
4 minute read
FIND DEN BEDSTE udgave af dig selv!
Mine bud på tips der holder dig ung, sund og stærk i seniortiden
Af Jane Maltesen
Advertisement
Det er dejligt, at vi lever længere, men samtidig med, at vi ikke føler os gamle, vil vi helst heller ikke se gamle ud.
Nu handler det ikke kun om den ydre skønhed, men også om hvordan du finder den indre skønhed - den sundeste, stærkeste og gladeste version af dig selv.
Hvis du er sund og stærk i seniortiden, er du godt rustet til en god alderdom.
Dit helbred er din skat
Det er i seniortiden, du skal have ekstra fokus på dit helbred og din sundhed og holde dig mentalt og fysisk i form.
Bliv ved med at dyrke din hobby, hvis du har sådan en, løse soduko, spille kort, gå til dans eller lave noget kreativt med dine hænder for eksempel strikke. Husk også at få et godt grin hver dag. Det er altsammen med til at holde dig mentalt sund. Det er også nu, kroppen skal opbygges. Sørg for at få motion hver dag. Det er især vigtigt at styrket de store muskler omkring lår og hofter. Det er dem, der skal bære dig hver eneste dag. Gå en tur, spil golf, spil kroket eller gå i haven - hvert skridt tæller.
Min sunde morgen
Nu hvor det er forår, får jeg igen lyst til at starte min morgen med en grøn smoothie. Der er ikke nogen egentlig opskrift, men den består af alt det grønne jeg kan finde i køleskabet. Det kan for eksempel være:

• 1/4 agurk
• 2 ribbede grønkålsblade
• 2 håndfulde frisk babyspinat
• 2 blokke frossen spinat
• 1/4 citron
• Et lille stykke frisk ingefær
• En håndfuld blåbær
• Et par skefulde hørfrøolie eller kæmpenatlysolie
• Vand
Det hele puttes i blenderen, og jeg nyder mit grønne glas.
Så er jeg klar til enten at tage i træningscentret eller lave træningen herhjemme.
Udover den grønne smoothie tager jeg en special multivitamin, som jeg køber fra New Zealand, en stærk D vitamin, og en mælkesyretablet for fordøjelsen sammen med et stort glas vand.
7 Minutter
Appen Seven - 7 Minute Workout er genial.

Her finder du korte programmer, som giver dig motion til hele kroppen. Jeg elsker appen - pulsen kommer op - og
7 minutter er til at overskue for mig. Tjek den ud lige her.
Se frisk ud
Få søvn nok - mindst 8 timers søvn hver nat.
Sørg for, at der er ro i dit soveværelse og en behagelig temperatur. Sluk for elektronikken mindst to timer, før du går i seng. kan jeg mærke, at min hud har behov for at være helt clean til natten.
Hvis jeg har kirsebærsaft i køleskabet, tager jeg et lille glas af det - ellers kan jeg godt lide at bruge et par spray magnesiumolie, inden jeg skal sove. Både kirsebærsaft og magnesium virker nemlig afslappende og giver en god søvn.
Alderen kan ses på hænderne
Mine hænder føles meget tørre lige for tiden. Jeg tænker, at det er fordi, jeg stadig bruger håndsprit.
Engang imellem bruger jeg en fed håndcreme, som får lov at virke natten igennem, og jeg kan mærke, at den hjælper.

Jeg bruger også min favorit håndcreme, som virkelig skjuler leverpletterne og holder dem i skak - den kan jeg slet ikke undvære.
Prøv også at sætter lidt kulør på neglene, eller måske endda unde dig selv et besøg i en af de mange negleklinikker, der er skudt op rundt omkring. Jeg har aldrig selv prøvet det, men overvejer det.
Spis madvarer der indeholder zink
Min aften skønhedsrutine
Jeg sørger for at rense mit ansigt grundigt hver aften. Efter rensningen bruger jeg hver anden dag en let peeling som er fugtgivende, eksfolierende og foryngende med øjeblikkelig effektdet kan virkelig både ses og mærkes. Peeling systemet er let at bruge og består af to servietter, som skal bruges med 3 minutters mellemrum.
Da jeg var yngre, kunne jeg godt finde på at springe rensningen over, men nu
Zink øger vores immunsystem, giver en sund hud og sunde øjne. Du finder zink i skaldyr, bønner og ærter, frø som græskarkerner, sesamfrø, nødder og fuldkorn.
Hørfrø
Hørfrø giver dig en enorm mængde Omega-3-fedtsyrer.
De gode fedtstoffer beskytter mod celleskader, og hørfrøene hjælper cellerne med at holde på fugtigheden, som giver en blødere og mere glat hud. Put en håndfuld hørfrø i dit hjemmebagte brød eller kom en skefuld knust hørfrø på din morgenmad eller i din smoothie.
Du kan også snige en god håndfuld hørfrø ind i lækre hjemmelavede knækbrød. Du kan finde min opskrift her
Gå til frisøren
Forkæl dig selv ved at gå regelmæssigt til frisøren.
Der findes efter min mening ikke noget bedre end et selvforkælelsebesøg hos frisøren med en god gang klipning, hårvask og hovedbundsmassage. Jeg nyder hvert et minut i frisørens kyndige hænder, og føler mig både friskere og yngre, når jeg går derfra.
Hop i en kjole
I dag er der ingen regler om, hvordan man skal klæde sig aldersmæssigt. Man klæder sig, som man vil - også når man er over 50.

Langt hår, jeans, bikini - alt er tilladt. Det handler om at have sin egen stil.
Kroppen ændrer sig selvfølgelig med alderen. I takt med at min vægt er steget, har jeg fået større overarme, og taljen er heller ikke, hvor den var tidligere. Det er noget, som jeg kæmper med, men det er ikke let at tabe sig i seniortiden. I øjeblikket prøver jeg kræfter med “Matematikkuren”, som ser ud til at virke, selv om det går langsomt. Heldigvis findes der masser af mode, som skjuler de ømme steder. En rigtig god inspiration kan være at følge modeikoner som er 50+ på de sociale medier for at få ideer til din egen stil. Her er en af mine favoritkjoler
Om du er midt i livet eller i seniortiden - så er livet stadig herligt.
Brug mine tips eller find dine egne metoder til at gå sommeren i møde som den bedste udgave af dig selv.
”Fran Lebowitz repræsenterer en kærkommen intellektuel vaccine mod dumhed og manglende dannelse.”


- Søren Jacobsen Damm, Berlingske