kun svagt kendte pinse-fænomen (Azusa Street og vækkelsen i Wales var kendt), ville komme til at spille en rolle i fremtidens mission. Missionsperspektivet er hele omdrejningspunktet for Pinsebevægelsens opståen: ”I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner… til jordens ende” (ApG 1,8). Ingen bevægelse eller kirkeretning har som den pentekostale næret sig ved disse ord. De fleste menigheder hed i de første mange år ganske enkelt noget med mission: ”Faith Mission”, ”Pentecostal Holiness Mission”, og vores danske udgave var ingen undtagelse – “Pinsemissionen”.
Det nytestamentlige dobbeltskrift Lukasevangeliet-Apostlenes Gerninger dannede fra den første begyndelse ikke blot en historisk begrundet dokumentation for ’hvad der skete’, men i allerhøjeste grad også skole for, hvordan det skulle være i dag, og ikke mindst et skriftmæssigt grundlag for, hvordan man skulle gøre. Den pentekostale bevægelse følte det måske mere relevant at studere Lukas´ skrifter end Paulus´ (absolut uden at sætte et modsætningsforhold imellem dem). Paulus teologi var jo allerede kendt og etableret i de historiske kirker. Til gengæld var Paulus´ tjenesteudfoldelse det store forbillede (evangelistisk, grænseoverskridende, nyfortolkende, apostolsk, menighedsplantning etc.) Der, hvor de protestantiske kirker så Paulus som deres teologiske frontfigur, så fandt den fremvoksende pentekostale bevægelse Lukas´ skrifter mere livskraftige. Hvor Paulus for reformatorerne, i deres opgør med den Katolske Kirke, måske passede bedre ind i billedet for dem, der gjorde op med lovtrældom og gerningsreligion (i jødedommen), - så passede Lukas´ beretninger om den ’grænseoverskridende mission’, for de tidlige pinsefolk bedre på det, de følte sig kaldet til. LukasevangelietApostlenes Gerninger blev ikke blot en historisk beretning, men selve det teologiske grundlag. Her stod det klart, hvad Jesus ’lærte og gjorde’, og den direkte kontinuitet fra Jesus i evangeliet til Åndens virke i Apostlenes Gerninger var en vigtig anspore til, hvordan det skal gøres her og nu. Hvor Luther havde angivet et kristologisk fortolkningsprincip på læsningen af Bibelen, så havde den pentekostale bevægelse i beretningerne om Åndens virke i Jesu liv og med missionsbefalingen fra Luk 24, (gentaget i ApG 1), yderligere en hermeneutiske nøgle, hvormed skriften skulle forstås. Det hermeneutisk paradigme var lagt og opgaven formuleret: alle folkeslag, sprog og stammer, alle vegne til verden ende – kirkens apostolske sendelse. John R. Motts udfordring ved missionskonferencen i Edinburgh 1910 om at ’nå
50
Ny Mission nr. 19