igennem, lagde kimen til velfærdssamfundet. Arbejderklassen, der i industrialiseringens barndom havde villet en social revolution, blev til en systembevarende middelklasse. Men sådan gik det ikke alle steder. I USA blev fagbevægelsen aldrig nær så stærk som i Europa. Forklaringen på, at fagforeningerne i USA ikke fik samme betydning som i Europa, kan måske findes i det faktum, at den amerikanske arbejderklasse var indvandrere, der var spredt ud over et meget stort land og splittet i en række nationale og etniske grupper. Der var mange og store faglige kampe i USA, og der var radikale socialistiske bevægelser, men det amerikanske politiske to-parti system gav ikke plads til, at socialistiske partier fik fodfæste. Samtidig var Amerika mulighedernes land. Den liberalistiske The American Dream, hvor man ved hårdt arbejde og lidt held kunne arbejde sig op fra ingenting til rigdom og måske berømmelse, satte individualismen i højsædet og fremmede ikke solidaritet og arbejderbevægelse.
RACEHYGIEJNE SOM EN KONSEKVENS AF INDUSTRIALISERING Industrialiseringen havde også andre utilsigtede konsekvenser. Den dårlige løn, de barske arbejdsforhold, meget dårlig kost og elendige sanitære faciliteter i de tidlige arbejderboliger resulterede i sygdom og kort levealder. Mange arbejdere var underernærede og led af kroniske sygdomme. Det gav anledning til bekymring hos ledende politikere, som var bange for befolkningens sundhedstilstand. Det blev opfattet som et problem, at mange unge mænd blev sorteret fra ved session som uegnede til militærtjeneste på grund af skavanker. Der var også politikere, der var bekymrede over, om de fattige skulle komme til at udgøre en økonomisk byrde for samfundet. I Darwins biologiske evolutionsteori om den naturlige selektion i ”Arternes oprindelse” fra 1859 havde han formuleret ideen om The Survival of the Fittest, de bedst egnedes overlevelse. Denne naturlige selektion syntes det moderne industrisamfund at have sat ud af funktion. Industrialiseringen, forbedrede sanitære installationer og medicinsk behandling medførte i slutningen af 1800-tallet en enorm befolkningstilvækst, men de fattige fik mange flere børn end de mere velstillede. Det medførte i mange europæiske stater og USA forskellige forsøg på at forhindre de fattige i at formere sig. Arbejderklassen til session i Frankrig, karikatur fra 1889 Denne udvikling startede i slutningen af 1800-tallet
INDUSTRIALISERING OG IMPERIALISME
75