PRAK SIS FORSK NING
En grundbog til pædagoger
AKADEMISK FORLAG
PRAKSISFORSKNING
MIKKEL SNORRE WILMS BOYSEN
PRAKSISFORSKNING
EN GRUNDBOG TIL PÆDAGOGER
Akademisk Forlag
Praksisforskning. En grundbog til pædagoger
Mikkel Snorre Wilms Boysen
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Signe Hastrup
Omslag: Rasmus Funder
Sats: Demuth Grafisk
Bogen er sat med: Charter ITC Pro og Chalet Comprime
Tryk: ScandinavianBook
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6594-4
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11 1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
INDLEDNING:
PÆDAGOGER SOM
FORSKERE
I gamle dage var pædagogisk forskning noget, der blev udført af en akademisk og privilegeret elite, der holdt til på universiteterne. Forskning var ikke noget, der havde den store betydning i den daglige praksis i dagtilbud, fritidsklubber, specialtilbud eller andre områder af den pædagogiske profession. Men tiderne skifter, og i dag er forskning en fast integreret del af pædagogisk praksis, og pædagoger spiller en helt central og nødvendig rolle i forskning i pædagogisk praksis. Pædagoger er konstant i færd med at forbedre praksis og finde løsninger på problemer – det vil sige forske i egen praksis. Forandringen skyldes særligt tre forhold.
For det første lever vi i en omskiftelig tid, som hele tiden skaber nye udfordringer. I fritidsklub og SFO skal pædagoger finde ud af, hvordan de kan skabe trivsel og fællesskaber for en generation af børn og unge præget af stigende mistrivsel og ensomhed. I dagtilbud skal pædagoger udvikle metoder til at fremme børns lyst til at spise grøntsager med henblik på at fremme sundhed og reducere CO2-belastende kødforbrug. I socialpædagogikken skal pædagoger styre de unge uden om kriminalitet og usunde miljøer og i stedet inspirere dem til en fremtid med arbejde og uddannelse. Og så videre. Og så videre. Og så videre. Pædagoger skal hele tiden finde løsninger på små og store problemer, der er fremkaldt af en verden i forandring.
For det andet har vi efterhånden fundet ud af, at pædagogisk viden ikke er noget, som eksisterer uafhængigt af kontekst (Uggerhøj 2019). Børn er forskellige. Pædagoger er forskellige. Institutioner er forskellige. Familier er forskellige. Miljøer er forskellige. Der findes ikke én bestemt viden, der kan overføres til alle børnehaver, bosteder eller SFO’er. Derfor må forskning være tæt på den konkrete pædagogiske praksis, og den må involvere pædagoger, der har erfaring og viden om den konkrete praksis.
For det tredje har analyser løbende påvist, at forskningsresultater sjældent når ud til pædagoger og bliver omsat til handlinger. Forskning har det med at ende som rapporter og artikler, der læses af de få (Schmidt 2018). Til gengæld ved vi, at forskning skaber værdi, når pædagoger er med til at lave forskningen i egen praksis (Hansen 2008). Her kan resultater uden videre omsættes til den praktiske hverdag og skabe forbedringer for de børn, unge og voksne, pædagogerne arbejder med.
Derudover er der også formelle årsager til, at forskning har flyttet sig fra universiteterne ud i den pædagogiske praksis. Forskning er nemlig i stigende grad blevet en del af pædagoguddannelsens pensum og noget, som studerende skal engagere sig i og forholde sig til. Ligeledes er professionshøjskolerne i dag forpligtet til at foretage forskning og have forskere ansat på samme måde som på universiteterne (Boysen 2021a). Forskning er blevet en fast del af pædagogens kompetenceområde og virkefelt.
Når forskning rykker ud af universiteterne og ind på pædagoguddannelsen og ud i den pædagogiske praksis, sker der et sammenstød. Forskere og pædagoger må indtage nye roller. Forældede forestillinger om ”rigtig forskning” udfordres. Forskningens succeskriterier forandres. Og ud af denne brydningsproces vokser en ny forståelse af forskning:
• En forskning, som er tæt koblet til den lokale hverdagspraksis i institutioner
• En forskning, der tager afsæt i pædagogens erfaring og blik for potentialer og udfordringer
• En forskning, der giver umiddelbar værdi for børn, unge og voksne i de involverede pædagogiske institutioner
• En forskning, der er tæt koblet til handling, og som resulterer i pædagogiske redskaber, der kan anvendes i praksis
• En forskning, hvor den enkelte pædagogs erfaringsudvikling og læring er en central del af selve forskningens resultat
• En forskning, der ikke anses som en isoleret proces, men snarere en naturlig del af pædagogens måde at udvikle og forbedre praksis i det daglige.
I denne bog finder du en samlet beskrivelse af praksisforskning og de principper, værdier og potentialer, som den indebærer. Bogen er opdelt i 13 korte kapitler, der på forskellige måder beskriver praksisforsknings metoder og perspektiver. I hvert kapitel giver jeg eksempler på, hvordan disse metoder og perspektiver kan bruges i pædagogisk praksis.
I kapitel 1 introduceres du til et landkort over pædagogisk forskning og dens forskellige poler. Hensigten er at vise, hvordan forskning både kan forholde sig passivt undersøgende og aktivt intervenerende til pædagogisk praksis. Metodelitteratur inden for det pædagogiske felt er ofte fokuseret på den passivt undersøgende del. I denne bog er der ligeledes fokus på handling og intervention.
I kapitel 2 introduceres du til pragmatisme, som er det videnskabsteoretiske udgangspunkt for praksisforskning. I de efterfølgende kapitler (kapitel 3, 4, 5 og 6) introduceres du til henholdsvis designbaseret forskning, aktionsforskning, selvstudieforskning og casestudieforskning, som alle er konkrete metoder, der knytter an til praksisforskning.
I kapitel 7 tages et opgør med uheldige forestillinger om forskeren som ”klogere” end praktikeren. Kapitlet er baseret på en spændende tekst af aktør-netværk-teoretikeren Bruno Latour, der er optaget af den viden, som udspiller sig i den konkrete praksis, og som kun har hån tilovers for bedrevidende forskere.
I kapitel 8-11 beskrives forskellige elementer af et praksisforskningsprojekt. Der er fokus på forskningsspørgsmål, vidensindsamling, empiriproduktion, etik og samtykkeerklæringer samt analyse. Det er en vigtig pointe ved praksisforskning, at den indbefatter undersøgelsesmetoder inspireret af antropologien og kvalitativ forskning i almindelighed. I disse kapitler dykkes ned i sådanne metoder, og det beskrives, hvordan disse metoder komplementerer pædagogisk intervention og handling.
Kapitel 12 og 13 er helliget helt konkrete øvelser og eksempler på praksisforskning. I kapitel 12 beskrives en række afsluttede praksisforskningsprojekter, og der henvises til lettilgængeligt onlinemateriale. I kapitel 13 beskrives praksisforskning trin for trin, og der gives anvisninger til, hvordan du kan lave et praksisforskningsforløb som del af pædagoguddannelsen eller som uddannet pædagog. Her kan du blandt andet læse om, hvordan du laver et projekt på alt fra tre dage til seks måneder.
I bogens afslutning opsamles de væsentligste pointer i forhold til praksisforskning og de muligheder og idealer, som praksisforskning repræsenterer. Kapitlet er et godt sted at starte og et godt sted at slutte, hvis du vil blive skarp på argumenter og rationaler bag praksisforskning.
Efter bogens sidste kapitel finder du en liste med ord, der er vigtige at kende til i kvalitativ forskning. De fleste ord er forklaret i bogen, når de anvendes. Men af praktiske hensyn er disse ord også samlet i en liste, så du hurtigt kan få en forklaring, hvis du farer vild i de forskellige betegnelser.
I bogen refereres ikke til en overflod af litteratur. I stedet fremhæves en begrænset mængde af tekster, som jeg selv har læst igen og igen, og som jeg synes, er spændende, kloge, sjove, provokerende og relevante. Du kan betragte teksterne som mine yndlingssange. Eller som mit bud på litteraturens Margueritruter i praksisforskningens landskaber. Blot er der i denne bog tale om vidunderlige forskningsartikler fremfor artister som Prisma, Sulka, Lars Lilholt eller køreturen fra Esrum Kloster til Hundested Havn.
I litteratur om forskningsmetoder diskuteres ofte, hvad der skal til for at være en forsker. I min optik er dette egentlig en uinteressant problemstilling, der i værste fald lægger op til hierarkier mellem ”rigtige forskere” og dem, der ikke tør (eller har interesse i) at betegne sig som sådan. For mig at se kan alle være forskere. Det vigtige spørgsmål er snarere, hvilken type forskning vi laver, hvordan vi værdisætter den, hvilken viden vi skaber, hvilken betydning denne viden har, og hvad der skal til for at lave god forskning fremfor dårlig. Disse spørgsmål tages løbende op i bogens kapitler.
I bogen taler jeg ofte om henholdsvis ”forskere ” og ”deltagere”. Med disse betegnelser henviser jeg primært til, at nogle ofte leder forskningsprocessen, mens andre deltager. Derfor kan betegnelsen ”forsker” både henvise til den pædagogstuderende, der i et mindre projekt undersøger måder at forbedre eftermiddagssamling i SFO’en, og den mere erfarne forsker, der samarbejder med pædagoger, studerende og andre aktører om et større forskningsprojekt. Begrebet ”deltager” skal ikke forstås sådan, at man per definition ikke forsker, når man er i denne rolle. Mange af de forskningsmetoder, der beskrives i bogen, bygger på en vision om samskabelse og demokrati. Derfor indgår deltagere ofte også som forskere.
Jeg håber, denne bog vil give dig lyst til at forske i egen praksis og udvikle praksisnær pædagogik til glæde for børn, unge og voksne i den pædagogiske profession. Derudover håber jeg, at bogen giver dig en oplevelse af, hvor sjov, kreativ, spændende og umiddelbart meningsfuld forskning kan være.
God fornøjelse med bogen.
Pædagoger som forskere 13
PÆDAGOGER
SOM FORSKERE
Praksisforskning er en intervenerende forskningsmetode, der fokuserer på at undersøge, udvikle og forbedre en given praksis. Metoden gør pædagoger i stand til selv at igangsætte relevant og praksisnær forskning, som kan føre til pædagogisk handlen.
I denne bog udfoldes metodens principper, værdier og potentialer.
Med afsæt i eksempler fra forskellige praksisfelter demonstrerer Mikkel Snorre Wilms Boysen, hvordan principperne kan omsættes til vigtige og værdifulde projekter i både lille og stor skala. Bogen behandler blandt andet følgende emner:
• Pragmatisme
• Designbaseret forskning
• Aktionsforskning
• Selvstudieforskning
• Casestudieforskning
• Aktør-netværk-teori
• Praksisnære interviews
• Praksisnære observationer
• Etik og samtykkeerklæringer.
PRAKSISFORSKNING
er en grundbog, der trin for trin klæder pædagogstuderende og uddannede pædagoger på til selv at give sig i kast med praksisforskning – både på studiet og i den pædagogiske hverdag.