DEN FRANSKE REVOLUTION I årene efter den amerikanske revolution forsøgte den franske konge Ludvig XVI i flere omgange at få økonomien op at køre igen. Det lykkedes dog ikke rigtigt, og i 1789 indkaldte kongen til stænderforsamling i Paris. Dét skulle han aldrig have gjort! Han kom dermed til at udløse det, som kaldes ”Den Franske Revolution”, der på få måneder ændrede kongens status fra absolut enevældig til absolut ligegyldig. Stænderforsamlinger var et almindeligt fænomen i mange af de enevældige europæiske lande. Her mødtes repræsentanter for de forskellige samfundsgrupper, kaldet stænder, for at rådgive kongen. I Frankrig var der tre stænder: adelen, de gejstlige (dvs. de katolske biskopper, præster osv.) og den såkaldte tredjestand. De to første stænder var det, man kalder ”privilegerede”, dvs. de havde en række særlige privilegier som bl.a. skattefrihed. Tredjestand repræsenterede mere end 90% af befolkningen, der ikke tilhørte en af de to første stænder. Det var bl.a. bønder og borgere, og da det stort set ikke var muligt at ændre stand i det franske samfund, var der også præster, som på grund af deres familiebaggrund hørte til tredjestand. Dygtige borgere havde ikke mulighed for at skifte stand, til trods for at de kunne opnå magtfulde embeder som teologer, jurister og embedsmænd. Den økonomiske krise og kongens krav om øgede skatter ramte især tredje stand, der på forsamlingen i 1789 udløste revolutionen. Inspireret af oplysningstænkningen krævede tredje stand som repræsentanter for langt størstedelen af befolkningen, at de skulle have større indflydelse end de to første stænder. De udråbte sig selv som ’Nationalforsamling’ og krævede, at der blev lavet en forfatning for landet. Borgerne Find og læs den franske menneskerettighedserklæring krævede ”frihed, lighed og broderskab”, et krav der fremsat og vedtaget af Nationalforsamlingen i 1789, efter at tredje stand havde taget magten (kan stadig gentages på Frankrigs offentlige bygninger, elbl.a. findes på Institut for Menneskerettigheders ler fx på de franske euro-mønter. Kongen gav delvist hjemmeside www.menneskeret.dk). efter for kravene, og henover sommeren 1789 voksede • Hvem er afsender og modtager af teksten? urolighederne i Paris, som kulminerede med, at vre• Hvad er tekstens indhold? de borgere 14. juli stormede fængslet Bastillen, hvor • Påvis spor af forskellige af oplysningstidens bl.a. politiske fanger tidligere var blevet tilbageholdt. tænkere, behandlet på side 11-19. Ytringsfriheden og de andre oplysningstanker blev en • Hvordan tænkes samfundet indrettet? vigtig drivkraft i revolutionen, der på få år vendte op • Hvordan passer tekstens menneskesyn med og ned på Frankrig. nutidens? Revolutionen varede mange år og gennemløb for• Sammenlign den franske menneskerettighedsskellige faser. I dele af revolutionen forlod man operklæring med FN’s Verdenserklæring om lysningstænkningen totalt og gik i gang med at forMenneskerettigheder fra 1948 (kan ligeledes findes på bl.a. Institut for Menneskerettigheders følge og dræbe alle, der var imod revolutionen. hjemmeside) – hvilke forskelle og ligheder er der? Andre af tiltagene under revolutionen var til gen• Diskutér, om menneskerettigheder er et særligt gæld i direkte forlængelse af oplysningstankerne. europæiske fænomen. Under den fase af revolutionen, der kaldes ’rædselsherredømmet’, lukkede Nationalforsamlingen fx de
OPGAVE
34
OPLYSNINGSTID, KRIG OG REVOLUTIONER