KAPITEL 2 GEOLOGI
35
Fig. 2.29A+B: Seismograf og seismogram. Princippet i en seismograf er, at jordrystelser aftegnes på seismogrammet. Ved hvile er seismogrammet en lige linje. Når der forekommer jordrystelser, forplanter rystelserne sig til seismografen, bortset fra loddet der er i ro, på grund af inertien. Rystelserne aftegnes på den tilhørende blok i form af et seismogram. (Kilde: Jens Dolin et al. (red.): Geografiske verdensbilleder. Gyldendal, 2000).
betyder, at et jordskælv målt til 6 på Richterskalaen, er 10 gange kraftigere end et skælv på 5. Richterskalaen er åben. Det vil sige, at der ikke er et defineret maksimum. Man ved ikke, hvor kraftigt det kraftigste jordskælv kan være. Jordskælvets ødelæggelser beskrives ved intensiteten. Intensiteten falder med afstanden til hypocentret og afhænger af Richtertallets størrelse samt jordskælvets dybde. Jordskælv kan opdeles i to faser, som også kan ses på seismogrammet. Første fase kaldes forløberen. Bølgerne i forløberen er P- og S-bølger, der løber fra hypocentret og breder sig i alle retninger gennem Jorden. P-bølgerne er trykbølger, der svinger parallelt
31_NatGeo2design_2k.indd 35
med bølgernes udbredelsesretning. S-bølgerne er transversalbølger, der svinger vinkelret på udbredelsesretningen. Efter forløberen følger hovedfasens bølger. Disse bølger kaldes L-bølger. De løber fra hypocentret og opad til epicentret, hvorefter de breder sig ud til alle sider på jordoverfladen. Det er disse bølger, der forårsager de største skader. Observationer af P- og S-bølgerne og deres vandring gennem Jorden er en af de bedste indirekte måder at sige noget om Jordens indre opbygning på. Eksempelvis er det ved observation af disse bølger, at man antager, at Jordens ydre kerne er flydende. Denne konklusion er man nået frem til ved at se på
26/05/14 16.14