KAPITEL 2 GEOLOGI
Fig. 2.5: De mest udbredte grundstoffer i Jordens skorpe.
Bjergarter og mineraler De interne og eksterne geologiske processer kan resultere i, at der dannes bjergarter, dvs. ophobninger eller sammenvoksninger af korn af ét eller flere mineraler. Bortset fra det flydende metal kviksølv er et mineral en fast kemisk substans med en præcis kemisk sammensætning og et karakteristisk krystalgitter, dannet i naturen. Sammenlagt kendes ca. 3.000 mineraler. De fleste er fundet i jordskorpen, nogle få kender man kun fra meteoritter, og to mineraler blev fundet i bjergarter fra månen. I Jordens skorpe
17
er det kun 12 grundstoffer, der udgør 99,23 % af den samlede masse. Antallet af relevante mineraler for de fleste geologiske processer kan indsnævres til 20, der tilsammen udgør 95 % af alle mineraler i skorpen. Disse mineraler kaldes derfor de bjergartsdannende mineraler. De væsentligste er: feldspat, kvarts, pyroxener og amfiboler. Når man betragter forskellige bjergarter, er det tydeligt, at forskellene er store. Nogle bjergarter er meget lyse, andre mørke. I nogle bjergarter ligger mineralerne i uorden, i andre er de fint lagdelte. Det, der er bestemmende for en bjergarts udseende og dermed også mineralsammensætningen, er, hvilke processer der har ført til dannelsen af bjergarten. Der findes tre bjergartsdannende processer: magmatiske, metamorfe og sedimentære.
Magmatiske bjergarter Bjergarter, der er dannet magmatisk, har på et tidspunkt været magma. Magma er flydende, smeltet stenmateriale, som findes i asthenosfæren og lithosfæren (se s. 22). Magmaet findes oftest i magmakamre under vulkanerne (se s. 31). Når magmaet størkner, bliver det til en magmatisk bjergart. Den endelige mineralsammensætning i magmabjergarten afhænger af magmaets sammensætning samt af, hvor hurtigt magmaet er størknet. De bjergartsdannende
Fig. 2.6: Bowens reaktionsserie. Skematisk oversigt over de bjergartsdannende mineralers størkning i et magma. De mørke mineraler udkrystalliseres først, de lyse sidst. De mørke mineraler optager mange metalioner. Mørke mineraler er derfor tunge og synker til bunds i magmakammeret. Herved ændrer resten af magmaet kemisk sammensætning. Senere udkrystalliserede mineraler vil derfor have lavere metalindhold. Plagioklas er en feldspattype, der går fra at være calciumholdig ved høje temperaturer til at være rig på natrium ved lave temperaturer. Jo længere et magma befinder sig i et størkningsinterval, desto større bliver mineralkornene, der udkrystalliseres i dette interval. Et størkningsinterval er den maksimum- og minimumstemperatur, hvori et mineral størkner. (Efter Brian J. Skinner & Stephen C. Porter: Physical Geology. John Wiley & Sons, New York, 1987).
31_NatGeo2design_2k.indd 17
26/05/14 16.14