Vindmøller i vadested Tekst: Erik Poulsen
Med opstillingen af fire 200 meter høje testmøller på Velling Mærsk kan der sættes endnu en milepæl i den internationale vindmølle-historie ved Ringkøbing Fjord. Vestas’ nye offshore-kapitel vil give både flere job og turister i det vestjyske, men kun hvis der ikke nøles med den kommunale tilladelse
S
et på et kort er Velling Mærsk blot flade marker på østbredden af Ringkøbing Fjord. Her spirer kornet på de lavtliggende enge, der i vinterhalvåret er mere vand end land, hvis ikke afvandingskanaler og dræn trækker overfaldevandet væk. Løfter man blikket fra de grønne spirer i den fugtige jord, ser man den høje himmel og fjordlandskabet, som kendetegner denne forblæste del af Vestjylland. Og så selvfølgelig de mange vindmøller. Vi er i hjertekulen af vindindustriens svar på Silicon Valley: Velling Mærsk er området mellem fjorden og landsbyen Lem, hvor smedemester H.S. Hansen i 1898 etablerede det industrieventyr, som op gennem 1900-tallet udviklede sig til den internationale vindmøllevirksomhed Vestas og skabte tusindvis af lokale arbejdspladser. Gennem årene har markerne omkring Lem derfor været forsøgsområde for stort set samtlige de vindmølletyper, der er produceret med Vestas-logoet ved siden af de snurrende vinger. Ikke mindst på Velling Mærsk, der for alvor blev kendt som grobund for vindmøller, da vindmølleparkerne Velling Mærsk og Tændpibe med samlet over 100 vindmøller op gennem 1980’erne blev etableret som Nordeuropas dengang største vindmøllepark. 4
MAGASINET Vestkysten | 01.15
Det var et imponerende showroom, når Vestas havde eksportkunder på besøg, men tiltrak også masser af almindelige turister. De ville ved selvsyn opleve vindkraftens store mølle-skov, hvor guider tilbød rundvisninger til særligt interesserede fra både ind- og udland.
Forsøgsområde udpeget af staten I dag er der kun fire møller tilbage, men rundt om Velling Mærsk er der etableret flere store vindmølleparker, hvor Vestas også fortsat tester nye mølletyper. Udover at være placeret i ’baghaven’ tæt på Vestas og de andre lokale virksomheder, der lever af udvikling og produktion til vindmølleindustrien, er Velling Mærsk nemlig et af landets bedste forsøgsområder, når det gælder vindstyrke. Når vestenvinden med op til orkanstyrke brager ind over Klitten og Ringkøbing Fjord, er vindforholdene meget tæt på at være fuldt sammenlignelige med de voldsomme kræfter, som offshore-møller ude på havet skal kunne klare, når vindens kraft omsættes til vedvarende energi. Velling Mærsk er derfor af staten udpeget til at være et af de få steder i landet, hvor vindmøller over 150 meter kan testes. Ja, faktisk var Velling Mærsk som det
eneste reelle alternativ med helt hen til målstregen, da Folketinget i 2010 besluttede at etablere et nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild i Thy. Stauning Lufthavn var også bragt i spil, men selv om testcentret blev rykket ud på den nærliggende Velling Mærsk, så den lokale flytrafik kunne fortsætte uhindret, valgte flertallet på Christiansborg alligevel at se bort fra arealerne ved Ringkøbing Fjord. Testcentret krævede et stort antal ekspropriationer af ejendomme i området, og folketingspolitikerne placerede derfor i sidste ende de syv testmøller på klitheden i Thy.
MHI Vestas’ nye supermølle Sammen med andre vindmølleselskaber er det derfor her, at MHI Vestas laver prototype-forsøg med de nye, meget store havvindmøller, der for alvor skal flytte produktionen af vindenergi fra land til vand. MHI Vestas satte i januar sidste år sin nye offshore-mølle – V164-8MW – i drift på en af de to forsøgspladser til enkeltstående møller, som vindmølle-koncernen har i Thy. Det er verdens kraftigste vindmølle, og den 200 meter høje mølle er kronjuvelen i det joint venture-selskab, som Vestas i 2014 etablerede med den japanske koncern, Mitsubishi Heavy Industries. Det fælles selskab, MHI Vestas Offshore Wind, samler de to parters ambitioner om energiproduktion til havs over hele kloden. Supermøllen har da også vist imponerende resultater og sat ny verdensrekord for evnen til at omsætte vind til energi. I oktober sidste år producerede den således på ét døgn 192.000 kWh, hvilket svarer til årsforbruget af el i 35-40 danske husstande. Forsøgsmøllen i Thy er håndbygget som en prototype, der løbende bliver rettet til og målt på. Næste skridt er forberedelser til opstilling på havet og til serieproduktion.