Dominoteorien. Efter at Kina, Nordkorea og Nordvietnam var blevet kommunistiske kort efter Anden Verdenskrigs afslutning, blev den sydvietnamesiske modstandsbevægelse, Vietcong, af USA under Den Kolde Krig blev opfattet som en trussel, der kunne medføre, at det ene asiatiske land efter det andet ville blive kommunistisk, så magtbalancen imellem de to store ideologiske fjender ville have kunnet ændre sig i kommunisternes favør.
134
om dominoteorien. USA måtte stå fast, ellers ville det ene land efter det andet falde til kommunismen. Sovjetunionen fik atomvåben i 1949, og derefter startede et oprustningskapløb på atomvåben imellem de to supermagter. Man talte om den atomare terrortrussel og om M.A.D., Mutual Assured Destruction (garanteret gensidig tilintetgørelse). Den Kolde Krig blev kaldt sådan, fordi det aldrig kom til egentlig krig imellem supermagterne. Dertil var angsten for en altomfattende atomkrig for stor. Den Kolde Krig blev ført retorisk og via en lang række stedfortræderkrige. Supermagterne støttede hver sin side i de mange mindre krige, der blev udkæmpet i Asien, Afrika og Latinamerika. Da der var fred i Europa og i den vestlige verden, og da USA var så dominerende, så nogle historikere en parallel til Pax Romana og talte om en Pax Americana. De største stedfortræderkrige under Den Kolde Krig var Koreakrigen 1950-53 og Vietnamkrigen 1965-1975. Her havde USA i mange år over en halv million soldater udstationeret uden at kunne forhindre Nordvietnam og den sydvietnamesiske guerilla Viet Cong i at vinde krigen og gøre hele Vietnam kommunistisk. I 1959 tog en Fidel Castro magten på Cuba og blev hurtigt nødsaget til at alliere sig med Sovjetunionen. I takt med afkoloniseringen af Afrika opstod en lang række borgerkrige i nogle af de tidligere kolonier, og her støttede USA og Sovjetunionen hver sin side i konflikterne. I Mellemøsten blev den nyoprettede stat Israel USA’s allierede, mens Sovjetunionen længe støttede Egypten, Syrien og Irak. I 1962 var verden på randen af en atomkrig. Sovjetunionen havde opstillet atomare mellemdistanceraketter på Cuba, men blev tvunget til at trække dem tilbage. Herefter blev forholdet imellem de to supermagter bedre trods Vietnamkrigen, hvor Sovjetunionen støttede Nordvietnam. Kina og Sovjetunionen var kommet på kant med hinanden på grund af forskellige opfattelser af den rigtige vej til kommunisme. Derfor var USA i 1972 klar til at tilbyde Folkerepublikken Kina en plads i FN’s Sikkerhedsråd. Her havde Kina siden kommunisternes sejr i 1949 været repræsenteret af Taiwan, hvortil taberne i borgerkrigen var flygtet. Konflikten
IDEOLOGIERNES KAMP