Men der er også mere traditionelle arbejdsspørgsmål til mange af scenerne. Ikke til alle, hvilket er et bevidst valg. Det er jo en god øvelse at sætte eleverne til selv at lave spørgsmål. I henholdsvis den trykte bog og på lru.dk/ocho er der opgaver til alle dele af filmen. Der vil næppe være nogen som vil bruge dem alle. Men der er rigelige muligheder for at vælge. Ocho apellidos vascos er ikke en sproglig let film. Der spilles bevidst på at bruge både baskisk sprog og at vise dialektforskellene mellem andalusisk spansk og baskisk spansk. Forhåbentlig kan eleverne høre forskel. Skulle de lære et par bandeord hen ad vejen, gør det da heller ikke noget. Sådan taler mange spaniere jo nu engang. Mange gange begynder replikkerne med et “que” der kan virke forvirrende. Dette skal ofte bare udelades i en oversættelse til dansk. Et eksempel er hvor Amaia i scene 27 siger “¡que no estás en Sevilla!” der bliver til “du er ikke i Sevilla!”. Et andet hvor Rafa i scene 33 siger “que he perdido las llaves” der fint kan oversættes til “jeg har mistet nøglerne”. Gloserne er så omfangsrige at elever burde kunne læse materialet fra starten af 2.g. Skulle man se filmen med en 1.g klasse, kan man prøve at læse scene 71. Den er ikke så svær endda. Det har dog ikke altid været lige nemt at formidle særligt vittighederne, så de bliver letforståelige. Men jeg har gjort mit bedste og takker min kone Graciela Barthou der kommer fra Uruguay. Koldo ville næppe være imponeret, men min ægtefælle har et par baskiske dråber blod i årene og et enkelt baskisk efternavn (Irigoyen). Graciela har hjulpet med at forstå humoren og utrætteligt læst korrektur på den spansksprogede del af bogen og gloserne. I skrivende stund er fortsættelsen til Ocho apellidos vascos lige ved at komme i de spanske biografer. Den skulle ifølge presseforlydender bl.a. bringe Rafa, Amaia, Koldo og Merche til Catalonien. Jeg kan dårligt vente med at høre Rafa sige: Independència. Visca Catalunya. John Bjørnung Jensen, 2015
6 OCHO APELLIDOS VASCOS