NY MISSION 19

Page 116

Mod udviklingen af problematiske omverdensrelationer fremstilles verden stadig mere mørk. Samfundet dæmoniseres i ordets bogstavelige forstand. Det samme gør tidsånden og trenden, der i øvrigt menes at gå trosfællesskabet og Gud imod. Resultatet er, at trosfællesskabet taber tillid til omverdenen og respekt for samfundet, der mere og mere fremstår som et fjendtligt miljø.

Den dæmoniserede omverden forstås også som stærkt korrumperende, hvilket taler for, at deltagerne søger beskyttelse i trosfællesskabet som et alternativt fællesskab og begrænser omgangen med eksterne. Desuden må medborgeren uden for trosfællesskabet antages at være lidende og korrumperet.

Kirken bliver mere særlig. Det er pentekostal common sense, at trosfællesskabet som kirke er en særlig størrelse og har særlige mennesker som deltagere. Denne særlighed kan imidlertid udvikles i en mere relativ eller en mere absolut retning. I pentekostale trosfællesskaber, der udvikler problematiske omverdensrelationer, sker det sidstnævnte.

Kirken fremstår stadig mere unik og som noget fra alt andet væsensforskelligt. Det muliggør, at kirke og verden kommer til at stå som antagonistiske modsætninger. Meningen legitimerer fx også, at mangt og meget i kirken må foregå på særlige måder og præmisser, ofte forskelligt fra, hvad deltagerne møder i andre sammenhænge og vil acceptere her.

Også deltagernes særlighed understreges stærkere. De menes fx at være helt nye mennesker og en ny slags mennesker. Det muliggør, at der kan stilles betydelige krav til deltagerne om, at de også demonstrerer deres særlighed, beviser deres hengivenhed til Gud og trosfællesskabet, gør fremgang i helliggørelsen og tilegner sig flere karismatiske kompetencer for eksempel.

Missionen udadtil politiseres eller opgives de facto. For pentekostale trosfællesskaber er kirkens særlighed også knyttet til dens særlige mission, der udøves på guddommelig anfordring og med guddommelig ret. Det er også en mission, som kirken er karismatisk kompetent til at udføre. •

På vej mod at udvikle problematiske omverdensrelationer kan trosfællesskabet mene sig karismatisk kompetent til at løse en lang række af samfundets

114

Ny Mission nr. 19


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.