Personalia 85 år
Den 3. maj fylder adm. direktør Jens Gundorph Møller, Dairy Fruit A/S i Odense 50 år. Jens Møller, der stammer fra Hedensted, hvor hans far var mejeribestyrer, valgte at gå i faderens fodspor og fik en grundig og alsidig mejeristuddannelse, som han senere supplerede med en mejeriteknikeruddannelse, der blev afsluttet i 1983. Herefter blev Jens Møller ansat på APV’s udviklingsmejeri i Nr. Vium. For Danish Turnkey Dairies løste han opgaver bl.a. i Kina og Pakistan. I perioden 1990-95 var Jens Møller ansat i De Danske Mejeriers Fællesindkøb, først som salgskonsulent og senere som divisionschef. Så fulgte 5 år i Kina som General Manager for 2 kendte danske virksomheder, Silcon A/S og Coro A/S. I 2001 vendte Jens Møller tilbage til Danmark for at tiltræde stillingen som adm. direktør for Dairy Fruit A/S i Odense. Dairy Fruit har under Jens Møllers ledelse gennemgået en ekspansiv udvikling og er i dag Skandinaviens største producent af frugt til yoghurt og iscreme. Jens Møllers internationale baggrund og tekniske indsigt har medført, at Dairy Fruit har udviklet en række nye produkter baseret på krydderier, der tilsættes surmælksprodukter og skaber nye spændende afsætningsmuligheder. Jens Møller har i en årrække været bestyrelsesmedlem i Danmarks Mejeritekniske Selskab. Der er reception onsdag den 30. april kl. 13.30-16.30 hos Dairy Fruit i Odense, Hestehaven 3 for forretningsforbindelser, kolleger, familie og venner af huset.
Fhv. ostemester M.L. Johansen, Ry fylder den 3. maj 85 år.
Jens Gundorph Møller
50 år
60 år Teknisk chef Anders Nordkvist Jensen, Arla Foods amba, Slagelse Mejericenter fylder den 23. april 60 år.
60 år Arbejdsleder Bjarne Kjeldsen, Give fylder den 29. april 60 år.
60 år Lagerforvalter Bjarne Arvad Kjeldsen Arla Foods amba, Klovborg Mejeri fylder den 29. april 60 år.
70 år Fhv. mejeriejer Jørn Christiansen, Haderslev fylder den 30. april 70 år.
MÆLKERITIDENDE 2008
Ny leder på Institut for Fødevarevidenskab Lektor, ph.d. Lars Nørgaard, 43 år, tiltræder 1. maj 2008 som institutleder på Institut for Fødevarevidenskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, meddeler universitetet. Lars Nørgaard er kendt for sin tætte kontakt med et stort netværk af fødevarerelaterede virksomheder samt for sit arbejde med at fremme anvendt fødevareforskning. Med sin baggrund i eksplorativ dataanalyse og kemometri har Lars Nørgaard bl.a. udviklet og forsket i hurtige spektroskopiske analysemetoder til fødevare- og farmaceutisk industri. På undervisningsområdet har Lars Nørgaard bl.a. været pioner som studieleder for den fælles levnedsmiddeluddannelse udbudt i LMC-samarbejdet mellem DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet. Desuden har han på Institut for Fødevarevidenskab introduceret kommercielle efteruddannelseskurser for industrien.
Pension Bent Nielsen startede ved mejeribruget i 1960 på Høgsholt Mejeri, siden blev han mejerist i 1965. Frem til 1971 arbejdede Bent på Ådal Mejeri og Egtved Mejeri, hvor han blev færdig som mejeritekniker. Herefter startede han som forvalter på Grindsted Mejeri, hvor han arbejdede indtil mejeriets lukning i 1993, herefter arbejdede Bent på Tistrup Mejeri frem til 2000. Igennem sin tid på Grindsted og Tistrup Mejerier brugte Bent, ved siden af sine linieopgaver, også sin evne til at få svære ting til at lyde lette. Det, at han er god til at tale med folk på alle niveauer, til deltagelse i en række projekter på tværs af flere mejerier. Projekterne var hovedsageligt af EDB-mæssig karakter, som Bent helt fra computerens start viste, at han havde flair for. Bent har været med til at igangsætte: Mælkebalancesystem, Mark lønsystemet, flere udbyttestyringssystemer og det første SAP-system. I denne periode har Bent også været med i Danske Mejeristers hovedbestyrelse i 7 år. Fra 2000 og frem til 1. januar 2006 har Bent haft kontakten til landmændene som regionschef for Region Øst, hvorigennem han igen kunne bruge sine evner til at tale med folk på alle niveauer. Siden 1. januar 2006 har Bent arbejdet på Tistrup Mejeri, hvor han primært har arbejdet med administrative opgaver. Bent ønskes held og lykke med sit otium. Han kan med stolthed se tilbage på en 47½ års lang og god indsats for dansk mejeribrug. Efter Bents ønske afholdes der ingen reception eller anden markering af hans fratræden. LN NR. 8
217