KILDE 6 Internationale ”Internationale” blev den mest berømte og udbredte arbejder kampsang. Den blev skrevet i 1871 af Eugène Pottier (1816-87), der havde deltaget i Pariserkommunen. Efter den Fransk-Tyske krig 187071, hvor Preussen hurtig slog Frankrig, udbrød der revolution i Paris, hvor arbejderne dannede Pariserkommunen, som Karl Marx opfattede som det første eksempel på et klasseløst kommunistisk samfund. Pariserkommunen blev dog hurtig nedkæmpet af resterne af den slagne franske hær. Sangen, der hed ”Debout les damnés de la terre”, blev først udgivet i 1887. I første omgang blev den sunget på melodien til den fransk revolutionssang fra 1789 ”La Marseillaise”, men i 1888 komponerered en fransk arbejder ved navn Pierre Degeyter (1848-1932) den melodi, som den blev kendt under. ”Internationale” er oversat til næsten alle verdens sprog, og den findes fx på dansk i flere oversættelser. ”Internationale” blev Sovjetunionens ”nationalsang” fra Den Russiske Revolution 1917 og til 1943. På det tidspunkt gik det op for den sovjetiske diktator Stalin, at de russiske soldater, der kæmpede imod det nazistiske Tyskland, ikke døde for den internationale socialismes sag, men for ”Moder Rusland”. Derfor udskiftede han billederne af Marx, Engels og Lenin på sit kontor med billeder af berømte russiske generaler fra 1812 og de russisk-tyrkiske krige i 1800-tallet. Samtidig erstattede man ”Internationale” med en egentlig russisk nationalsang.
Rejs jer, fordømte her på Jorden Rejs dig, du sultens slavehær I rettens krater buldrer torden nu er det sidste udbrud nær Bryd kun fortids møre mur i stykker Slaveskare, der er kaldt Snart verdens grundvold sig forrykker fra intet da vi bliver alt :/:Vågn til kamp af jer dvale til den allersidste dyst Og internationale slår bro fra kyst til kyst Vågn til kamp af jer dvale slår bro fra kyst til kyst:/: Ej nogen mægtig gud og kejser og folkehøvding står os bi
102
Nej, selv til kampen vi os rejser vor folkeret forlanger vi For at knuse tyvene vi føder for at fri vor bundne ånd vi puste vil til essens gløder og smede med en senet hånd :/:Vågn til kamp af jer dvale – osv./: Vi knuges under stat og love vi flås af skattens skarpe klo Og pligtfri kan den rige sove vor ret kan ingen steder gro Lad os kaste åget af vor nakke Lighed fordrer: pligt for ret Med pligterne vi tog til takke nu kræver vi vor løn for det :/:Vågn til kamp af jer dvale – osv./: Ved ofringen til mammons ære har guldets konger aldrig haft et andet mål end det at tære på proletarens arbejdskraft Denne bande ved vor slid og plage til en mægtig rigdom kom Og når vi fordrer den tilbage forlanger vi vor ejendom :/:Vågn til kamp af jer dvale – osv./: Med krigsbegejstring de os fylder de konger, før vi skal i slag Men voldens herrer væk vi skyller på massemytteriets dag Bær da stejkeånden ind i hæren og på næste krigs signal vi siger nej til helteæren og skyder hærens general :/:Vågn til kamp af jer dvale – osv./: Arbejdere i stad, på landet en dag skal verden blive vor Den dovne snylter skal forbandet fordrives fra den rige jord Mange gribbe på vort blod sig mætter lad os jage dem på flugt vor kamp en herlig tid forjætter hvor solen altid stråler smukt :/:Vågn til kamp af jer dvale – osv./:
INDUSTRIALISERING OG IMPERIALISME