gen. England betjente sig som under Første Verdenskrig massivt af tropper fra kolonierne. Disse lagde mærke til den amerikanske præsidents opbakning til selvstyre. I december 1941 angreb Japan den amerikanske flådebase Pearl Harbour, og USA gik i krig imod Japan. Tyskland erklærede herefter USA krig, og den totale verdenskrig var en realitet. USA og England samarbejdede allerede. Der blev etableret kontakt til Sovjetunionen og andre stater, der ville bekæmpe fascismen i Europa og japansk militarisme i Asien. De kaldte sig De Allierede. Samarbejdet mellem det kommunistiske Sovjetunionen og de liberalistiske lande USA og England var et samarbejde imellem ideologiske fjender efter devisen: min fjendes fjende er min ven. Både de vestlige liberale demokratier og det kommunistiske Sovjetunionen var i krig med fascismen. Den engelske premierminister Churchill sagde, at krig skaber underlige sengekammerater. USA og England sendte våben til Sovjetunionen, og USA hjalp fra 1942 englænderne i Nordafrika. Men i 1942 var Tyskland stadig i offensiven i Sovjetunionen, hvor de nåede frem til Stalingrad. Her stod et bittert slag, hvor en stor tysk hær blev omringet af russiske styrker. Hitler ville ikke tillade tilbagetrækning, og fra november 1942 til februar 1943 rasede et slag, der decimerede den tyske hærenhed fra 300.000 til 100.000 mand. Nederlaget ved Stalingrad anses i dag for begyndelsen til enden for det nazistiske Tyskland. Mens Tyskland endnu i 1943 var i offensiv på østfronten, blev de tyske tropper sommeren 1943 trængt ud af Nordafrika. De allierede gjorde landgang på Sicilien og kæmpede sig op igennem Italien. Mussolini blev afsat og fængslet, men befriet af Hitler, der oprettede en fascistisk republik i Norditalien. Fra 1944 var tyskerne også i defensiven på ØstfronSkulpturgruppe af legende børn, der mærkelig nok ikke blev smadret i det sønderskudte Stalingrad 1942-43.
124
IDEOLOGIERNES KAMP