Page 26

Fællesskab for aleneforældre Ind i mellem er det rart at kunne møde op i en forsamling af mennesker, der står i lige præcis samme livssituation, som man selv gør. Lemvig Kirke giver mulighed for, at aleneforældre kan få et sådant nyt netværk gennem spisefællesskabsaftener

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen Foto: Henrik Vinther Krogh

26

MAGASINET Vestkysten | 01.15

D

er er allerede aktivitet i køkkenet i Lemvig Kirkehus på denne almindelige tirsdag eftermiddag lidt i fem. Ulla Buus og Sonja Hyldal er de første, der er mødt op, men lidt efter lidt fyldes køkkenet af flere deltagere til aftenens spisearrangement. Menuen står på pitabrød, og ved fælles hjælp står skålene med salat, tomater, tun, æg og meget andet hurtigt klar på rullebordene og kan trilles ind til spisebordene. Køkkenets yngste mand, Sonjas søn Jonathan på ni, der har tjansen med at skære agurker, har et mindre uheld med kniven, men ellers går alt for sig, som det plejer, uden ulykker. Det vil sige, ikke alt er helt, som det plejer, for det er fastelavn, og derfor er gæsterne i dag udklædt. Riften i fingeren glemmes da også hurtigt hos aftenens agurkesnitter, da kammeraten Anton dukker op sammen med sin far. De to piler sammen ind i spisefællesskabets lokaler, hvor der er ved at blive dækket op.

Af med masken Inden maden synges en sang og bedes fadervor, og sognemedhjælper Kirsten Vindum siger et par ord. I anledning af fastelavn handler ‘dagens tekst’ om de masker, som vi mennesker ofte tager på os for at passe ind og føle os elskede. Budskabet er, at masker ikke behøves over for Gud. Der hører vi altid til og er elskede. Men dette med at passe ind er vel en almen menneskelig stræben, og måske i virkeligheden meget sigende for aftenens arrangement. Spisefællesskabet her er dannet netop for, at mennesker, der af den ene eller anden grund er alene med deres børn, kan mødes med andre i præcis samme situation. Og det er der et stort behov for, fortæller sognemedhjælper Kirsten Vindum, der er ophavskvinde for initiativet. Hun har haft problematikken helt inde på livet selv.

Magasinet Vestkysten 0115  

Historier om livet langs vestkysten

Magasinet Vestkysten 0115  

Historier om livet langs vestkysten