Magisterbladet162011

Page 22

MAGISTERBLADET 16 · OKTOBER 2011

22

K R E A T I V I T E T af Pernille Siegumfeldt · psi@dm.dk · foto: Henrik Petit

Kedsomhed avler

“Pauser skal lægges i kalenderen og respekteres på lige fod med møder og hygge med vennerne”.

Akademikere skal leve af deres idéer. At udvikle dem kræver en langsomhed, som mildest talt er en mangelvare i vores forjagede hverdagsliv. Teolog og billedkunstner Jørn Henrik Olsen mener, at vi har brug for at genopdage kedsomheden som kreativ kraft. Jørn Henrik Olsen øver sig i at være doven. Umiddelbart lidt af et paradoks for en mand, der siden sin studietid har trænet sig op til kun at behøve fem timers søvn i døgnet, og som ud over at passe et fuldtidsjob som fakultetsleder på det private universitet Menighedsfakultetet i Aarhus og bo i Gilleleje i Nordsjælland også er billedkunstner, efterspurgt foredragsholder, forfatter og far til fem døtre i alderen 18-30 år. Og så alligevel ikke. “Med årene er det blevet tydeligere for mig, at de rigtig gode idéer og de spæn-

dende tanker kun sjældent kommer til os, når vi er fuldt beskæftiget ved computeren, i auditoriet, eller hvor vi nu slår vores folder. De kommer tværtimod i pauserne, mellem opgaverne, når langsomhedens ro sænker sig og giver plads til dybere eftertanke. Desværre er langsomheden en disciplin, vi næsten har glemt i vores forjagede hverdagsliv”, siger Jørn Henrik Olsen. I pausen – det vil også sige i melankolien, kedsomheden og langsomheden – er det muligt at finde den skabende kraft. I starten af forrige århundrede skrev filo-

soffen Walter Benjamin, at “vi mangler tid til at opleve de virkelige dramaer i den eksistens, som er os tildelt.” Siden har Langsomheden ikke fået det nemmere – tværtimod, mener Jørn Henrik Olsen. “Det bliver sværere og sværere at trække stikket helt ud og gå ind i et helt tomt rum, som jo også er mulighedernes rum, hvor nyskabelserne sker. Enten fylder vi selv tiden ud med adspredelse, eller også er vores kalender så overbooket med opgaver og aftaler, at det blokerer for et opmærksomt tankeflow”, siger Jørn Henrik Olsen.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.