Page 12

TEKST: ERIK POULSEN FOTO: HENRIK VINTHER KROGH, MARTIN KYNDE

MODERNE FISKER

i gammel kutter DEN 24-ÅRIGE FISKESKIPPER MARTIN KYNDE ER BEVISET PÅ, AT DE BLÅ TRÆKUTTERES TID PÅ VESTKYSTEN IKKE ER HELT UDSPILLET, HVIS BLOT MAN HÅNDTERER FISKEN ORDENTLIG.

En lyseblå trækutter. Dét er det postkort-motiv, som de fleste danskere tænker på, når vi taler om, at Danmark har været - og stadigt er - en stolt fiskeri-nation. I vestkystens havne lå de i sin tid side om side i hundredvis, men i dag er de helt væk eller kan tælles på en hånd eller to. Martin Kynde fra Lemvig er kun 24 år og kan derfor slet ikke huske, hvordan træbådene farvede havnen i Lemvig lyseblå, da den havde sin storhedstid som fiskerihavn. Men det kan hans onkel Poul Jakobsen, der i 25 år var fisker fra Lemvig med det klassiske fiskerfartøj. Da Martin Kynde var 13 år gammel, døde hans mor, og Poul Jakobsen blev hans plejefar. Han tog Martin med på garnfiskeri i Limfjorden, og selv om den sidste

12

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 04 | NOVEMBER 2017

blå kutter for længst er sejlet ud af Lem Vig, så nåede glæden ved at sejle og drømmen om en trækutter at sætte sig i teenageren. Efter 10. klasse på efterskole var det derfor naturligt, at Martin Kynde undersøgte, om han som andre i familien skulle være fisker. Han tog på fiskeriskole i Thyborøn for at få det fornødne sikkerhedskursus, inden han som 17-årig blev lærling hos en af de større fiskerskippere i havnebyen, Tamme Bolt. ”Jeg var selvfølgelig nervøs på den første tur på havet, men den bekræftede mig endnu mere i, at det var det rigtige for mig. Det er hårdt arbejde, men også det frie liv, hvor der sker noget hele tiden. Jeg kan lide at sejle, og fiskeri er altid en udfordring, hvor to dage aldrig er ens”, fortæller Martin Kynde.

UDDANNET SOM FISKESKIPPER De to års uddannelse som fisker indebar to ophold på fiskeriskolen, men var ellers for størstedelen mesterlære hos Tamme Bolt og andre fiskeskippere. ”Du lærer bestemt nogle ting på skolen, men det er ude i virkeligheden, at du lærer det meste. Du kan godt bøde garn på skolen, men det giver noget mere, når det hele ligger i en stor stak, og du ved, at vi skal være færdige for at komme på havet igen”, siger Martin Kynde. Som nyuddannet fisker vendte han ikke desto mindre alligevel hurtigt tilbage til skolebænken for at tage fiskeruddannelsens overbygning på skipperskolen.

MAGASINET VESTKYSTEN - 0417  

Historier om livet langs vestkysten