FAGRAPPORT FOR SPILDEVANDSOMRÅDET
2023
Udgivet: April 2024
Ansvarshavende udgiver: Lyngby-Taarbæk Forsyning
Ansvarshavende redaktør: Ida Mørch
Layout: Essencius
1.
INDLEDNING
Denne rapport gennemgår Lyngby-Taarbæk Forsynings indsatser på spildevandsområdet i 2023. Rapporten giver et samlet overblik over nøgletal for afløbssystemet og behandlet spildevand i Lyngby-Taarbæk Forsyning. Nøgletallene viser samtidig udviklingen gennem de seneste år.
2023 har været præget af en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i den såkaldte Horsens-sag. Her satte afgørelsen et brat stop for den hidtidige praksis i forhold til at opnå udledningstilladelser. Det gjorde, at Miljøstyrelsen måtte suspendere dele af sine vejledninger bl.a. vedrørende udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet. Det har haft konsekvenser for vores planlagte arbejde.
En del af vores store projekter, som var planlagt til 2023, måtte vi sætte på pause. Med ét var vi nødt til at overveje, hvordan regnvand fra vores klimatilpasningsprojekter kan afledes til recipienter i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi afventer, at udledningstilladelserne igen kan uddeles, så vi kan genoptage vores projekter.
2023 var det mest regnfulde år registreret, siden man begyndte at måle nedbør i 1874. Når der falder meget nedbør, skal vi også være rustet til at håndtere det på en god og effektiv måde, så vi undgår oversvømmelser
og unødigt pres på hele afløbssystemet. Derfor er klimatilpasning som følge af klimaforandringerne et tema, der ligger os nært.
De kommende år vil bære præg af stor aktivitet med netop klimatilpasningsprojekter. Vi har fokus på at rekruttere kompetente kolleger til at styre projekterne, så de kan gennemføres med et minimum af gener for borgerne og virksomhederne i kommunen.
I 2023 har vi også renoveret ledningsnettet. Det er et løbende stykke arbejde, som vi foretager parallelt med vores andre projekter. Her sørger vi for at opretholde forsyningssikkerheden ved at vedligeholde og overvåge spildevandsledningernes tilstand.
Vi gennemgår i disse år en gennemgribende, intern udvikling i vores aktiviteter, arbejdsgange og processer. Det gør vi for at optimere og styrke vores samlede indsats på tværs af vores mange fagligheder og i hele virksomheden.
Her i rapporten kan du dykke ned i vores aktiviteter på spildevandsområdet i 2023. Vil du læse mere detaljeret om spildevandsrensning, kan du hente mere information i vores særskilte rapport om Mølleåværket.
2.
MÅLSÆTNINGER FOR SPILDEVANDSOMRÅDET
Vores absolut overordnede mål er at eksekvere på de indsatsområder, der er beskrevet i Spildevandsplanen. Spildevandsplanen blev vedtaget og offentliggjort i 2014 og var gældende indtil 2018. Da der endnu ikke er kommet en ny spildevandsplan fra Lyngby-Taarbæk Kommune, er det den fra 2014 til 2018, som er gældende, og vi derfor stadig anvender.
Det var ikke alt, der gik som planlagt i 2023. Og det smittede også af på vores målsætninger. Afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet fra februar 2023 satte nemlig et brat stop for alle projekter, der krævede en tilladelse til udledning til recipient. Nye vejledninger forventes publiceret medio 2024. Indtil vi ved mere, undersøger vi den kemiske tilstand i udvalgte søer og vandløb i kommunen, som skal benyttes til udledning af regnvand fra klimatilpasningsprojekter. Vi undersøger også mulighederne for at rense regnvandet fra veje, belægninger og tagflader eller alternativt rense vand fra recipienterne.
Målsætningerne for året har taget afsæt i de klimaforandringer, vi står overfor, og som betyder, at øgede regnmængder presser afløbssystemet. Derudover har vi som mål at sikre god vandkvalitet i lokalområdets vandmiljøer ved at bortlede spildevandet ansvarligt og opretholde værdien af hele afløbssystemet. Et langsigtet stykke arbejde, vi løbende har på agendaen.
2.1.
HÅNDTERING AF KLIMAFORANDRINGER I FORM AF ØGEDE REGNMÆNGDER
En direkte mærkbar konsekvens af af klimaforandringerne i Danmark er de øgede regnmængder, vi især oplevede i 2023.
Ved at udnytte det eksisterende afløbssystem og LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) kan presset på kloakker og renseanlæg lettes, når der er meget regn. På den måde kan risikoen for oversvømmelser ved fx skybrud mindskes.
Regnvandet er samtidig en ressource, der kan bruges i byens parker og grønne områder. Det tilfører både æstetisk og rekreativ værdi til området. Det kræver, at regnvandet håndteres på den rigtige måde.
Mere regnvand betyder også, at der flere steder i landet er konstateret forhøjet niveau af det sekundære grundvandsspejl. Det sekundære grundvand er tættere på terrænet end det primære grundvandsmagasin, som er der, hvor vi indvinder drikkevandet fra. I Lyngby-Taarbæk oplever vi også forhøjet grundvand. Fordi mængderne af vand er større, har vandet ikke altid et sted at løbe hen. Det betyder, at vi oplever indsivning i vores afløbssystem, som ikke altid er helt tæt.
Vand, som ikke hører til i afløbssystemet, kaldes for ’uvedkommende vand’. Det kræver en del ressourcer at håndtere uvedkommende vand, som tager pladsen fra det regn- og spildevand, som netop skal i afløbssystemet, så det ikke skader naturen eller mennesker. For at finde ledninger med uvedkommende vand og finde ledninger, som trænger til renovering, foretager vi løbende TV-inspektioner af vores afløbsledninger. Og når der er behov, foretager vi typisk strømpeforing af ledningerne, som er en opgravningsfri metode til renovering.
2.2.
GOD VANDKVALITET I SØER, VANDLØB OG HAV
En af vores opgaver er at være med til at fremtidssikre lokalområdet. Det gør vi blandt andet ved at udbygge og separere kloakledningsnettet og bygge nye bassiner til regnvand. For at sikre en vedvarende god vandkvalitet i søer, vandløb og havet sørger vi for, at udledningen af forurenende stoffer til vandområder mindskes så meget som muligt.
2.3.
EFFEKTIV BORTLEDNING AF SPILDEVAND OG
OPRETHOLDELSE AF VÆRDIEN AF
AFLØBSSYSTEMET
En effektiv og ansvarlig bortledning af spildevand og regnvand er kritisk for både lokalområdet og miljøet, så begge belastes mindst muligt. Bortledningen skal altid ske, som kravene fra statens vandplaner dikterer.
For at sikre opretholdelse af driften og undgå rotter, renoverer vi kontinuerligt hele afløbssystemets værdikæde, som omfatter ledningsnet, pumpestationer, bassiner mv.
3.
BEREDSKABSPLAN
Pludseligt opståede situationer skal håndteres hurtigt og korrekt. Derfor er vi ved at videreudvikle og konkretisere en beredskabsplan for spildevandsområdet.
Beredskabsplanen vil blandt andet indeholde aktionskort og indsatsplaner for skybrud, stormflod, utilsigtede aflastninger, ledningsbrud, SRO-fejl (Styring Regulering Overvågning), nedbrud af pumpestationer, kemikaliespild mv.
Det er vigtigt, vi er beredt i alle tænkelige, utilsigtede situationer. Opstår en situation handler vi efter en fastlagt plan, så hændelsen får mindst mulig betydning for omgivelserne, og forsyningssikkerheden opretholdes i størst muligt omfang.
Vi træner og uddanner medarbejdere til at træde ind i hurtige aktioner. Alt efter situationens omfang vil andre myndigheder blive inddraget. Det kan fx være Beredskab ØST, der er en sammenslutning af redningsberedskaber for flere kommuner.
AFLØBSSYSTEMET
Klimaforandringerne, der bringer kraftig nedbør med sig, udfordrer hele afløbssystemet. Derfor var klimatilpasning den største post i anlægsbudgettet i 2023 og vil være det mange år frem. Det indebærer blandt andet, at vi løbende etablerer regnvandsledninger for på den måde at fremtidssikre afløbssystemet ved kraftige regnskyl.
I 2023 renoverede vi 5,25 km regn- og spildevandsledninger uden opgravning. Ved brug af strømpeforing blev ledningsnettet opgraderet på ukompliceret vis, hvilket samtidig medførte færrest mulige gener for omkringliggende bebyggelser og infrastrukturen.
I Lyngby-Taarbæk Kommune er ledningsnettet relativt gammelt. Derfor er det vigtigt at overvåge og renovere løbende. Afløbsledningerne er i gennemsnit 54 år, men mange er betydeligt ældre. 79 km af vores hovedledninger og 20 km af vores stikledninger har faktisk overskredet deres tekniske levealder på 75 år.
Kvaliteten af rør og brønde har varieret meget gennem de sidste 100 år, og derfor er det vigtigt, at vi løbende dels holder øje med tilstanden af vores ledninger ved hjælp af TV-inspektioner og dels renoverer afløbsledningerne. Og det gør vi. For således beskytter og forbereder vi vores infrastruktur til at stå imod og tilpasse sig til forandringerne i klimaet— også i fremtiden.
AFLØBSSYSTEMET ER BÅDE LANGT OG KOMPLEKST
BASSINER, BEDE, BYGVÆRKER OG PUMPESTATIONER SUPPLERER
KILOMETERVIS AF KLOAK- OG STIKLEDNINGER
Kloakledninger samlet fordelt som angivet herunder:
464 km
Kloakledninger i alt
km 78 km Fællesledninger 183 km
76 km
Regnvandsledninger
Spildevandsledninger
SPILDEVANDSMÆNGDER
Til dagligt håndterer vi den samlede mængde af spildevand fra borgerne og virksomhederne i Lyngby-Taarbæk. Når spildevandet forlader de private hjem, erhverv og institutioner ledes det direkte til afløbssystemet gennem stikledningerne på de enkelte matrikler. Herfra ledes spildevandet videre til renseanlægget Mølleåværket, hvor det gennemgår en grundig renseproces, inden det kan ledes ud i vandkredsløbet i Øresund.
Men ikke alt spildevandet holdes indenfor kommunegrænsen, da Lyngby-Taarbæk Forsyning i samarbejde med de omkringliggende forsyninger Novafos og Biofos udleder mellem hinanden.
Udover at rense spildevand fra borgere i Lyngby-Taarbæk Kommune modtager Mølleåværket også spildevand fra Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. Samtidig transporteres der mindre mængder regnvand og spildevand til samme kommuner, som det ses i Figur 1, hvor udløbspunkterne mellem forsyningsområderne er illustreret.
Fra spildevandsoplandet langs med Strandvejen/Øresund ledes spildevand og regn-
(Figur 1: Udløbspunkterne mellem forsyningsområderne)
Figur 1 viser de i alt 12 udløbspunkter mellem Novafos og Lyngby-Taarbæk Forsyning. I punkterne 1-9 sender Novafos spildevand til Lyngby-Taarbæk Forsyning. I punkterne 10-11 sender Lyngby-Taarbæk Forsyning spildevand til Biofos, og i punkt 12 sender Lyngby-Taarbæk Forsyning spildevand til Novafos.
Det er et koordineret samarbejde, der har betydning for, at spildevandsmængderne bliver håndteret på en god og effektiv måde.
5.1
VANDAFLEDNINGSAFGIFT
Som nævnt bliver størstedelen af spildevandet fra vores kunder renset på renseanlægget Mølleåværket.
Alle, der ejer en ejendom, som er tilsluttet kloak og offentligt spildevandsanlæg, betaler vandafledningsafgift. Tabel 2 viser mængden af kundernes spildevand, der er afregnet vandafledningsafgift af de seneste fem år. Det er altså den mængde vand, som borgere, institutioner og virksomheder i Lyngby-Taarbæk Kommune bruger og betaler for at få ledt væk og renset.
Spildevandsmængden er udregnet ud fra vandforbruget. Spildevand fra ejendomme udgør halvdelen af den samlede mængde vand, der bliver modtaget på Mølleåværket. Resten er regnvand. Spildevandsmængden fra ejendomme har ligget relativt stabilt, men er de seneste to år faldet lidt, da kunderne har brugt mindre vand. Det kan der være flere årsager til. Både at kunderne er blevet mere bevidste om deres forbrug af ressourcer som vand, og at mange nyere hårde hvidevarer og husholdningsapparater er udviklet med vandsparefunktioner.
BEHANDLEDE
SPILDEVANDSMÆNGDER (1000 M 3)
6.
BEGRÆNSNING AF AFLØBSSTOP
Vi arbejder målrettet på at sikre forsyningssikkerheden for alle vores kunder. Det indebærer også indsatser for at begrænse antallet af forstoppelser i afløbssystemet, hvor kunderne oplever problemer med at aflede spildevandet.
Gennem blandt andet renoveringer, for at opretholde kvaliteten af hele afløbssystemet, arbejder vi for at begrænse antallet af afløbsstop. Helt konkret er vores målsætning, at antallet af afløbsstop gennemsnitlig ligger på under ét stop om året pr. 10 km ledning.
7.
SKYBRUDS- OG
STORMFLODSHÆNDELSER
Ved skybrud og stormflod bliver afløbssystemet uundgåeligt påvirket. Og med øgede regnmængder pga. klimaforandringerne er det en realitet, vi ser i øjnene fra tid til anden. Derfor arbejder vi med at løse udfordringerne, der kan opstå, når der kommer meget vand.
Afløbssystemet er i sin nuværende form dimensioneret til at være fuldtløbende hvert andet år. Det betyder, at kloakker, bassiner mv. har kapacitet til at kunne modtage en vandmængde, der fylder hele systemet hvert 2. år.
Vi arbejder på at sikre de kloakerede fællessystemer (for både regn- og spildevand) og det separate spildevandssystem, så der maksimalt vil være vand fra fællessystemer på terræn hvert 10. år og vand fra regnvandssystemer på terræn hvert 5. år. Det er i tråd med de guidelines, som Spildevandskomitéen under Ingeniørforeningen har anvendt siden 2005.
7.1
REGISTRERINGER AF SKYBRUD OG STORMFLOD
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) registrerer løbende vejret i Danmark. Herunder hvor meget nedbør der falder. Ifølge DMI er der tale om skybrud, når der falder minimum 15 mm nedbør inden for maksimalt 30 minutter.
I 2023 blev der i vores forsyningsområde registreret skybrud den 10. juli 2023. Målingen blev udført på regnmålerstation nr. 5628 ved Mølleåværket. Her blev der målt 22 mm regn, som faldt over en periode på 32 minutter.
I juli og august måned 2023 blev der registreret tre kraftige regnhændelser, hvor den største gav hele 52 mm regn i løbet af knap et døgn.
Året bød også på stormflod. Den 22. til 23. december blev der nemlig registreret en stormflod i vores forsyningsområde.
For at registrere nedbørshændelser bruger vi en SVK-måler, som er opstillet på Mølleåværket. SVK står for ”Spildevandskomitéen”, og det er dem, der driver og vedligeholder regnmåleren og de omkring 200 andre målere, der er opsat rundt om i hele landet.
Da regnhændelserne bliver mere ekstreme og også rammer meget lokalt, er en enkelt regnmåler ikke længere nok. Derfor vil der i januar 2024 blive opsat to ekstra SVK-regnmålere; én i Virum og én ved Stades Krog, tæt på Lyngby Centrum.
SVK-målerne er et vigtigt værktøj til at sikre, at vi får nøjagtige data om nedbør. Når vi har data, kan vi løbende sørge for, at afløbssystemet fungerer, som det skal, og at vi kan udvide kapaciteten de rigtige steder og i den rigtige rækkefølge.
8.
OVERLØB
Overløb opstår, når urenset spildevand blandet med regnvand udledes. Man kan se det som en sikkerhedsanordning i spildevandssystemet, hvor en åbning ud af systemet sørger for, at spildevandssystemet ikke overbelastes og ødelægges. Det sker, fordi kloakkerne ikke har nok kapacitet til også at rumme store mængder regnvand. I langt de fleste situationer udgør regnvandet i overløbet typisk 8-10 gange mere end spildevandet.
8.1 REGISTRERINGER AF OVERLØB
Vi registrerer, når der sker overløb. Ved hjælp af målinger på bestemte overløb og vores hydrauliske model beregner vi de udledte vandmængder for hele forsyningsområdet. Registreringen sendes hvert år til myndigheden Lyngby- Taarbæk Kommune.
2023 var et meget vådt år. Faktisk faldt der 80 procent mere regn i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2023 sammenlignet med 2022. Det medførte næsten tre gange flere overløb i 2023 end i 2022. For når afløbssystemet først er fyldt, går al efterfølgende regn direkte i overløb. Overløbene kan ske fra den række af udløbsbygværker, der er vist i Figur 3. Punkterne på Figur 3 viser de steder, hvor vi har overløb til vandområder.
I Tabel 4 ses årsgennemsnittet for udløb og overløb fra regnvands- og fællesledninger for årene 2008-2017 samt de præcise mængder af udløb og overløb for årene 2021-2023. Generelt kan man ikke sammenligne overløbsmængden fra forskellige år ift. den totale mængde nedbør. Det er nemlig ikke alle regnhændelser, der vil forårsage overløb.
Beregningen af mængden af overløb er baseret på forskellige regnhændelser fra år til år. Hver regnhændelse har specifikke egenskaber, som har forskellig effekt på afløbssystem og opland. Det er fx intensitet, antal af regndage, antal af tørre perioder, varighed af regnhændelsen mv.
Data om både regnhændelser og overløb er et essentielt værktøj til at få indblik i, hvor vi skal være særligt opmærksomme. Vi følger udviklingen år for år, så vi kan sætte ind, hvor og hvornår det er nødvendigt.
(Tabel 4: Udløb og overløb til recipienter i Lyngby-Taarbæk Kommune – dels 10 års gennemsnit, dels for årene 2021, 2022 og 2023)
BYGGEMODNING STOD FOR DE STØRSTE
Projekt
Renovering mio. kr. Ledningsrenovering
Udskiftning af karme og dæksler
Mindre kloakrenovering
Rehab-IT - ledningsrenovering
Diverse
Total
KALC (Klimatilpasning af Lyngby Centrum)
Byggemodning Tracéet v. motorvej
Bassin ved Ålebækken Nord
Buddingevej - Klampenborgvej (Letbane)
Forprojekt Pumpestationer og Store Bygværker
Lundtoftegårdsvej syd regnvandshåndtering
Hummeltofte ved Buskevej - Sorgenfri Vest
Byggemodning - Trongårdsområdet
Taarbæk, Separering af vej- og vandløbsvand
Taarbæk, kontraventilbygværk
Ombygning 2 bygværker
Hjortekær - Forprojekt
Ørholm - Forprojekt
Forprojektering - 13 Bygværker og bassiner
Opgradering af Olieudskillere
Opgradering af Malmmosevejs pumpestation SMAV1
Implementering af EnviDrift
Opgradering af Egeløvsvejs pumpestation
Stades Krog - Dæksler
Kloakstik
Ekstraordinær kloak- og ledningsopgradering
Lovliggørelse af udledningstilladelser
Sorgenfrigård Nord
Klampenborgvej, Vejmandspladsen
Diverse
Total
Faktiske investeringer
12,5
36.5
2023 Investering 2022
9. ANLÆGSPROJEKTER
Oprindeligt stod 2023 i anlægsprojekternes tegn. Men da afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet så dagens lys i februar 2023, var vi nødsaget til at bremse alle vores klimaprojekter. Heldigvis har vi alligevel kunnet arbejde videre med de indsatser, som beskrives i de næste afsnit.
9.1 FORBRUG AF ANLÆGSMIDLER
Anlægsinvesteringerne faldt betragteligt i 2023, som det fremgår i Tabel 5. Det hænger sammen med føromtalte afgørelse, som satte en stopper for vores ansøgninger og dermed kommunernes tildeling af udledningstilladelser.
Tabel 5 viser det samlede overblik over investeringer i anlægsprojekter for 2022 og 2023. De største og mest væsentlige investeringer var KALC-projektet og regnvandshåndtering ved Lundtoftegårdsvej syd (Bassin Syd).
9.2
LEDNINGSRENOVERING
Vi strømpeforede ca. 5,25 km hovedledning i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2023. Ved brug af strømpeforing kan vi etablere en helt ny kloakledning inde i den gamle.
Det er en hurtigere og billigere løsning, end at skulle udskifte de gamle ledninger. Og
så kan arbejdet udføres med færrest mulige gener for trafikanter og borgere.
Strømpeforing fungerer ved, at der trækkes en polyesterstrømpe gennem de eksisterende, nedslidte afløbsrør ved hjælp af trykluft. Når strømpen er på plads, hærdes den ved hjælp af damp eller ultraviolet lys, og en ny ledning er nu etableret.
For at kunne benytte os af strømpeforing kræver det, at der ikke er for store lunker, spring eller skader på de eksisterende spildevandsledninger. I nogle tilfælde er det derfor nødvendigt at foretage en rørsprængning og efterfølgende trække en polyethylen-ledning ind i hulrummet.
9.3
ANLÆGSPROJEKT: ETABLERING AF BASSIN SYD
I 2022 etablerede vi en ny regnvandsledning i Lundtoftegårdsvej. I forlængelse af projektet færdiggjorde vi i 2023 Bassin Syd samt en pumpestation og servicevej. Alt sammen for bedre at kunne håndtere regnvandet.
Bassin Syd modtager regnvand fra arealerne øst for Lundtoftegårdsvej fra Klampenborgvej til Akademivej. Bassinet er etableret som et åbent jordbassin, hvor der er lagt vægt på landskabet og beplantningen omkring bassinet. På den måde bidrager det naturligt til omgivelserne, samtidig med at det opsamler regnvand og er driftsvenligt.
INITIATIVER FOR DET KOMMENDE ÅR
Som tidligere nævnt, blev 2023 anderledes, end vi havde forventet. Ambitionerne for 2024 og de kommende år kommer i store træk til at handle om klimatilpasning, ny spildevandsplan, fortsatte renoveringer og reducering af overløb.
Klimatilpasning er en af de større poster, som vi fortsat arbejder med og vil gøre mange år frem. Udfordringerne som følger med klimaforandringerne er uundgåelige, og dem skal vi imødekomme ved bl.a. at kunne håndtere øgede regnmængder.
Herudover vil vi, sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune, arbejde på en ny spildevandsplan, der erstatter den nuværende. Den nye spildevandsplan skal sætte rammerne for de kommende mange års initiativer og løsninger for håndtering af regnvand og spildevand i Lyngby-Taarbæk.
Vi arbejder med en målsætning om at reducere overløbene med 50 procent i perioden fra 2022 til 2030. For at kunne nå målet arbejder vi bl.a. både internt og med naboforsyningsselskabet Novafos om en optimeret styringsstrategi. Her skal det sikres, at eksisterende bassiner udnyttes bedre, så man alene ved styring af vandstrømmene i afløbssystemet kan reducere mængden af overløb.
Desuden vil vi forsætte arbejdet med at renovere og vedligeholde vores spildevandsledninger.
Summen af alle vores initiativer er vores kernemålsætning om at være en klimamæssig medspiller på spildevandsområdet. Vi vil med vores daglige, kontinuerlige arbejde bidrage til effektivt og ansvarligt at håndtere spildevand og regnvand for både miljøets og vores kunders bedste.
