1 minute read

holder af fællesskabet

Som førstegangsdeltager var Holger Nygaard glad for at møde assurandør-kollegaer på tværs af landet – og for at blive opdateret på kredsens arbejde.

Det giver god mening at deltage i generalforsamlingen. Både for at komme ajour i forhold til kredsens arbejde og for at mødes på tværs af assurandørforeningerne.”

Holger Nygaard, assurandør hos Topdanmark, var for første gang med som delegeret på Finansforbundet Assurandørkredsens generalforsamling, der i det smukkeste forårsvejr blev afviklet på Munkebjerg Hotel ved Vejle i begyndelsen af maj.

Styrker netværket

”Jeg kom i går og havde en rigtig hyggelig aften med de andre deltagere. Det er virkelig givende at mødes under mere uformelle former og få lejlighed til at snakke om løst og fast. På den måde er det meget lettere at gribe ud efter hinanden, hvis man har behov for at drøfte noget fagligt i hverdagen,” konstaterede han over den afsluttende frokost.

Som bekendt består Finansforbundet Assurandørkredsen af en række assurandørforeninger og Landsforeningen for enkeltmedlemmer, og Holger Nygaard kunne særligt se udbyttet som stadig forholdsvis ny i bestyrelsen for Assurandørforeningen i Topdanmark

Han er i øjeblikket i gang med grunduddannelsen som tillidsrepræsentant og endnu kun cirka halvvejs i forløbet - så han forventer at skulle deltage i adskillige generalforsamlinger fremadrettet.