1.9 Boksplot Når vi laver en statistisk analyse, vil vi gerne fremstille vores data på en overskuelig måde, så alle kan få et indtryk af, hvordan resultatet ser ud. En god måde at gøre det mere overskuelig, er ved at vi tegne et boksplot. Boksplottet illustrerer kvartilsættet, og dermed fordelingen af vores data. For at kunne tegne et boksplot skal vi kende det udvidede kvartilsæt, altså: • • • • •
Minimumsværdien af datasættet 1. kvartil/Nedre kvartil Median 3. kvartil/Øvre kvartil Maksimumsværdien af datasættet
Alle disse oplysninger tegnes ind i en tegning på følgende måde:
Her angiver ”boksen” de 50 % af datasættet som ligger mellem nedre kvartil og øvre kvartil, mens de to haler visualiserer de 25 % der ligger over og under nedre- og øvre kvartil. Inde i boksen tegnes medianen. Som det ses på skitsen oven for, vil et boksplot sjældent være symmetrisk, da udseendet afhænger af det enkelte datasæt. Selve udseendet af boksplottet kan også variere fra computerprogram til computerprogram.
OBS: på linjen med observationer, SKAL alle observationer indgå, OGSÅ tallene imellem, OG der SKAL være lige langt imellem alle observationer. Hvornår er boksplot smart? Boksplot er ofte smart til at sammenligne flere datasæt med hinanden.
© L&R Uddannelse • Vognmagergade 11 • DK-1148 Kbh. K
LÆSEPRØVE - foreløbig udgave