2 minute read

Anne Nyland

Anne Nyland Nordestgaard

Selvstændig, blogger, influencer og meningsdanner

Advertisement

Jeg brænder for at afdramatisere alderdom og vise, at kvinder i sølvsegmentet er fulde af liv og farver. Vi har den ”lille sorte” og stiletterne i klædeskabet og bruger begge dele flittigt. Vi har meget at byde ind med og er bevidste, selvstændige, interessante og uafhængige kvinder.

Jeg har en sundhedsvidenskabelig baggrund, men forlod arbejdsmarkedet da jeg var 58 år for at leve det frie liv. Indimellem løser jeg opgaver i min mikrovirksomhed.

Jeg er 65 år, gift, har to voksne døtre og tre bonussønner samt ni børnebørn. Dyrker løb, golf og cykling. Bor på den fynske sydhavsø Tåsinge

Følg mig på instagram: @a_la_anne

KLÆD DIG

efter DIN ALDER

Har du også set den overskrift i et blad/magasin? Overskriften kan f.eks. lyde: Sådan klæder du dig, når du er ?? Som om der er en særlig dresscode eller stil for hvert 10 år?

Af Anne Nyland Nordestgaard

Mange kvinder kan være i tvivl om, hvordan de kan tillade sig at gå klædt ift. deres alder. Nok mest fordi der tilsyneladende er en mere eller mindre skjult dagsorden for, hvad passende påklædning er ift. en given alder.

Kan man f.eks. gå i shorts eller korte skørter, når man er 60 plus? Eller tage en bikini på?

Jeg har ikke været mere end midt i 40’erne, da min mor engang sagde til mig, at jeg var blevet for gammel til at gå i en bestemt kjole. Hun var præget af en anden tidsalder. I dag ville man nok ikke tænke sådan, eller ville man?

Efter min mening skal man klæde sig, så man har det godt og “føler sig hjemme” i sit tøj. Stil har ikke noget med alder at gøre. Det er din personlighed og personlige smag, der definerer din stil.

Jeg elsker f.eks. min sorte skindnederdel, der kun lige akkurat når til knæet. Nogen vil måske

synes. at den ikke er passende til en 65-årig kvinde? Men, den passer til min stil. Jeg bruger den f.eks. sammen med en flad sko eller en kort støvle.

Apropos stil, så har debatten her i sommer kredset om kvinder 50-60+ og deres optræden i bikini. Kendte som ukendte, herunder mig selv, har bidraget til debatten på sociale medier og i trykte medier. Kan kvinder på 50-60+ tillade sig at gå i bikini?

Er der en uskreven regel om, hvornår man er for slidt, for rynket, har for gamle ben, bryster uden fylde og for løst maveskind til at bære bikini?

NEJ VEL!

This article is from: