KAPITEL 2 GEOLOGI
21
Fig. 2.10 A+B: Gnejs og marmor. To eksempler på metamorfe bjergarter. En gnejs (til venstre) kan oprindeligt have været en granit, der har været under et kraftigt tryk- og temperaturpåvirkning. I gnejsen er de mørke mineraler orienteret efter trykretningen. Marmor (til højre) er en kalkbjergart, hvor mineralindholdet er ændret pga. metamorfose. (Foto: Geologisk Museum København).
A
i bjergartens struktur. Disse ændringer sker primært på grund af forøget tryk, men også her er en temperaturstigning en nødvendig forudsætning. Et eksempel på dette er gnejs, der fx. kan dannes ved metamorfose af granit. I gnejsen ligger mineralkornene i striber orienteret vinkelret på den retning, det stigende tryk har haft på bjergarten.
B
Den geologiske cyklus Som det fremgår af ovenstående, sker der til stadighed en omdannelse af bjergarterne, og mange processer indgår i denne omdannelse. Sammenhængene mellem de tre bjergartsdannende processer kan opstilles i en skematisk oversigt, som illustrerer samspillet mellem interne og eksterne processer (fig. 2.11).
Fig. 2.11: Den geologiske cyklus. Denne cyklus viser sammenhængene mellem de geologiske processer i Jordens indre – opdelt i kappe og skorpe – og på overfladen. Man taler om interne og eksterne geologiske processer. En bjergart kan følge hvilken som helst af pilene. På et eller andet tidspunkt har bjergarter fulgt dem alle og har gennemgået en hel cyklus. (Efter Brian J. Skinner & Stephen C. Porter: Physical Geology. John Wiley & Sons, New York, 1987).
31_NatGeo2design_2k.indd 21
26/05/14 16.14