KILDE 4 Jawaharlal Nehru: Økonomisk udvikling og alliancefrihed, 1956 Nehru repræsenterede Kongrespartiet og havde været fængslet utallige gange af de engelske kolonimyndigheder. Han blev det selvstændige Indiens første premierminister fra selvstændigheden i 1947 til hans død i 1964. Han ønskede ikke at vælge side i Den Kolde Krig og var pga. af Indiens størrelse den mest betydelige blandt de alliancefrie nationers ledere. Vi har nu taget hul på den overvældende, men også meget spændende opgave at skabe hurtig og omfattende økonomisk udvikling i vort land. At skabe en sådan udvikling i et gammeldags og tilbagestående land som Indien vil kun være muligt med målrettet planlægning. I overensstemmelse med vore demokratiske principper og traditioner søger vi gennem åben diskussion og drøftelse såvel som gennem selve realiseringen at inddrage den indiske befolknings entusiastiske, frivillige og aktive samarbejde. Vi fuldførte vores første femårsplan for otte måneder siden, og nu er vi begyndt på den næste femårsplan i mere ambitiøs skala. Denne gang søger vi at gennemføre en planlagt udvikling inden for landbrug og industri, i byen og på landet, på alle niveauer fra fabriksproduktion til hjemmeindustri. Jeg taler om Indien, fordi det er mit land, og jeg har en vis ret til at tale på Indiens vegne. Men mange andre lande i Asien kan fortælle samme historie, for Asien er i dag under genopblomstring, og lande, der længe har været under fremmed åg, har i dag genvundet deres uafhængighed og er optændt af en ny ånd og stræben efter idealer. For dem som for os er uafhængigheden lige så livssvigtig som det åndedræt, hvormed man holder sig i live, og kolonialismen er afskyelig i enhver form, uanset hvor ... Fred og frihed er blevet to sider af samme sag, og verden kan ikke vedblive at være delvist fri og delvist underlagt andres herredømme ret længe endnu. I denne atomalder er freden også blevet en prøve på menneskets overlevelsesevner. For nylig har vi oplevet to tragedier med voldsomme konsekvenser for mænd og kvinder over hele verden. Her
IDEOLOGIERNES KAMP
tænker jeg på tragedierne i Ægypten* og Ungarn**. Vores dybfølte sympatier går til dem, der har lidt eller lider, og vi må alle gøre vort yderste for at hjælpe dem og medvirke til at løse disse problemer på en fredelig og konstruktiv måde. Men selv disse tragedier har et enkelt positivt aspekt, for de har demonstreret, at selv de mest magtfulde lande ikke kan gribe tilbage til gamle kolonialistiske metoder eller påtvinge svage lande deres herredømme. Verdensopinionen har vist, at den kan organisere sig til modstand mod sådanne krænkelser. Måske vil friheden, som et resultat af disse tragedier, blive udvidet og få et mere sikkert grundlag. Bevarelsen af freden er det centrale sigte for den indiske politik. Det er i forlængelse af denne politik, at vi har valgt at gå alliancefrihedens vej. Alliancefrihed er ikke ensbetydende med at forholde sig passivt, hverken mentalt eller handlingsmæssigt, eller at være blottet for enhver tro eller overbevisning. Det indebærer ikke at underlægge sig, hvad vi opfatter som ondskab. Det er derimod en positiv og dynamisk tilgang til de problemer, vi står over for. Vi tror på, at alle lande har ret, ikke kun til frihed, men også til at føre sin egen politik og vælge sin egen måde at leve på. Kun sådan kan sand frihed trives – kun sådan kan et folk leve og udvikle sig i overensstemmelse sin egen sjæl. Vi tror derfor på ikkevold og ikke-indblanding i andre landes forhold. Vi tror på tolerance mellem landene og evnen til fredelig sameksistens. Vi mener, at nationerne gennem fri ideudveksling, samhandel og andre former for kontakt vil lære af hinanden, således at sandheden vinder frem. Vi vil derfor bestræbe os på at opretholde venskabelige relationer til alle lande, selvom vi ikke kan tilslutte os deres politik eller styreformer. Vi mener, at vi gennem denne tilgang kan tjene ikke blot vort eget land, men også fredens og solidaritetens sag i verden som helhed. Dansk oversættelse: Morten Visby
*
Egypten 1956. Nehru refererer her til, hvordan England og Frankrig i forbindelse med Sinaikrigen angreb Egypten og bombede Cairo efter, at Egypten havde nationaliseret den engelsk-fransk ejede Suezkanal, der forbinder Middelhavet med Det Indiske Ocean. ** Ungarn 1956. Nehru refererer til hvordan Warszawapagt landene med Sovjetunionen invaderede Ungarn i efteråret 1956. Det ungarske kommunistparti havde åbnet op for muligheden for flere politiske partier og havde lagt op til, at Ungarn ville trække sig ud af det militære samarbejde i Warszawa-pagten. Det fik de kommunistiske lande til at invadere landet og rulle udviklingen tilbage.
153