SLAGET PÅ FÆLLEDEN
våben fra de arabiske købmænd. Så overfaldt de nabostammer og solgte fangerne til købmændene. Fangerne blev bundet sammen i lange rækker. De stærkeste fik en last elfenben, som de skulle bære hele vejen til kysten. Det var en rejse på mere end 1000 km, før karavanen nåede frem. Slaverne blev derefter stuvet sammen i små både og sejlet til øen Zanzibar, hvor de blev solgt til arabiske købmænd.
Find Nilens kilder! Folk i England og de øvrige europæiske lande blev forfærdede over beretningerne om den arabiske slavehandel. Der rejste sig et folkekrav om at standse slavehandlen. Livingstone blev sendt tilbage til Afrika med besked på at samle flere oplysninger om den arabiske slavehandel. Desuden skulle han lede efter Nilens kilder. På sin sidste, store rejse, der begyndte i 1867 og varede resten af livet, gennemrejste Livingstone den centrale del af Østafrika. Han var svækket af sygdom og måtte ofte bæres af sine trofaste afrikanske hjælpere. Da man i lang tid intet havde hørt fra ham, sendte en amerikansk avis en journalist ud for at lede efter ham. Henry Stanley hed han. Det lykkedes Stanley at finde Livingstone i en lille landsby ved Tanganyika-søen. Mødet mellem de to er blevet berømt. Især fordi Stanley, der efter måneders søgen endelig fandt den berømte opdagelsesrejsende, kun kunne fremstamme: „Dr. Livingstone I presume.“ Oversat til dansk: „Dr. Livingstone formoder jeg?“ Formoder? Hvem skulle det ellers være? Det lykkedes aldrig Livingstone at finde Nilens kilder. Men det var der andre, der gjorde.
Stanley møder Livingstone. Da der opstod rygter om Livingstones død, blev den amerikanske journalist Henry Morton Stanley sendt ud for at finde ham. De to mødtes i 1871 ved Tankanyika-søen. To år senere døde Livingstone, og hans lig blev ledsaget tilbage til England af hans trofaste tjener. Kobberstik, 1880.
77