30
KAPITEL 2 GEOLOGI
Fig. 2.21: Bjergkædefoldninger i forhold til den geologiske tidsskala.
følge af pladetektonisk aktivitet. Nogle steder på Jorden er skorpen mere skrøbelig end andre. Når pladerne bevæger sig, kan der ske det, at skorpen sprækker der, hvor den er mest skrøbelig. Dette kan være inde midt på en plade og forklarer forekomsten af enkeltstående bjerge midt inde på kontinenter i områder, hvor der er langt til pladegrænser. Bruddene kan dog også opstå nær pladegrænser, fx der hvor to plader glider fra hinanden ved en konstruktiv pladegrænse. Et brud på skorpen er dog ikke nok til, at stykker af denne kan hæve sig op som et bjerg. For at forklare hvordan det sker, skal princippet om isostasi gennemgås.
Isostasiprincippet Isostasi er latin og betyder ligevægt. I geologi bruges begrebet til at forklare, at skorpen, der jo flyder oven på kappen, altid er i ligevægt som et samlet legeme. Den isostatiske teori antager, at den samlede lithosfæremasse pr. arealenhed er konstant. Ved dannelsen af et foldebjerg øges presset på lagene under bjerget. Da bjerget ikke synker ned i det underliggende lag, må der foregå et pres den modsatte vej. Med tiden eroderes bjerget, og presset på det underliggende lag reduceres. Dog uden at presset nedefra reduceres. Sker der nu et brud i kanten af det eroderede bjerg, kan presset nedefra skubbe underliggende lag i vejret. Denne landhævning vil gentage sig, indtil presset nedefra er reduceret så meget, at det er lig presset ovenfra. Dermed opnås ligevægt, isostasi. Det er denne proces, der kan forklare forekomsten af dybbjergarter som fx granit på jordoverfladen. Fx er Bornholms granitrige overflade oprindeligt dannet i 20 km’s dybde, for 1,7 mia. år siden. Isostasi forklarer også landhævningen i Danmark siden sidste istid (se fig. 5.18).
31_NatGeo2design_2k.indd 30
Vulkanisme Et af de fænomener, som temmelig ofte kan observeres i relation til pladetektonisk aktivitet, er vulkanisme. Al vulkanisme skyldes, at der i Jordens indre findes smeltede stenmasser, magma. Magma kan dannes på to måder:
. .
Ved at fast materiale bringes til nedsynkning ved en destruktiv pladegrænse. Ved at kerneprocesser i Jordens indre frigiver enorme energimængder og strømmer mod jordoverfladen.
Magmaet bevæger sig mod Jordens overflade, fordi dets massefylde er lavere end det omgivende materiale. For at vulkanisme skal kunne opstå, skal magmaet samles i et magmakammer under vulkanen. Magmaet begynder langsomt at størkne på grund af et temperaturfald i magmakammeret. Temperaturen falder, fordi magmaet er bragt tættere på jordoverfladen i forhold til det område, hvor magmaet er dannet. Når temperaturen falder i magmaet, begynder forskellige mineraler at krystallisere. Denne mineraldannelse medfører, at det resterende flydende magma, den såkaldte restsmelte, ændrer kemisk sammensætning, samtidig med at restsmeltens rumfang formindskes. Magmaet indeholder samtidig også store mængder af gasser. Disse gasser kan ikke optages i de nydannede mineraler. Dermed har vi hovedårsagen til, at vulkaner kommer i udbrud: Når gasserne skal rummes i en restsmelte, som bliver stadig mindre, stiger trykket i magmakammeret. Til sidst bliver trykket så stort, at det kan gennembryde dæklagene over magmakammeret, så magmaet kan stige op til overfladen.
26/05/14 16.14