KILDER TIL KAPITEL 1 [Ordforklaringer og kommentarer er markerede med kantede parenteser]
KILDE 1 Newton og naturfilosofiens matematiske principper, 1679 Mange af de principper som stadig er centrale i naturvidenskaberne blev formuleret af den engelske matematiker, filosof og naturvidenskabsmand Isaac Newton (1643-1727). Han formulerede i ”Naturfilosofiens matematiske principper” fra 1679 en teori, som lagde grunden til moderne fysik og på sigt afsluttede diskussionerne om universets opbygning, som var blusset op i renæssancen (se bind 1, s. 114) 1. Regel Vi kan ikke operere med andre årsager til naturlige ting end sådanne årsager, som er både sande og tilstrækkelige til at forklare deres fremtræden. I det øjemed siger filosofferne, at naturen ikke gør noget uden grund, og der er ingen grund til mere, hvis mindre er nok, for naturen ynder enkelhed og pynter sig ikke med overflødige årsager. 2. Regel Derfor må vi så vidt muligt tilskrive de samme årsager til de samme naturfænomener. Samme årsag til åndedrættet hos mennesket og dyret, samme oprindelse til stenarterne i Europa og Amerika, samme kilde til lyset fra vores køkkenild og fra solen, til lysets tilbagekastning på Jorden og på planeterne. 3. Regel Egenskaberne ved legemer, der hverken aftager eller tiltager gradvist, og som kan konstateres at gælde alle legemer inden for eksperimentel rækkevidde, vil være at betragte som universelle egenskaber ved alle legemer i det hele taget. … Endelig hvis det gennem eksperimenter og ved astronomiske observationer universelt forekommer, at alle legemer rundt om Jorden graviterer [dvs. bliver tiltrukket grundet masse] mod Jorden proportionelt med kvantiteten af den masse, de rummer hver især, at månen ligeledes proportionelt med kvantiteten af sin masse graviterer mod Jorden, og at vores have omvendt graviterer mod månen, og alle planeter mod hinanden indbyrdes, og kometerne tilsvarende mod solen – så må vi i forlængelse af denne regel universelt antage, at alle legemer principielt er udstyret med en gensidig gravitation [dvs. gensidig massetiltræk-
OPLYSNINGSTID, KRIG OG REVOLUTIONER
ning]. At dømme ud fra fremtræden er der mere, der taler for alle legemers universelle gravitation end for deres uigennemtrængelighed, som vi for legemerne i de himmelske regioners vedkommende ikke har eksperimentel adgang til. Ikke at jeg hævder tyngdekraften som essentiel for alle legemer. Med deres iboende kraft mener jeg ikke andet end deres inerti [dvs. et legemes tilbøjelighed til at forblive i stilstand eller fortsætte i samme bevægelse med mindre det påvirkes udefra]. Denne er uforanderlig. Deres tyngdekraft aftager, jo længere væk fra Jorden de befinder sig. 4. Regel Inden for eksperimentel filosofi bør vi betragte udsagn baseret på generel induktion [logiske slutninger truffet på baggrund af enkeltfænomener] ud fra fænomener som sande eller så godt som sande, uanset hvad man kan forestille sig af modsatrettede hypoteser [dvs. teorier om bestemte sammenhænge, som endnu ikke er bevist], indtil der eventuelt optræder andre fænomener, som enten kan gøre disse udsagn mere præcise eller påføre dem undtagelser. Denne regel må følges, således at induktionen ikke kan omgås via hypoteser. Dansk oversættelse: Morten Visby.
KILDE 2 Abigail Adams – ”Husk damerne”, Braintree, 31. marts 1776 Abigail (1744-1812) kommer i dette private brev til hendes mand John Adams ind på kvinders rettigheder i forbindelse med oprettelsen af Amerikas Forenede Stater (USA). Abigail og resten af hustanden havde måttet forlade Boston, da den var blevet besat af engelske tropper på grund af uroligheder og oprør mod kolonimagten. 17. marts havde de engelske tropper dog opgivet besættelsen og forladt byen. John Adams var på tidspunktet rejst til Philadelphia for at deltage i Kontinental-kongressen, hvor repræsentanter for de 13 engelske kolonier arbejdede for at skabe en fælles politik over for England. Arbejdet endte med Uafhængighedserklæringen 4. juli 1776.
45