to millioner store befolkning i de vestlige besættelseszoner af Berlin. Det sendte et klart signal om, at USA ikke ville opgive Berlin. Et signal som J.F. Kennedy gentog, da han ved et besøg i Berlin i juni 1963 sagde: Ich bin ein Berliner. I 1949 var delingen af Tyskland en realitet. Den sovjetiske besættelseszone blev til DDR (Den Tyske Demokratiske republik), mens de tre vestlige besættelseszoner blev til BRD (Forbundsrepublikken Tyskland), i dag husket som henholdsvis Østtyskland og Vesttyskland. I april 1949 blev den nordatlantiske forsvarspagt NATO dannet til forsvar i mod Sovjetunionen, som Vesten oplevede som aggressivt. Hvem startede så Den Kolde Krig? De vestlige lande oplevede Sovjetunionen som ekspansionistisk. Var socialismen ikke grundlæggende ekspansionistisk? Havde Karl Marx ikke talt om, at arbejdere i ALLE lande skulle forene sig? Og havde Sovjet ikke skabt en række lydstater i Østeuropa, hvor man indførte kommunistiske politiske systemer som i selve Sovjetunionen? En senere revisionistisk opfattelse havde forståelse for Sovjetunionens behov for en interessesfære i det østlige Europa. Men var det USA, der var ekspansionistisk? Amerikanske historikere skrev i 1994 om årsagerne til Den Kolde Krig. Amerikanske militære eksperter arbejdede allerede i 1943-44 med planer for, hvordan USA efter krigen måtte opbygge et fremskudt forsvar af oversøiske baser. De skriver: Man kan overveje, om ikke Amerikas egen opfattelse af sine nationale sikkerhedsbehov – selv om det måske ikke var meningen – medvirkede til at skabe ængstelse og fremkaldte modforholdsregler fra en stolt, mistænksom, usikker og grusom regering, der samtidig havde ret til at være bekymret for de langsigtede perspektiver ved en genopbygning af traditionelle fjender og udviklingen af fremmede baser langs Sovjetunionens periferi.* En amerikanske topdiplomat foreslog i 1946 en inddæmningsstrategi over for Sovjetunionen, og det lykkedes USA at opbygge et net af forsvarsalliancer og baser hele vejen rundt om Sovjetunionen. I oktober måned 1949 blev opdelingen af verden i to store rivaliserende ideologiske lejre cementeret, da Mao Zedongs kommunister overtog magten i Kina. Verdens folkerigeste stat indførte nu et kommunistisk system og modtog i 1950’erne massiv støtte fra Sovjetunionen. Samtidigt forsøgte Frankrig at generobre sin koloni Vietnam, men måtte kæmpe imod den kommunistiske modstandsbevægelse Viet Minh. Og i 1950 angreb det kommunistiske styre i det nordlige Korea det sydlige Korea. Den Kolde Krig blev global. Koreakrigen sluttede uafgjort i 1953, og mere end 60 år efter synes den aktuelle konflikt imellem det stadig kommunistiske Nordkorea og det nu demokratiske Sydkorea at virke som vidnesbyrd fra en fjern kold krig. I 1954 måtte Frankrig trække sig ud af Vietnam, og landet blev delt i et kommunistisk styre i nord og et USA-orienteret styre i syd. Udviklingen i Asien fik den amerikanske udenrigsminister til at tale *
Filmen ”Apocalypse Now” (dansk titel: ”Dommedag nu”) af instruktør Francis Ford Coppola udkom i 1979, 6 år efter at den amerikanske hær var blevet tvunget til at forlade landet. Vietnamkrigen blev allerede i samtiden meget kritiseret i USA, og filmens fremstilling er også yderst kritisk. Samtidig regnes filmen fortsat som et hovedværk i filmhistorien.
Melvyn P. Leffler & David S. Painter: ”Origins of the Cold War”, NY 1994
IDEOLOGIERNES KAMP
133