3 minute read

Alt det nye: Sundhed

DENS BOOST E MÅN

SUNDHED

Advertisement

SKØNs sundhedsjournalist, Stine Troense, er storleverandør af sunde tips og tricks, fedt træningsgear og den nyeste viden om sundhed.

Hårbånd,

RETHINKIT, 120 kr. Sports-bh Smilla,

RETHINKIT, 350 kr.

Sweatshirt Ilona, RETHINKIT, 600 kr. Tights Holly, RETHINKIT, 700 kr.

Nyt brand: Funktion møder fashion

Athleisure er en sammentrækning af “atheletic” (atletisk) og “leisure” (fritid). Athleisure-tøj rummer med andre ord funktionelt sportstøj, der samtidig er så cool og stilrent, at du gerne hopper i det, selv om den ikke står på træning. Rethinkits athleisure-kollektion kan kombineres på kryds og tværs – og består fx af sømløse, åndbare tights med håndtegnede blomsterprint, støttende sportsbh’er og bløde sweatshirts i rolige farver. Tøjet er produceret af genanvendte eller økologiske materialer. Se mere på rethinkit-studios.dk

UNDGÅ AT GÅ SUKKERKOLD

Kom et lavt blodsukker i forkøbet om eftermiddagen ved at spise en sund energisnack. Og der skal faktisk ikke meget til at holde trætheden på afstand og fodre hjernen med god energi. Spis fx en banan, en snackbar af tørret frugt og nødder eller en skive knækbrød med ost plus et par grøntsagsstave. Kilde: iform.dk

RAW-BITE Økologisk frugt- og nøddebar, fås i flere varianter, 19 kr. Fås i Matas

SVAMPEOMELET MED ASPARGESBROCCOLI

1 portion

Det skal du bruge: 1 æg (L) 1 æggehvide ½ spsk. olivenolie 50 g aspargesbroccoli 100 g svampe Salt og peber Evt. rosenpeber Friske krydderurter som karse eller persille 1 skive rugbrød

Sådan gør du: Pisk æggene sammen, og krydr med salt og peber. Varm lidt olivenolie op på en pande ved middel varme, og hæld æggemassen på. Når den begynder at stivne, løfter du forsigtigt op i siderne på omeletten, så den ikke brænder på. Skær aspargesbroccoli og svampe i skiver. Fordel dem på omeletten, mens den er fugtig. Lad omeletten stege færdig. Drys evt. med rosenpeber og krydderurter. Spis ristet rugbrød til.

Opskriften er fra ‘Sænk dit kolesterol’ af Jerk W. Langer og Jens Linnet, Politikens Forlag

Derfor skal du … SPISE SOM I SYDEN

Middelhavskost er især rig på fisk, planteolier og grøntsager og indeholder, modsat den typiske vesteuropæiske kost, ikke særligt meget sukker eller mættet fedt fra kød og mælkeprodukter. Og dét kan være med til at forklare, hvorfor middelhavskosten er så sund.

Middelhavskost er hjertevenlig kost, fordi den blandt andet kan få vores kolesteroltal til at dykke. Forhøjet kolesterol i blodet øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Det skriver Hjerteforeningen på baggrund af et mindre, men interessant studie. I studiet faldt deltagernes kolesteroltal på bare fire uger, selvom de ikke dyrkede mere motion eller spiste færre kalorier, end de plejede, ifølge Hjerteforeningen. Fuldkorn er måske ikke noget, vi typisk forbinder med Italien, Frankrig, Grækenland og Tyrkiet, men deltagerne fordoblede deres fiberindtag i forsøgsperioden, fordi de spiste masser af frugt, grønt, nødder og fuldkornsbrød. Det resulterede i, at deres fordøjelse og vægt også blev forbedret.

Kombinerer du den klassiske middelhavskost med fuldkorn, som mange i Norden allerede gør, giver du din krop en håndsrækning. Og heldigvis behøver du ikke at bo ved Middelhavet for at spise som italienerne, fastslår Hjerteforeningen.

7 råd:

• Sådan spiser du (mere) middelhavskost • Dyp brødet i olivenolie frem for at komme smør på • Brug krydret oliedressing frem for dressing med creme fraiche • Byt bearnaisesauce og brun sovs ud med tzatziki, hummus eller pesto • Udskift bacontern i salaten med nødder, kerner, avokado eller oliven • Skru op for flere grønsager – på grillen, i ovnretter, i salater og sammenkogte retter • Spis mere fisk og skaldyr, bønner og linser – og mindre kød • Skift flødeis, slik og skærekage ud med friske bær, melon, mandler og frugt Kilder: Hjerteforeningen.dk og iform.dk Vidste du, at ... Når mængden af kolesterol i blodet er høj, lagres det på indersiden af pulsårerne, på samme måde som en kaffemaskine kalker til, når der er meget kalk i vandet? Middelhavskosten gavner kolesteroltallet og reducerer risikoen for åreforkalkning og hjertesygdom.

This article is from: