4 minute read

Arlas hollandske kulturbærer – Bart Van Schaik

Arlas hollandske kulturbærer

Bart Van Schaik blev for knap et år siden udnævnt til Vice President med ansvar for specialosteproduktion og smør. Mød Arlas nye leder, som trives på hovedkontoret i Viby og er stolt over at være en del af et selskab, han oplever strømlinet og med stærk konkurrencekraft.

Advertisement

AF LARS WINTHER

Ledelsesgangen i Arlas hovedsæde på Sønderhøj i Viby har i en årrække præsenteret stadig flere udenlandske lederskikkelser. CEO Peder Tuborgh har således sammensat et internationalt lederteam, hvoraf en del i øvrigt er hentet udenfor mejeribranchen.

Også på andre ledelsesniveauer er der nu flere internationale kræfter, og hollandske Bart Van Schaik blev sidste år udnævnt til Vice President med ansvar for den danske specialosteproduktion og smør. Mælkeritidende har mødt den nye Arla-chef til en snak om hans arbejdsliv – og om hans oplevelser i en ny, danskpræget mejerikultur. På grund af corona-restriktioner er interviewet dog foretaget via en online-forbindelse og ikke på kontoret i Viby, hvor Bart ellers er at finde det meste af ugen, mens familien hjemme i Holland må nøjes med hans selskab i weekenderne. Men selv på Teams-forbindelsen fornemmer man en udadvendt og munter sjæl, som formentlig kan bidrage til en afslappet og uformel tone på ledelsesgangen i Viby. Og en god portion erfaring efter 35 år i mejeribranchen med en lang række fusionsforløb og tilpasninger af organisationer i bagagen.

Hollandsk mejeriingeniør

Interessen for fødevarer førte tilbage i begyndelsen af 80’erne Bart ind på Van Hall-instituttet i Leeuwarden, hvor han valgte fødevareingeniørlinjen med fokus på mælk og kød. Selvom Holland er et af de få lande, som har en specialiseret fødevareuddannelse med fokus på mejeriproduktion, så vurderer hollænderen, at det mejerifaglige niveau ikke helt kan matche det, som mejeriingeniører opbygger på den danske mejeriingeniøruddannelse. - I den hollandske uddannelse får man til gengæld lidt flere fag med management og økonomi, hvilket absolut er relevant både i de projekt- og ledelsesstillinger, som man typisk kommer ud i, lyder det fra Bart Van Schaik, som netop startede ud i en projektstilling i konsummælksmejeriet Melkunie. - Jeg var ret sikker på, at jeg som 25-årig ikke skulle direkte ud i en lederposition – men hellere opbygge viden og kendskab til selve produktionsprocessen i mine første år, siger han. Første stop hos Melkunie var ganske udviklingsorienteret med en lang række nye Vla-typer (-hollandsk dessertprodukt) i sortimentet.

De hollandske fusioners tid

I 1989 fusionerede Melkunie med DMV Campina, hvilket blev den første af flere fusioner i Bart Van Schaiks karriere. I 1995 skiftede han til et andet af de store hollandske andelsselskaber, Coberco, som i 1997 fusionerede med Friesland og et par mindre mejerier. Her stiftede Bart Van Schaik i øvrigt for alvor bekendtskab med regnedrenge fra eksterne konsulentfirmaer, som kunne præsentere meget skarpe KPI’er for de nyfusionerede anlæg. Og hvor han i forskellige lederfunktioner skulle levere en række besparelser, effektivitetsforbedringer og reorganiseringer. - I Friesland Cobercos fortsatte jeg som logistikchef for frisk mælk, hvor vi med et tværfagligt team formåede at spare næsten 30 pct. på omkostningerne til karton. Det var dengang – og det vil være meget svært i dag, hvor jeg oplever, at alle store selskaber har gennemført disse tværorganisatoriske tiltag, siger Bart Van Schaik.

Fusioneret ind i Arla

I 2009 var det tid til endnu en hollandsk fusion, da FrieslandCampina så dagens lys. I den forbindelse forlangte konkurrencemyndighederne, at en del af selskabet blev solgt fra – og her stod Arla klar til at overtage anlægget i Nijkerk, hvor Bart Van Schaik fulgte med som chef for Supply Chain. I 2017 fortsatte Arla-karrieren på Arlas anlæg i West-

bury, som producerer smør og pulverprodukter. Og i september sidste år blev titlen altså Vice President med ansvar for specialoste og smør i Danmark. - Jeg har egentlig aldrig arbejdet med ost – men en gang skal jo være den første, lyder det med et smil fra Bart Van Schaik.

Arla er kommet bagfra

Når hollænderen tænker tilbage på den første tid i Arla efter overgangen fra Friesland, oplevede han en vis konservatisme hos den nye arbejdsgiver. - Friesland var længere fremme, når det gjaldt centralisering og professionalisering af flere processer i de fusinerede selskaber. Man havde effektive OEE-værktøjer (Overall Equipment Efficiency) og tværgående KPI’er (Key Performance Indicators), som var med til at skabe en mere transparent organsation, lyder det. Arla har iflg. Bart Van Schaik for længst indhentet dette og er i dag særdeles professionel med resultater, som giver genlyd – også i Holland. - Da Arla overtog Nijkerk-anlægget i 2009, havde Arla-brandet under 1 procent af markedet. I dag er det vokset til 10 pct. af det samlede mejerimarked og er en fin forretBart Van Schaik, Vice President med ansvar for specialosteproduktion og smør.

CV:

Arla:

Sept. 2019: Vicepresident Special cheese & Butter 2017-2019: Site director Westbury, Arla UK 2009-2017: Director Operation, Arla Nijkerk, Holland.

2003: 1995: 1989: 1986: Friesland Foods Fresh Coberco Campina-Melkunie Melkunie

____________________________________ ning, siger Bart Van Schaik, som også godt kender påstanden om, at hollandske andelshavere får en bedre afregning end Arlas leverandører. - Mælkepriserne er meget svære at sammenligne da vi bruger forskellige udregningsparametre – men historisk handler det bl.a. om, at FrieslandCampina har haft en stor konkurrencefordel ved at være til stede i Sydøstasien i de gamle kolonier, som jo har haft en boomende økonomi i en årrække, forklarer han.

Støt de lokale kompetencer

Når Bart Van Schaik skal forklare sin ledelsesfilosofi for et moderne, konkurrencedygtigt mejeriselskab, så kommer man ikke uden om klassiske dyder som benchmarking og stram central økonomistyring. - Samtidigt er jeg stor fortaler for, at man respekterer den viden og knowhow, som findes på de lokale anlæg og ikke forsøger at diktere centrale løsninger. Derfor er jeg også stor tilhænger af LEAN, som fungerer rigtig godt på Arlas mejerier, siger han og slutter af med en af sine vigtigste kæpheste. - Vores medarbejderes sikkerhed skal altid have højeste prioritet, når vi laver ændringer i organisationen og i vores rutiner, lyder det.

This article is from: