KILDE 2 Moshweshewe: Brev til sir George Grey, 1858 Moskweshewe var høvding for Basuto stammen. Basutoerne var kommet i klemme efter, at de hollandske efterkommere, Boerne, havde oprettet Transval og Oranje Fristaten i det nordlige Sydafrika. England havde omkring år 1800 taget kontrol over den tidligere hollandske Kap-koloni (Cape Town), og det havde fået de hollandske boere til at søge længere ind og nordpå i området. Høvdingen forsøgte at få England til at anerkende Basuto-stammens krav på land i området. Området blev senere til den afrikanske stat Leshoto. Deres Excellence, det er næppe nødvendigt at fremlægge for Deres Excellence en mere udførlig redegørelse for, hvad der er hændt mellem Fristaten Oranje og mig. Jeg ved, at De har fulgt interesseret med i de tildragelser, der har ført til indledning af krigshandlinger, og at det har smertet Dem at høre om krigens gru, som for indeværende er stoppet i håb om, at freden vil kunne genoprettes ved Deres Excellences mægling. Tillad mig imidlertid at erindre Dem om de følgende omstændigheder: For omtrent 25 år siden var mit kendskab til de hvide og deres love stærkt begrænset. Jeg vidste blot, at der eksisterede mægtige nationer, deriblandt den engelske. De sorte, der havde kendskab til englænderne, priste deres retfærdighedssans. Desværre var det ikke det engelske styre, hvormed jeg indledte mit første samkvem med de hvide. Det var i første omgang folk, fra Kapkolonien, der præsenterede sig for os, og de kaldte sig selv boere. Jeg troede, at alle hvide mænd var retskafne. Nogle af disse boere bad om tilladelse til at slå sig ned langs vore grænser. De forledte mig til at tro, at de havde tænkt sig at leve hos mig som mit eget folk og opfatte mig som en fader og en ven. For cirka 16 år siden optegnede en af Kapkoloniens guvernører, sir George Napier, mine grænser i en traktat, han indgik med mig. Jeg skulle være hersker inden for disse grænser. Kort efter kom der en ny guvernør, sir P. Maitland. Boerne begyndte at tale om deres ret til de steder, jeg havde lånt dem. Sir P. Maitland fortalte mig, at disse mennesker var Dronningens undersåtter og skulle holdes under kontrol – han sagde ikke, at han anerkendte, at de skulle have nogen ret til land inden for mit rige, men da det var vanskeligt at forflytte dem, foreslog man, at alle der ønskede at forblive under britisk herredømme, skulle blive boende i området, hvor floderne Oranje og Caledon mødes.
INDUSTRIALISERING OG IMPERIALISME
Så kom sir Harry Smith, og han sagde, at jeg ikke skulle fratage nogen af mine høvdinge land eller rettigheder, han skulle nok sørge for, at retfærdigheden skete fyldest for dem alle, men for at kunne gøre det måtte han lade Dronningens Love omfatte alle hvide. Han sagde, at hvide og sorte skulle leve sammen i fred og fordragelighed. Jeg kunne ikke vide, hvad han havde i sinde. Jeg troede, det var noget meget retfærdigt, og at han ville holde boerne i mit land i stramme tøjler, og at jeg ikke ville høre flere krav fra deres side om eneret til de områder, hvor de levede. Men i stedet hørte jeg, at boerne betragtede alle disse gårde som deres egne og købte og solgte dem af og til hinanden og fordrev mit folk på forskellig vis … Jeg gjorde mit yderste for at stille dem tilfreds og undgå krig. Jeg straffede tyveknægte og sendte min søn Nehemiah og andre ud for at patruljere i området ud mod boerne for at holde tyverierne nede. Det lykkedes ham faktisk, og tyverierne ophørte. Der var fred en tid lang. I begyndelsen af dette år fik de af mine folk, der boede op mod farmerne, ordre på at forlade deres steder. Det fik fjendtlighederne til at blusse op igen, men vi forsøgte at dæmpe gemytterne. Boerne tog imidlertid mere og mere drastiske midler i brug for at genere basutoerne og true med krig… Stadig forsøgte jeg at undgå krigen. Det var umuligt – den blev indledt af boerne, da de ødelagde handelsstationen og nedslagtede mit folk i Beersheba, som der hidtil aldrig havde været fremlagt så meget som skyggen af en klage over … Jeg havde givet ordre om, at ingen gårde skulle brændes ned, og mine ordrer blev fulgt, indtil mit folk så landsby efter landsby brændt ned til grunden, og kornet ødelagt, hvorefter de selv begyndte at ødelægge fjendens hjem. Da de kom til mit bjerg, så boerne, at jeg var rede til at standse deres fremrykning, og de trak sig tilbage. Min hensigt var at eftersætte dem og vise dem, at mit folk også kunne gennemføre offensive manøvrer, idet jeg troede, at de efter selv at have oplevet krigens gru i deres egen midte ikke ville genere mig yderligere. Mine krigere var ved at gøre klar til at slå til mod dem, da boerne fandt det passende at anmode om indstilling af kamphandlingerne. Jeg var klar over, hvor stor nød og elendighed jeg ville kunne påføre boerne, hvis jeg lod basutoerne hærge deres områder, og derfor har jeg indvilget i hr. J.P. Hoffmans forslag om en våbenhvile. Jeg kan ikke sige, at det er med mit folks billigelse, for mange af dem, der har lidt under fjendens angreb, var ivrige efter at opveje deres tab. Hvis de har forholdt sig i ro, har det været på
95