20
KAPITEL 2 GEOLOGI
Kalk og salt i Danmark – eksempler på sedimentære bjergarter To forekomster i Danmarks under-
Skrivekridtet som er en meget
var således en høj temperatur og
grund er særligt interessante. Den
finkornet og porøs bjergart, består
dermed en kraftig fordampning.
ene er det kalklag, som udgør den
næsten udelukkende af kokkolitter.
Det hav, der dækkede det danske
øvre del af kridttidens aflejringer.
En bjergarts porøsitet bestemmes
område, kaldes Zechsteinhavet
Den anden er saltforekomster, der
af porevolumens andel af totalvolu-
efter den øvre del af Permperioden
rejser sig som store paddehatte,
men. Jo færre porer jo lavere porøsi-
(256-248 millioner år før nu). Det
de såkaldte diapirer, i undergrunden.
tet og jo mere fast virker bjergarten.
saltlag, der aflejredes i Zechstein,
De findes primært i Nordvestjylland
Man skelner skrivekridt fra
var ca. 1,5 km tykt. Igennem tiden er
danskekalk ved at se på bjergarter-
saltlaget blevet overlejret af yngre
nes indhold af fossiler. Danskekalken
lag, fx danskekalken, og er dermed
danske undergrund og er aflejret for
indeholder bryozoer, det gør skrive-
kommet under et voldsomt tryk og
100-60 millioner år siden. Det øverste
kridtet ikke. Bryozoer er små mosdyr
en forøget temperaturpåvirkning.
kalklag, som kaldes danskekalken,
med lange forgrenede skeletter.
Når saltet er begravet under tre kilo-
er aflejret i Danien-perioden, der har
Disse dyr levede tæt ved kysten
meter sediment, hvor temperaturen
navn efter Danmark. I Danien var
i Danienhavet i modsætning til
er ca. 100 °C og trykket omkring 600
vandstanden i verdenshavene højere
kokkolitterne, som blev aflejret
atmosfære, bliver det flydende.
end i dag, og Danmark var dækket af
længere væk fra kysten. Eksempler
Salt har en lavere massefylde end
hav. Det hav, der dækkede Danmark,
på regulære banker af bryozokalk
de fleste bjergarter. Derfor begynder
menes at have haft en dybde på
kan ses ved Stevns Klint og ved
det begravede saltlag på et tids-
mellem 50 og 200 meter.
Bulbjerg på den jyske vestkyst. Des-
punkt at flyde, mod områder i under-
og Nordsøen. Kalklaget har stor udbredelse i den
uden findes der i danskekalken den
grunden, der er højere end omgivel-
kalkskallede dyr, og det er disse
såkaldte koralkalk, som består af for-
serne. Herefter vil trykket i saltet
dyrs efterladte skeletdele, der i dag
stenede koralbanker, der ligeledes
stige, og presset mod bulens top
udgør materialet i danskekalken.
forekom på lavt vand. Faxe kalkbrud
vil forøges. Hvor der er sprækker i
Langt den overvejende del af kalk-
er typelokalitet for koralkalken.
det overliggende lag, vil saltet søge
I dette hav levede der forskellige
opad mod jordoverfladen.
lagene under Danmark består af
Resultatet vil til sidst blive en
mikroskopiske kalkplader fra en
Saltaflejringerne er dannet som
planktonisk algegruppe: kokkolitter.
følge af inddampning af havvand.
diapir af salt, der rejser sig fra sit
Den dag i dag udgør kokkolitter
Inddampningen skete, da Danmarks
oprindelige fundament i en padde-
stadig hovedparten af plankton
placering i forhold til ækvator var
hatlignende form op igennem
i verdenshavene.
omtrent som Saharas i dag. Der
de yngre lag (se fig. 2.9).
Metamorfe bjergarter Både magmatiske og sedimentære bjergarter kan komme ud for ændringer i temperatur- og trykpåvirkning. Hvis disse påvirkninger er tilstrækkeligt kraftige, kan mineralerne blive ustabile. Der kan derfor dannes nye mineraler, som tilpasser sig ændringerne i tryk og temperaturer. Ved sådanne ændringer undergår bjergarterne en forvandling, på græsk: metamorfose. De bjergarter, der derefter
31_NatGeo2design_2k.indd 20
dannes, kaldes metamorfe bjergarter. Metamorfosegraden afhænger af, hvor kraftigt trykket og temperaturen er ændret. Temperaturen skal stige til minimum 200 °C, før metamorfosen går i gang. Et eksempel på en metamorf bjergart er marmor. Her er der sket en kemisk metamorfose, det vil sige en omdannelse af bjergartens mineraler. Marmor er en omdannet kalkbjergart. Metamorfosen kan også være fysisk og komme til udtryk i ændringer
26/05/14 16.14