gyngemosen/

Rasmussen, L. B. (2013). Planlægger i Holbæk Kommune. Personlig kommunikation pr. 24. juni 2013.

Trap, H. Nicolaysen (2006): MEP kortlægning ved Holbæk. Watertech a/s. Roskilde (hentet juni 2013 fra på geuskort.geus.dk).

Pilgaard, M. (2009): Sport og motion i danskernes hverdag. Idrættens Analyseinstitut.

Sarg (2013): Fig. 40 hentet fra hjemmesiden http://www.sargwatersolutions. com/Harvesting/sports-fields.html hos firmaet, SARG Water Solutions, i maj 2013.

Stahre, P. (2008): Blue-Green fingerprints in the City of Malmö, Sweden.

Tybjerg, T. (2013): Personlig kommunikation 18.maj 2013. Sekretariatsleder på Musicon-sekretariatet, Roskilde Kommune.

99


Vejregler (2013): Håndbog. Tværprofiler i åbent land. Anlæg og planlægning. Vejdirektoratet, København.

for metoder til lokal rensning og afledning af regnvand. Institut for Vand og Miljøteknologi. DTU, Lyngby.

Vezzaro, L., Eriksson, E., Mikkelsen, P.S. (2009): Vurdering af renseeffekt for metoder til lokal rensning og afledning af regnvand. Institut for Vand og Miljøteknologi. DTU, Lyngby.

Hjemmesider

Vestsjællands Amt (2004): Fase 1 kortlægning. Jernløse-Holbæk indsatsområde (hentet juni 2013 fra på geuskort.geus.dk).

Vought, L.B.-M. (2006): Dagvattenrecipienter i Malmö.Klassificering, provtagning av dagvattenrecipienter. Malmö.

Vestsjællands Amt (2004): Fase 1 kortlægning. Jernløse-Holbæk indsatsområde (hentet juni 2013 fra på geuskort.geus.dk). Vezzaro, L., Eriksson, E., Mikkelsen, P.S. (2009): Vurdering af renseeffekt

100

Vought, L.B.-M. (2006): Dagvattenrecipienter i Malmö.Klassificering, provtagning av dagvattenrecipienter. Malmö.

http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/ dmi-publikationer/tekniskerapporter. htm http://arealinformation.miljoeportal. dk/distribution/(Miljødata hentet den 1. marts 2013)

Kortmateriale

Topografiske kort side 16-17 (hentet maj 2013 på www.kortforsyningen.dk): Høje målebordsblade (1842-1899) DTK/4-cm kort (Trykt 1957-1976) DTK/Kort25 (2012)

Foto Fotos, som ikke er nævnt på denne liste, tilhører Marit Kristiansen: Side 11: Oversigtsfoto fra Google Earth. Side 12: Revideret foto fra Flygt pumpestationer. Side 19: Oversigtfoto fra Google Earth. Side 21: Oversigtfoto fra Danmarks Miljøportal (http://internet.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx). Side 23: Oversigtfoto fra Google Earth. Side 63: Luftfoto af Peter Stahre (Stahre, 2008). Side 66: Pukkelbanen fra Wikimedia. Side 66: Sportplaza Mercator af Luuk Kramer.


Bilag 1

Uddrag af konkurrencematerialet

101


04 / Bygninger og anlæg

Holbæk Kommune har valgt at tilrettelægge programmet på en måde, der giver konkurrencedeltagerne muligheder for at tænke nyt. Programmet er derfor tilrettelagt strategisk, dvs. med hovedvægten lagt på en beskrivelse af de kulturer og aktiviteter, som de nye rammer skal give betingelserne for. Programoplysningerne i nærværende afsnit vil blive suppleret og justeret i det programmateriale, der vil blive lagt til grund for konkurrencens fase 2. Bruttoarealer er oplyst, hvor bygherren har gjort sig særlige overvejelser, og undladt for de områder, hvor det er op til de konkurrerende at vurdere rumstørrelser i overensstemmelse med det valgte koncept. Arealer, der er åbne for vurdering, er i det følgende angivet med ‘XXX’. Etape 1, 2 og 3 består af funktioner, der skønnes nødvendige for at skabe grobund for rentabel drift, aktivitet og udvikling af Holbæk Arena. Samtidig er der tale om faciliteter, som kan erstatte de eksisterende faciliteter, der skal sælges for at finansiere Holbæk Arena.

102

Bilag

ETAPE 1 4.1.1 Den centrale bygning Den centrale bygning er Holbæk Arenas ‘hjerte’. Herfra udgår pulsen, og det er vigtigt, at dens aktiviteter bliver synlige, med henblik på at stedet byder sig til og inspirerer de besøgende, udøvende eller tilskuere til at gå i gang og prøve noget nyt. Den centrale bygning skal i etape 1 rumme nedenstående funktioner, men den skal disponeres således, at den kan udvides og rumme flere funktioner i takt med at Holbæk Arena bliver udbygget. Foyer, reception og café mv.: XXX kvm inkl. køkken og andre birum. Omdrejningspunkt for liv og aktivitet, herunder overblik over de samlede aktivitetstilbud. Foyeren og dens tilstødende arealer skal også kunne være ramme om udstillinger, væresteder for unge, legestue, lektiecafé mm. Foyeren skal være et forum, der er præget af krydsende aktivitetflows, men også med nicher, der tillader hold og enkeltpersoner at trække sig lidt tilbage og være

tilskuere eller fordybe sig. I forbindelse med foyeren skal der desuden etableres et eller flere toiletafsnit med stor kapacitet. Toiletterne placeres og fordeles, så de forskellige arrangementers behov tilgodeses bedst muligt. Forenings- og klubzone: 50-100 kvm. Foreninger og andre grupper har brug for lokaler, hvor de kan mødes og lave aktiviteter og sammenkomster, der understøtter foreningslivet. Det skal ikke være klassiske klublokaler, men rum og faciliteter, hvor foreningslivet kan udvikle sig og give et godt grundlag for det frivillige arbejde. Forenings- og klubzonen skal tænkes sammen med foyer, reception og café, idet det samlede bruttoetageareal for foyer, reception, café og forenings- og klubzone er sat til 800 kvm. Omklædnings- og badefaciliteter: 200 kvm. Der indrettes ét omklædnings- og badeområde, fælles for alle aktiviteter. Rummene er sociale velværerum og som sådan en væsentlig del af oplevelsen. Gennem zoneopdeling imødekommes


forskellige livsfaser og aktivitetstyper. Bevægelses- og badmintonhal: 750 kvm. Kommunen stiler mod en hal på i alt 3000 kvm i dens færdigudbyggede form. I første etape skal der imidlertid kun opføres 750 kvm bevægelses-og badmintonhal med henblik på senere udvidelser. Desuden skal den kunne bruges til gymnastik, klatring samt musik- og teaterarrangementer etc. Udformningen af hallen skal tage højde for, at der skal være plads til mobile tribuner. Hallen skal være fleksibel og kunne opdeles mindre enheder, så den i opdelt form kan fungere som bevægelsessale med følgende aktiviteter: aerobic, zumba, fitness, yoga, kampsport mv. Desuden skal bevægelsessalene kunne bruges til sundhedscentrets genoptræningsfunktioner (se etape 2), og der skal derfor kunne etableres en effektiv lydmæssig og visuel afskærmning af bevægelsessalene. Personale-, administrations- og mødearealer: 70-100 kvm. Personalefaciliteter: Køkken, spiseplads og toiletter. Administration: Kontorlokaler til 4-5

ansatte. Personalearealerne vil også blive benyttet af Stenhus Sportscollege, der har behov for et personalerum med køkkenfaciliteter mv. på ca. 40 kvm. Desuden skal arealerne være ramme om en indledende del af sundhedscentrets funktioner (se etape 2) i tilknytning til genoptræningsaktiviteterne i bevægelsessalene. Teknik, drift og vedligeholdelse: 200 kvm. Herunder depotrum. Værksteds og garageareal 100 kvm. Garagearealet skal kunne rumme tre trailere, der bruges til transport af forskelligt udstyr. Samtidig skal arealet rumme en ‘grejbank’ (f.eks. mountainbikes, kanoer og kajakker) samt maskiner til snerydning, græsslåning etc.

4.1.2 Ridesti Holbæk Rideklubs faciliteter grænser op til arenaområdet øst for dette og syd for Kunsthøjskolen. Klubben vil være blandt de kommende brugere af arenaområdet, og der skal anlægges en ridesti, som kan gå gennem og/eller langs med området.

Ridestien kan forsynes med naturspring, eventuelt anlagt i forskellige niveauer, vandhuller, gangbroer, slalomforhindringer, låger etc. Ridestien bør også omfatte en lang, lige strækning, som eventuelt kunne være den del af stien, som støder op til boligbebyggelserne mod øst. 4.1.3 Nødvendig infrastruktur mv. Veje og pladser Cykel- og gangstier 200 parkeringspladser Cykelparkering til 100 cykler Regnvandshåndtering, beplantning mv.

ETAPE 2 4.2.1 Multihal 3.000 kvm (inkl. første etapes bevægelses- og badmintonhal). Hallen tænkes anvendt til håndbold (2 baner) og badminton, både på samme tid og hver for sig. Desuden skal den kunne bruges til gymnastik, klatring samt musik- og teaterarrangementer etc. Hallen skal være fleksibel og kunne opdeles mindre enheder. Samtidig skal der være mulighed for at skabe en arena med

Bilag

103


mobile tribuner. I opdelt form skal multihallen kunne fungere som bevægelsessale med plads til samme aktiviter som i bevægelses- og badmintonhallen (etape 1). I dagtimerne vil multihallen også blive benyttet af Stenhus Kostskole og Sportscollege, der har behov for en halstørrelse på min. 30 x 50 meter, således at der plads til to klasser ad gangen.

4.2.2 Sundhedscenter samt møde- og undervisningsrum 500 kvm Sundhedscentret, der vil sætte nye standarder for hverdagsrehabilitering og sundhedsindsats i Holbæk Kommune, skal rumme genoptræningsfunktioner samt sundheds- og forebyggelsestilbud, såsom fysioterapi og kostvejledning. Konkret vil centret bestå af en række behandlings- og undervisningsrum, mindre sale, kontorarealer, depoter mv. Imidlertid vil sundhedscentret være en del af den centrale bygning, og størsteparten af de nævnte rum vil også skulle bruge den centrale bygnings andre formål. Rummene skal således kunne opdeles og

104

Bilag

anvendes til både behandling, møder og undervisning. Undervisningsrummene vil også blive benyttet af Stenhus Sportscollege, der har behov for 3 undervisningsrum af ca. 75 kvm og eventuelt 3 undervisningsrum mere, når Sportscollege udvides med andre idrætsgrene og dermed får flere elever. 4.2.3 Fitnessområde 800 kvm Fitness- og styrketræningsfaciliteterne anvendes af foreninger, men skal også kunne fungere til kommerciel brug. Da træningen sjældent kræver interaktion med andre aktive, vil det være fint med udsyn til øvrige aktiviteter.

4.2.4 Ekstra værksteds- og garagearealer 150 kvm Det vurderes, at der er brug for ca. 150 kvm til 10 trailere. Samlet for etape 1 og 2 vil garagen have et areal på 250 kvm. 4.2.5 Nødvendig infrastruktur mv. Veje og pladser Cykel- og gangstier 300 parkeringspladser

Cykelparkering til 100 cykler Regnvandshåndtering, beplantning mv.

ETAPE 3 4.3.1 Fodboldstadion Den fremtidige hjemmebane for Nordvest FC, som er Holbæk BIF’s professionelle fodboldhold, der ligger i midten af 2. division Øst. Stadionet, der i fuldt udbygget form skal kunne rumme 10.000 tilskuere, skal opfylde DBU’s krav til 1. division. Fodboldstadionet skal etableres i flere tempi: I første omgang er det planen at anlægge en fodboldbane (i superligastørrelse) og fast tribune med siddeplads til 1000 mennesker. Tribunen tænkes integreret i det øvrige arenabyggeri, men dette er ikke et krav. Imidlertid skal VIPlounges og øvrige VIP-arealer være tæt integreret med den centrale bygning, hvor de for eksempel placeres på anden eller tredje etage. Tribunen skal udformes således, at antallet af siddepladser senere kan udvides med 4.000 mobile siddepladser. Rundt om fodboldbanen etableres jordvolde, som kan bruges til


dels siddepladser, dels som aktivitetsområde. På længere sigt skal disse jordvolde erstattes af faste tribuner, således at stadion kan rumme siddepladser til 10.000 tilskuere. Der ønskes et ‘intimt’ stadionanlæg med tribunerne placeret tættest muligt på banen. Der skal tages stort hensyn til at sikre intimiteten og stemningen på stadion, også ved arrangementer, hvor der ikke er udsolgt. Stadion skal også kunne anvendes til andre former for idræt, stævner, opvisninger, koncerter mv. og på lang sigt også indendørs aktiviteter. Hvilket vil sige, at stadionet skal udformes, så en fuld overdækning af både publikums- og banearealet kan etableres på et senere tidspunkt. Der ses gerne forslag til multifunktionel udnyttelse af stadion, så det ikke kommer til (i kontrast til det øvrige arenaområde) at ligge øde hen i mellem kampene i weekenderne. Og der ses gerne utraditionelle løsninger på placering og organisering af tilskuerpladser omkring banen

og af hele anlæggets placering i terrænet, med størst mulig sammenhæng med det øvrige arenaområde og aktivitetsruterne. 4.3.2 Udendørs boldbaner 9 stk. 11-mandsbaner 2 stk. 7-mandsbaner 4 stk. 5-mandsbaner 1 stk. håndboldbane En kombination af kunstgræsbaner og græsbaner og gennemtænkt belysning skal muliggøre, at boldbanerne kan udnyttes året rundt til fodbold og andre sportsgrene. Eksempelvis kan man med en variation af kunstgræstyper gøre det muligt at dyrke hockey. Dertil kommer et ‘boldeksperimentarium’, hvor man på tværs af boldsport udfordres på boldbehandling og leg. Der etableres en tribune, som eventuelt kan integreres i det øvrige arenabyggeri, og den skal udformes således, at antallet af siddepladser på længere sigt kan udvides (permanent eller midlertidigt). Rundt om banen etableres der jordvolde, som kan bruges til dels siddepladser, dels som aktivitetsområde.

4.3.3 Atletikstadion Estimeret anlægsbeløb: 8 mio. kr. Arealet skal være ramme om atletikudøvelse for både organiserede og selvorganiserede grupper. På arealet skal der også kunne anlægges sandgrave, beachvolleybaner og løberuter. Arealet skal kunne anvendes året rundt og skal derfor kunne sneryddes på en enkel måde, ligesom der skal kunne etableres belysning.

4.3.4 Erhvervsfunktioner 1.000 kvm butiksareal til f.eks. merchandisebutikker, mindre kiosker med udsalg i forbindelse med sportskampe og lignende. Maks. butiksstørrelse: 150 kvm. 1.000-1.500 kvm til kontorformål, som i særlig grad er tilknyttet idræts og sundhedsområdet. 4.3.5 Nødvendig infrastruktur mv. Veje og pladser Cykel- og gangstier 500 parkeringspladser Cykelparkering til 100 cykler Regnvandshåndtering, beplantning mv.

Bilag

105


Bilag 2

Regnvandsberegninger Tabel 2 viser regnrækken for Danmark. Regnrækken angiver sammenhængen mellem nedbørshyppigheden og mængden af vand, der falder pr. m2 og er baseret på målinger foretaget i hele Danmark. Tallene for 50 og 100 års hændelserne er noget usikre da man endnu ikke har måledata for så mange år. På grundlag at tallene fra Tabel 2 er beregnet hvor meget regnvand, der vil

kunne løbe til de fire nye regnvandsbassiner samt til den eksisterende §3 sø. Beregningerne er vist i det følgende for de fire bassiner samt §3 søen. Tallene er fremkommet ved anvendelse af formlen: q = a • F/1000 hvor q er afstrømningen til regnbedene i henhold til tabel 2 (i m3), a er regnoplandet (i m2) og F er afløbskoefficienten. Følgende F-værdier er anvendt: F=1 f or parkeringsarealet (asfalt) Tabel 2: Regnrækken Akkumuleret regn (i liter/m2) F=0,6 f or grønne tage (KøbenAntal hændelser pr. år 120 min's regn 24 timers regn havns Kommune, 2011) 1 1/100 1/50 1/20 1/10 1/5 1/2 1 2 5

85,0 46,1 34,4 30,9 23,6 18,8 14,8 11,9 8,1

74,0 65,21 54,61 47,51 41,4 34,4 29,0 23,4 16,0

Data fra DIF, 1974, undtagen 1 der er fra Lundholm og Cappelen, 2011.

106

Bilag

Generelt

Regnvandsbassinerne er alle græsbeklædte og er generelt og 1 m dybe. Et typisk tværsnit af et bassin er vist i Fig. 134. I det følgende er kapaciteten for bassinerne beregnet for niveau 1 og 2, dvs. i de tilfælde hvor vandet står henholdsvis 50 cm og 1 m op i regnvandsbassinet. 1 m er det højeste niveau vandet kan stå uden at regnvandet løber op over bassinets kanter.

Niveau 2 - 1 m over bunden

-3 %

Niveau 1 - 50 cm over bunden

-33

%

Fig. 134. Typisk tværsnit af regnvandsbassin (1:250)


Regnvandsbassin 1

Placering: Ved Skagerakvej mellem en af boldbanerne og skateparken. Regnopland: 14.600 m2 (~ dræning fra 2 fodboldbaner). Kapacitet: 320 m3/720 m3 for niveau 1 og 2 (Fig. 121 og 134).

Tabel 3 viser det antal m3 som bassin 1 forventes at modRegnvandsbassin max. fyldt til niveau 1 Regnvandsbassin max. fyldt til niveau 2

Regnvandet løber over bassinets kanter

Regnvandsbassin 2

Placering: Syd for østligste del parkeringspladsen ved centerbygningen. Regnopland: 9000 m2 parkeringsareal samt den del af afløbsvandet fra sedumtagene, der ikke opsamles i den 65 m3 store, underjordiske vandtank. Ved beregningerne er det forudsat at tanken er tom. Kapacitet: 275 m3/810 m3 for niveau 1 og 2 (Fig. 121 og 134).

Tabel 4 viser det antal m3 som bassin 2 forventes at

Tabel 3: Regnmængder til regnvandsbassin 1 (i m3)

Tabel 4: Regnmængder til regnvandsbassin 2 (i m3)

Data fra DIF, 1974, undtagen 1 der er fra Lundholm og Cappelen, 2011.

Data fra DIF, 1974, undtagen 1 der er fra Lundholm og Cappelen, 2011.

Antal hændelser pr.år 120 min's regn 24 timers regn 1/100 1.243 1.0821 1/50 674 9541 1/20 503 7991 1/10 452 6951 1/5 345 605 1/2 275 503 1 217 425 2 174 343 5 119 234

Antal hændelser pr.år 120 min's regn 24 timers regn 1/100 1.055 9101 1/50 542 7941 1/20 389 6551 1/10 342 5611 1/5 246 480 1/2 193 388 1 130 318 2 92 243 5 42 146

Bilag

107


Regnvandsbassin 3

Placering: Syd for vestligste del parkeringspladsen ved stadion. Kapacitet: 709 m3/1946 m3 for niveau 1 og 2 (Fig. 121 og 134) Opland: 5050 m2 parkeringsareal samt overskudsvand fra 21.900 m2 (~ dræning af tre fodboldbaner i og nord for stadion), der ikke opsamles i den 65 m3 store, underjordiske vandtank. Det forudsættes at tanken en tom.

Tabel 5 viser det antal m3 bassin 3 ventes at modtage ved

Placering: Ved skel i den sydvestlige del af projektområdet. Kapacitet: 647 m3/960 m3 for niveau 1 og 2 (Fig. 121 og 134). Opland: 21.900 m2 (~ dræning fra 3 fodboldbaner)

Tabel 6 viser det antal m3 som bassin 4 forventes at modtage ved forskellige regnhændelser. Regnvandsbassin max. fyldt til niveau 1 Regnvandsbassin max. fyldt til niveau 2

Regnvandet løber over bassinets kanter

Tabel 5: Regnmængder til regnvandsbassin 3 (i m3)

Tabel 6: Regnmængder til regnvandsbassin 4 (i m3)

Data fra DIF, 1974, undtagen 1 der er fra Lundholm og Cappelen, 2011.

Data fra DIF, 1974, undtagen 1 der er fra Lundholm og Cappelen, 2011.

Antal hændelser pr. år 120 min's regn 24 timers regn 1/100 1.799 15561 1/50 946 13631 1/20 690 1.1311 1/10 613 9751 1/5 453 843 1/2 347 690 1 260 572 2 196 449 5 114 286

108

Regnvandsbassin 4

Bilag

Antal hændelser pr.år 120 min's regn 24 timers regn 1/100 1.864 16211 1/50 1.011 14281 1/20 755 1.1961 1/10 678 1.0401 1/5 518 908 1/2 412 755 1 325 637 2 261 514 5 179 351


§3 søen

Placering: Nuværende sø midt i projektområdet. Opland: 14.600 m2 (~ dræning fra 2 fodboldbaner) samt et ukendt areal fra boligbebyggelsen, Syrengården, mod øst. Kapacitet: 497 m3/1483 m3 for niveau 1 og 2 (Fig. 121 og 134).

Tabel 7 viser det antal m3 som §3 søen forventes at modtage ved forskellige regnhændelser. Dog er det overskudsvand, der kommer fra Syrengården ikke medregnet, da det er Regnvandsbassin max. fyldt til niveau 1 Regnvandsbassin max. fyldt til niveau 2

Tabel 7: Regnmængder til §3 søen (i m3)

Antal hændelser pr.år 120 min's regn 24 timers regn 1/100 1.243 1.0821 1/50 674 9541 1/20 503 7991 1/10 452 6951 1/5 345 605 1/2 275 503 1 217 425 2 174 343 5 119 234

Data fra DIF, 1974, undtagen 1 der er fra Lundholm og Cappelen, 2011.

Bilag

109

Thesis by Marit Kristiansen  

Abstract in English. Regulation of the terrain using AutoCad Civil 3D SUDS

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you