– Undskyld. Jeg blev bare overrasket. Er du okay? spurgte hun ligeglad. Han så ned på sine hænder. – Har du hørt om mennesker, der bare siger godmorgen uden at lemlæste nogen? – Kun til den nærmeste familie. – Du mener din kat? – Præcis. Hun foldede armene over brystet og lod blikket glide fra hans kunstfærdige frisure med manbun’en, hipsterskægget, det kønne, glatte ansigt, de brede skuldre og det fine, definerede bryst – længere nede: en smuk, velformet pik. Det sorte pubeshår var trimmet i et dybt V. V for Vendetta, tænkte hun. Hun følte ingen forlegenhed. Hun havde delt barak med tyve unge mænd i tre år under sin uddannelse. Der havde aldrig været problemer: Hun var en af drengene. Altid. – Jeg bliver nødt til at smide dig ud, Martin. Jeg har travlt i det, vi andre kalder virkeligheden, mens du skal tilbage LaLa-land. Jeg forstår, at du er skuespiller? – Mark! Jeg hedder Mark, for fanden. Han stirrede rasende på hende. Gned tommelfingrene. Der var sikkert ikke mange kvinder, der efter en nat med halvguden bare bad ham om at skride, tænkte operatøren. Han brød sig nok ikke om det. Mundvigene dirrede. – Du er sgu også alt for gammel, sagde han. Hun smilede. – Så siger vi det. Så tag din pik, dit tøj og dit fake Panerai-ur og skrid. – Og hvis jeg ikke har lyst til at gå lige nu? Operatøren gabte bag en hånd. Katten betragtede manden med grønne, udtryksløse øjne. 17
Ghostwriter_indhold_trykklar.indd 17
28/09/18 5:18 pm