MAGISTERBLADET 02 · FEBRUAR 2013
44
DEBAT
Sidste frist for debatindlæg til nr. 3 er mandag den 18. februar kl. 10. Debatindlæg sendes til magisterbladet@dm.dk. Indlæg må maksimalt være på 3.000 tegn inklusive mellemrum. Er et debatindlæg for langt, vil det blive forkortet af redaktionen. Længere indlæg i form af kommentarer eller kronikker bringes efter aftale med redaktøren.
REGERINGENS DAGPENGE- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK HAR SPILLET FALLIT
bejdere. Derfor har regeringens dagpenge- og beskæftigelsespolitik spillet fallit. Henrik Herløv Lund, økonom, cand.scient.adm.
Under finanslovsforhandlingerne om, hvad der skulle gøres, underspillede Beskæftigelsesministeriet voldsomt omfanget af det kommende udfald af dagpengesystemet. “Kun” 9.00016.000 ville falde ud. For resten ville hanke op i sig selv, få søgt og finde job. Nu – alt for sent – vedgår regeringen, at det alene i 1. halvår 2013 bliver 17.000-23.000, som risikerer at falde ud af dagpengesystemet. Regner man videre, vil der herudfra på helårsbasis falde mellem 20.000 og 30.000 personer ud. Man begrunder det med de forværrede konjunkturer. Men det har hele tiden stået klart, at regeringen groft skønmalede de økonomiske udsigter for at slippe for at gøre noget ved finanslovsforhandlingerne. Og hvordan skulle truede finde job, når der i den grad mangler job med en bruttoledighed på 165.000 og en reel ledighed (AKU-tal) på omkring 200.000 personer? Nu begynder realiteterne at melde sig. Vi står foran en dagpengemassakre, og Mette Frederiksen og regeringen har i sinde koldt at ofre ikke blot tusinder, men mange tusinder af dagpengemodtagere. At udfaldet af dagpengesystemet risikerer at blive langt værre end de oprindeligt anslåede 9.000-16.000, har man nok længe vidst, men har kynisk – af politiske årsager – nedtonet risikoen. Mette Frederiksen skønmalede udfaldet af dagpengesystemet for at spille med i regeringens forsøg på at afværge krav om job og uddannelsesgaranti under finanslovsforhandlingerne. Resultatet er imidlertid, at vi i dag står uden et effektivt værn mod den kommende dagpengemassakre. Tilmed fortsætter regeringen med at underspille risikoen for udfald af dagpengesystemet i 2013 som helhed. For man går i den nye, “opdaterede” beregning kun ud fra en risikogruppe på 35.000 personer, men faktisk havde a-kasserne ved årets udgang sendt brev til 49.000 personer som værende i risikozonen. Tager man udgangspunkt i a-kassernes tal, kan udfaldet af dagpengemodtagere i 2013 i hele året blive op til 30.000 personer og altså ikke blot 17.000-23.000 i første halvår. Talmanipulationen fortsætter altså. Man forsøger at trække afsløringen af elendigheden så længe som muligt. Men sandheden er, at en dagpengemassakre truer. Det grundlæggende problem er, at SRSF-regeringen i den grad har overtaget en borgerlig, neoliberalistisk økonomisk politik, at man er parat til at ofre titusinder af lønar-
KOMMUNIKATIONEN FRA MP PENSION ER IKKE VEDERHÆFTIG Medlemmernes kontooversigt fra MP Pension kan ses via Min pension på pensionskassens hjemmeside sammen med de øvrige dokumenter fra MP. Da jeg den 4. januar 2013 på min kontooversigt konstaterede en fejl, som åbenbart er generel, skrev jeg et lidt ironisk indlæg på MP debat med overskriften “Byens billigste pensionskasse”, hvor jeg betvivlede, at MP Pension har fremlagt korrekte oplysninger om de årlige administrationsudgifter på de kontooversigter, som MP Pension har udsendt til alle medlemmer. Få timer efter blev min kontooversigt ændret. Mine administrationsomkostninger var steget med over 50.000 kroner. Umiddelbart kan jeg konstatere, at MP Pension ikke længere er byens billigste pensionskasse, men en af de meget dyre. Det kom ikke som en overraskelse. Men hvorfor erkender MP Pension ikke en fejl? Hvorfor udsender MP Pension ikke en ny kontooversigt til alle de medlemmer, der havde en fejl i kontooversigten, i stedet for at rette i den allerede udsendte uden at gøre opmærksom på rettelserne? Det er ikke troværdigt, at MP Pension elektronisk retter kontooversigten i de enkelte postkasser uden at sige noget som helst om, hvorfor og hvornår det er sket. Oplysningerne herom havde været redelig kommunikation. Men når MP Pension – uden kommentarer – går ind og retter i medlemmernes kontooversigter, spiller pensionskassen ikke med åbne kort. Konsekvenserne af den politik, som nu anvendes af MP Pension, er, at medlemmerne ikke kan stole på rigtigheden af de breve, der ligger i deres postkasse fra MP Pension. Tænk lige, hvad du ville have sagt, hvis oplysningerne om omkostningerne på din bankkonto uden forklaring var blevet ændret med minus 50.000 kroner. Det tegner ikke godt for en forbedret kommunikation til medlemmerne, at MP Pension har oprettet en postkassefunktion, hvor MP Pension ensidigt kan rette og har rettet i udsendte tal uden at oplyse om grundene hertil. Medlemmerne må være trygge ved de tal, de får fra pensionskassen, ellers hører alting op. Den kommunikationsform, som MP Pension nu anvender, er tegn på en meget ubehagelig kultur, der ikke er vederhæftig, ikke er troværdig og giver utryghed.