32
KAPITEL 2 GEOLOGI
en meget høj temperatur og fraværet af fri kvarts. At der ikke dannes kvarts betyder, at lavaen er tyndtflydende, hvilket medfører at den kan brede sig ud over et relativt stort areal, inden den er helt størknet. Resultatet bliver en skjoldvulkan, som er en vulkan med et karakteristisk , relativt flad skjoldformet profil. Skjoldvulkaner findes især langs de konstruktive pladegrænser, hvor lithosfæren er tynd og asthenosfæren ligger tæt oppe under overfladen. Skjoldvulkaner er derfor almindelige på Island, som ligger på den midtatlantiske ryg. Et andet eksempel på vulkanisme langs de konstruktive pladegrænser er plateaubasalt. Her dannes der ikke vulkanbjerge, fordi den tyndtflydende magma strømmer ud fra langstrakte spalter. En anden type vulkan er keglevulkanen. Under keglevulkanen ligger magmakammeret dybt. Det betyder, at der skal en kraftigere trykstigning til, for at et udbrud skal kunne finde sted. Derfor skal størkningen i magmakammeret foregå over længere tid. Resultatet bliver bl.a., at der dannes frit kvarts, og at
lavaen derfor bliver sejtflydende. Udbredelsen af lava er lille, og vulkanen vokser derfor relativt hurtigt i højden. Keglevulkaner kaldes også stratovulkaner (stratos = lag). De er lagdelte, fordi udbruddet starter med store mængder tefra (faste partikler), dernæst kommer lavaen. Den er sejtflydende, fordi den er mindre varm. Resultatet bliver et karakteristisk kegleformet profil. Udbrud fra keglevulkaner er sjældnere, men også mere kraftige end ved skjoldvulkanen. Eksempler på keglevulkaner er Fuji, Etna, Vesuv samt de fleste vulkaner i Andesbjergene. Keglevulkaner opstår ved de destruktive pladerande i forbindelse med subduktion af lithosfæreplader. Magmaet dannes ved opsmeltning af den neddykkende plade på stor dybde. For at udbruddene skal kunne slå hul til overfladen, er der derfor behov for en kraftigere energiudladning. Under udbrud fra en keglevulkan kan der foregå en størkning i selve kraterrøret, hvis ikke trykket på magmakammeret i vulkanen er kraftigt nok. Der bliver altså dannet en slags prop i vulkanen. Denne prop kaldes et dæklag. Hvis dæklaget bliver tilpas
Fig. 2.25A: Skjoldvulkan.
Fig. 2.25B: Keglevulkan.
31_NatGeo2design_2k.indd 32
26/05/14 16.14