MAGISTERBLADET 09 · DM PROFESSIONSHØJSKOLER 02 · AUGUST 2013
48
T E M A : A R B E J D S T I D tekst Pernille Siegumfeldt · psi@dm.dk · foto Colourboks
Tilbage til industrisamfundet Rektor taler om dialog, tillidsrepræsentanterne rne om diktat. Faktum er, at ledelsen på UC Lillebælt suverænt har bestemt, hvordan tidsregistreringen skal foregå fra august. Og det står ikke til forhandling.
Man skulle næsten tro, at de ikke havde deltaget i de samme møder, når tillidsrepræsentanter og rektor på UC Lillebælt skal forklare, hvordan man på professionshøjskolen har diskuteret arbejdstidstilrettelæggelse. “Tillidsrepræsentanterne har hver fået 50 ekstra timer til at være med i en dialoggruppe om det her. Vi er udmærket klar over, at der er mange udfordringer forbundet med det paradigmeskifte, som er i gang på uddannelsesinstitutionerne, og derfor har vi afsat god tid til drøftelserne med medarbejderrepræsentanterne i UC Lillebælt”, siger rektor Erik Knudsen. “Der skal to parter til en aftale. Vi blev ganske vist inviteret med til bordet, men kun som dialogpartnere. Jeg tror også, at vi fik afværget de værste katastrofer gennem argumentets kraft. Men der har ikke været forhandlinger om noget. Vores ledelse har iværksat en organisationsfor-
“Ledelsen havde besluttet sig på forhånd, så det var rent spil for galleriet, at vi blev inviiterett til sååkalldte dialogmøder og fi k ændret et par kommaer”. Helle Waagner, lektor ved Pædagoguddannelsen i JJell elling ing og ti tilli llidsr dsrepr epræse æsenta ntant nt ved UC Li Lille llebæl bæltt
andring, som i praksis vil resultere i en topstyret organisation, der mest af alt bringer minder om det gamle industrisamfund, frem for at fremstå som en dynamisk og udviklende vidensvirksomhed, der kan svare på samfundets behov”, siger Jesper Zimmer Wrang. Han er lektor ved Læreruddannelsen i Odense og en af tillidsrepræsentanterne for de hundredvis af DM-medlemmer, der underviser i UC Lillebælt. Hvad enten årsagen er kemien mellem mennesker, kulturen på arbejdspladsen eller helt enkelt bare forskellige opfattelser af, hvordan tidsregistreringen bedst håndteres på arbejdspladsen, så er det en kendsgerning, at UC Lillebælt fra 1. august overgår til et tidsregistreringssystem under AC-overenskomsten, der er blevet til på baggrund af et ensidigt besluttet ledelsesgrundlag, som medarbejderne er stærkt utilfredse med. “Ledelsen havde besluttet sig på forhånd, så det var rent spil for galleriet, at vi blev inviteret til såkaldte dialogmøder og fik ændret et par kommaer. Jeg er ikke imponeret af processen, lad mig sige det sådan”, siger Helle Waagner, lektor ved Pædagoguddannelsen i Jelling og ligeledes tillidsrepræsentant ved UC Lillebælt.
En tidssluger Efterårets slag kommer til at stå om den arbejdstid, som allokeres til de forskellige arbejdsopgaver. I modsætning til de officielle udmeldinger fra ledelsen læg-
ges der i praksis op til en helt ekstrem detailstyring, der bliver meget vanskelig at gennemføre, vurderer Jesper Zimmer Wrang. “I det tidsregistreringssystem, som vores ledelse har udviklet, skal hver enkelt opgave registreres detaljeret i en række helt specifikke kategorier med hver deres timetalsbudget. Det kan nok bedst sammenlignes med, at den enkelte medarbejder hele tiden skal klikke på en lang række skakure, afhængigt af hvad for et hjørne af hvilken opgave man er i. Det bliver en interessant øvelse i sig selv. Men vi gør det selvfølgelig, selv om netop denne måde at registrere på ikke virker særlig smidig og nok heller ikke får medarbejderen til at føle sig som en ressource, der har ledelsens tillid”, pointerer Jesper Zimmer Wrang. Når budgettet for en opgave skal lægges, har de lokale ledelser ofte et meget mekanisk og snævert blik på arbejdstid. Nogle steder i organisationen strikker man derfor så stramme budgetter sammen for hver enkelt opgave, at der ikke er nogen buffer overhovedet, forklarer DMtillidsrepræsentanten. “Enhver medarbejder ved, at der altid er elementer i en opgave, der ændrer sig undervejs, eller noget ekstra, der kommer til, som man ikke kan forudse under budgetteringen. Det kan fx dreje sig om, hvor mange koordineringsmøder der viser sig nødvendige, hvor mange ledelsesudsendte skemaer man skal udfylde, hvor