Under samme himmel Kristendom og andre religioner
Rebekka BĂŚrnholdt Mette Hansen Catharine Linke Anne Rosenskjold Nordvig
6
Alinea
Under samme himmel Kristendom og andre religioner
6
Emnebog
Rebekka BĂŚrnholdt Mette Hansen Catharine Linke Anne Rosenskjold Nordvig
Alinea
Indhold Tro og tanker .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det ikke-religiøse menneskesyn Det religiøse menneskesyn
Gud og mennesker .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Skabelsen og syndefaldet Regler og love
Jødedom .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
David Jesus De første kristne Kejser Konstantin
8
14 14 15 16 16 17 17
19 20 21 23 25
Jerusalem – den hellige by
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Verdens centrum
Kampen om Jerusalem .
6 7
10 12
Eksistens – religiøst eller kulturelt Jødiske højtider og helligdage Spiseregler – kashrut Rent og urent Jødedommens oprindelse Jødedom – land, ghetto, prognomer og Holocaust
Messias .
4
26 28
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jerusalem – en hellig by Hvem var korsfarerne? Tempelriddere Opgaven i det hellige land Børn tog også på korstog
30 30 32 32 33 34
Kristendommen i Danmark
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Religion i Danmark Den Ortodokse kirke Den Katolske kirke Jehovas vidner Baptistkirken Pinsekirken
Luther
36 37 37 38 39 40
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Reformation
Symboler.
42 47
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nadver
48 49
Ritualer – bryllup .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Ægteskab Overgangsritual Folkekirkens bryllupsritual Bryllupsritual i islam
Kend dine fortællinger
52 52 53 54 56
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
58
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
61
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
62
Tro og tanker – hvad er et menneske? Evaluering
36
Ordforklaringer .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
63
Tro og tanker
Bestemmer jeg selv, hvad jeg har lyst til?
Hvor sidder sjælen – hvis jeg altså har en sjæl?
Hvad består min fornuft af?
4
Tro og tanker
Er jeg bare en veludviklet abe? Har Gud bestemt, hvad jeg skal føle?
Hvor kommer min frihed fra – er jeg fri?
Hvem bestemmer over mig?
Sådanne spørgsmål er umulige at undgå i løbet af et liv. Mennesker kommer i tvivl om mange ting – også dem selv. Problemet med denne type spørgsmål er, at der ikke er svar på dem – kun teorier, meninger og holdninger. Der findes mange forskellige forsøg på at beskrive, hvad et menneske er.
Tro og tanker
5
Her er tre beskrivelser af, hvad et menneske er. Det er videnskabelige beskrivelser, hvor mennesket betragtes som en del af evolutionen. Mennesket er et pattedyr blandt andre pattedyr på Jorden. Men selvom mennesket er et pattedyr, er der alligevel forskel på mennesker og dyr. Men hvad er forskellen? HOMO SAPIENS Homo betyder menneske og sapiens betyder intelligens. Mennesket er et tænkende væsen. Det er det, som gør mennesket til noget særligt. HOMO FABER Faber betyder håndværker. Mennesker bruger værktøj til at bearbejde Jorden og skaffe sig mad. Det er denne evne, der gør mennesket til noget særligt.
Det ikke-religiøse menneskesyn Nogle mener, at mennesket ikke skal interessere sig for andet end det, der kan måles og vejes. Sjæle, guder og tanker kan man ikke måle eller veje og man kan heller ikke iagttage det med sine sanser. Derfor er det helt meningsløst at spekulere over det.
Darwin (1809 – 1882) Darwin var en engelsk naturforsker og geolog. Han er bedst kendt for sine bidrag til evolutionsteorien. Han slog fast, at alle levende væsner har fælles ophav. At alle levende væsner har udviklet sig gradvist fra helt enkle livsformer. Det kaldte han evolution. Det betød, at mennesker var pattedyr, som nedstammede fra aber. Det passede ikke med det, der stod i Biblen og derfor var Darwins teori om evolution ikke populær blandt nogle kristne.
HOMO LUDENS Ludens betyder leg. Mennesker leger. De skaber og opfinder; bygger byer og laver teater. Mennesker laver kultur, og det er det, der gør mennesket til noget særligt.
HOMO BETYDER MENNESKE Spørgsmålet om, hvad et menneske er, har altid interesseret os. Gennem tiden har store tænkere forsøgt at svare på dette spørgsmål.
6
Tro og tanker
Charles Darwin med en abes krop. Tegningen blev vist i satirebladet The Hornet i 1871.
Det religiøse menneskesyn ”Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.” 1.mosebog, kap.1 Sådan står der i skabelsesberetningen i Biblen. Og religiøse mennesker bruger det som udgangspunkt for at beskrive, hvad et menneske er. Grundtvig siger: Mennesket er ikke en dresseret abekat. Det er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Det betyder, at mennesker indeholder mere end blot ’støv’ – altså krop, men også ’ånd’. Der er ingen, der ved, hvad ’ånd’ er. For Grundtvig betyder det, at det er Helligånden, der virker her på Jorden blandt mennesker og i mennesker. Når mennesker kan ’tale sammen uden at sige noget og forstå hinanden uden ord’, så er det fordi mennesker er mere end blot pattedyr, men også ånd.
Søren Kierkegaard siger, at mennesker ikke bare er en del af naturen. Mennesker er andet og mere end et dyr eller en plante. Mennesker har en frihed – mennesker kan vælge. Dyr kan bare være det, som de nu er skabt til, men mennesker kan skabe sig… blive til fx musiker eller balletdanser. Det kan et dyr ikke.
Søren Kierkegaard (1813 – 1855) Søren Kierkegaard var dansk teolog og filosof. Kierkegaard regnes som den største danske filosof og som fader til eksistentialismen. Han sagde, at dyr lever, men mennesker eksisterer.
N.F.S.Grundtvig (1783 – 1872) Grundtvig var præst. Han har stor betydning for, hvordan kristendommen i Danmark har udviklet sig. Han har skrevet en stor del af de salmer, der er i salmebogen. Han mente, at man først bliver et menneske i mødet med Guds ord og i mødet med andre mennesker. Først skulle man blive menneske og så kunne man blive kristen.
Søren Kierkegaard tegnet af P.C. Klæstrup ca. 1845.
Tal sammen med en makker om Darwins, Grundtvigs og Kirkegaards religiøse menneskesyn. Er du enig med deres betragtninger? Grundtvig blev malet af kunstneren C.A. Jensen, 1843.
Hvad har de tilfælles, og hvor adskiller de sig?
Tro og tanker
7
Gud og mennesker Du har nu lært om det ikke-religiøse menneskesyn og det religiøse menneskesyn. Du har lært, at de to menneskesyn kommer med vidt forskellige svar på, hvad et menneske er.
Hvem tror hvad i verden? 2,2 mia. kristne 1,6 mia. muslimer 1,1 mia. ikke troende 1 mia. hinduister 500 mio. buddhister 600 mio. andre religioner 14 mio. jøder
8
Gud og mennesker
I dette kapitel skal du høre mere om det religiøse menneskesyn. Og selvom man tror på Gud, kan man sagtens være meget uenig i rigtig meget.
84 procent af verdens 7 milliarder mennesker tilslutter sig en eller anden form for religion. Det svarer til mere end otte ud af ti mennesker. De fire største religioner i verden er kristendom, islam, hinduisme og buddhisme. I diagrammet er disse religioner tegnet ind i forhold til hinanden. Du kan også se, hvor meget jødedommen fylder, hvor mange mennesker, der ikke er troende og hvor mange, der tror på noget helt andet.
På side 4-5 var der nogle svære spørgsmål om, hvad et menneske er. Alle religionerne kommer med svar på disse spørgsmål. Ved at tro på en religion, kan man altså få svar på, hvad et menneske er, hvordan man skal opføre sig, og hvad der skal til for at blive frelst.
I jødedom, islam og kristendom tror man, at Gud skabte mennesket. Man tror, at mennesket er skabt med en fri vilje, som han/hun bruger til enten at vælge det gode eller det onde.
I Buddhismen tror man også, at mennesket er en del af en større verdenssjæl, og at man bliver skabt igen og igen ud af denne. De tre religioner jødedom, kristendom og islam kaldes for de monoteistiske religioner, fordi man kun tror på én gud. De 3 religioner har mange af de samme fortællinger, mange af de samme vigtige personer, og de tror alle sammen på den samme gud. De har derfor meget tilfælles. Men de er også meget forskellige, hvilket skyldes, at de 3 religioner tolker de fælles historier forskelligt. Du skal nu lære om nogle af forskellene og lighederne mellem de tre religioner.
I hinduismen tror man, at mennesket er en del af en større verdenssjæl, kaldt Brahman. Når mennesket dør vender det tilbage til Brahman for at blive født igen som et nyt væsen på Jorden. Det er vigtigt, at mennesket opfører sig godt, hvis han/hun vil fødes som et bedre væsen.
I alle religionerne er det vigtigt, at være et godt menneske, der ikke lyver, ikke stjæler og ikke slår ihjel. Alle religionerne taler om, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Men hvis det er sandt, hvorfor lyver vi så over for hinanden? Hvorfor taler vi grimt til og om hinanden? Hvorfor slår vi, når vi bliver uvenner? Og hvorfor går voksne mennesker i krig, og slår hinanden ihjel?
Hvad betyder det at have en fri vilje?
Mono = én Teisme = gud
Gud og mennesker
9
Skabelsen og syndefaldet Alle tre religioner tror, at Gud skabte verden og mennesket.
Skabelsen
Biblen: ”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.” 1. Mosebog, kapitel 2
Syndefaldet I både jødedommen, kristenkristen dommen og islam fortælles historien om Syndefaldet, hvor Adam og Eva spiser af den forbudte frugt. Og i alle tre religioner har denne overtrædelse alvorlige konsekvenser for dem; nemlig at de skal opleve smerte, lidelse og død. Men hvor Adam og Eva straffes af Gud i Biblen, tilgives de af Gud i Koranen.
Ada og Eva, 1294-99. Tegning fra bogen Manafi al-Hayawan.
10
Gud og mennesker
Koranen: ”Vi skabte mennesket af det fineste ler.” (…) ”Derpå former Han det og indblæser sin ånde i det”. Koranen, sura 23 og 32
Adam og Eva, 1510. Malet af Jean Gersoert Mabuse (1478-1532).
Find forskelle og ligheder ved teksten fra Biblen og Koranen på de to kunstbilleder.
• Hvem er personerne på billederne? • Hvor befinder personerne sig henne? • Hvad laver personerne på billedet?
Gud og mennesker
11
Regler og love I Torahen, Det nye Testamente og Koranen står der, hvordan mennesker skal leve for at få del i Guds kærlighed og blive frelst efter døden.
I jødedommen og islam skal menneskene følge nogle bestemte regler for at blive frelst. Når et menneske dør, skal han eller hun stå til regnskab over for Gud, og da er det vigtigt, at man har fulgt Guds regler så godt som muligt. På grund af denne tankegang kaldes islam og jødedom for lov-religioner. Her ligner de altså hinanden. Men selvom de har tilfælles, at man skal følge regler for at blive frelst, er deres hellige skrift meget forskellige.
Iransk Koran, skrevet både på arabisk og persisk.
For hvor jøderne faktisk har rigtig mange regler og bud (613) for, hvad man må og ikke må, har muslimerne det faktisk ikke. Størstedelen af Koranen er reelt én lang lovprisning af Gud.
Torarulle og ”jad” – hånd, en jødisk pegepind til at pege på teksten med under læsning af toraen.
12
Gud og mennesker
Den kristne bibel består af to hoveddele. Den første del er den jødiske skriftsamling: Det Gamle Testamente på 39 skrifter. Den anden del består af 27 skrifter og kaldes Det Nye Testamente.
I kristendommen skal de troende også følge loven (De ti Bud). Men Jesus siger, at det er Det Dobbelte kærlighedsbud, der er det vigtigste: ”Du skal elske Herren din Gud…” og ”Du skal elske din næste som dig selv.” Samtidig siger han, at det er helt umuligt for et menneske at overholde alle budene. Derfor ofrer Gud sin søn for menneskehedens skyld, for at frelse menneskene fra budene. Det er dermed troen på ham (Jesus Kristus), der frelser én. Fordi de tre religioner har en masse fælles fortællinger har de også mange fælles religiøse steder. Dette er dog ikke helt uproblematisk, da de da alle vil have førsteret til disse steder. En by, der har været særligt udsat for dette er Jerusalem. Du vil senere, i denne bog, høre om, hvilke problemer dette har medført.
Afrunding Du har nu læst om, hvordan religionerne kommer med bud og regler for, hvad der forventes af mennesket, hvis det skal leve et godt liv ud fra de givne regler og love. Du har også læst, at det er umuligt at leve det gode liv uden fejltagelser. Alle mennesker fejler. Det er en del af livet – om man er troende eller ej.
Evaluering Diskuter sammen med en makker eller i gruppen: • Hvad betyder monoteisme? • Hvilke tre religioner er monoteistiske? • Hvordan bliver man frelst i jødedom, islam og kristendom?
Gud og mennesker
13