Mentalisering i supervision
Janne Østergaard Hagelquist Heino Rasmussen
Mentalisering i supervision
Janne Østergaard Hagelquist
Akademisk Forlag
Heino Rasmussen
Mentalisering i supervision
Janne Østergaard Hagelquist & Heino Rasmussen
© 2025 Akademisk Forlag, København
– et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.
Forlagsredaktion: Mette Schilling
Omslag og grafisk tilrettelægning: Louises design
Tegninger og forsideillustration: Rikke Cilja
Bogen er sat med: Conduit Itc Pro og Minion Pro Tryk: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN: 978-87-500-6619-4
Akademisk Forlag
Vognmagergade 11
1120 København K www.akademisk.dk
Akademisk Forlag støtter børn og unge
Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
Indhold
Indledning
MODELLER
Grupper i forestillingsmodus 116
Udfordringer med lederen i gruppen 118
Indflydelse og kontrol i organisationen
Medarbejderens indflydelse i organisationen 122
Det trænede team 124
Supervision af større grupper
Nye medlemmer i supervisionsgruppen
Supervision på video
Del 3
TEORI
Ledelsessupervision
Generelt om ledelsessupervision
Hvad gør det at supervisere ledere ved supervisor?
Hvad er ledelsesbaseret supervision? 134
Ledelse som faglighed 134
At kende eget ledelsesrum 137
At skabe bevægelser igennem følgeskab 138 Supervisor i ledergrupper
Visitation i supervisionsrummet 139
MODELLER
Visitation af sager i ledelsessupervision 142
Hvad er ledergruppens opgave? (Intern opgave) 144
Organisationens livscyklus (intern opgave) 146
Måltal for offentlige ledere (ekstern opgave) 148
Uvidenhedens isbjerg (ekstern opgave) 150
Det personlige lederskab (intern proces) 152
Psykologiske grundvilkår i ledelse (intern proces) 154
Udfordringer i ledergrupper (intern proces) 156
STORM for ledergruppen (intern proces) 158
Følgeskab (ekstern proces) 160
Ledelsesværktøjer (ekstern proces) 162
Vippebræt med mentaliseringsdimensionerne (ekstern proces) 164
Dimensionerne selv-anden (ekstern proces) 166
Dimensionerne indre/ydre (ekstern proces) 168
Dimensionerne følelser/kognition (ekstern proces) 170
Dimensionerne automatisk/kontrolleret (ekstern proces) 172
STORM for grupper (ekstern proces) 174
Del 4
TEORI
Supervisoren
Hvad
Supervisors arbejde med ydersiden: Ansvarlig
Supervisors arbejde med inderside og yderside: Mentalisering
Hvad kan supervisor gøre efter supervisionen?
Supervisorindersiden: Egenomsorg
Inderside
MODELLER
Indersiden
Kompendium
Analyseark til bestemmelse af udviklingsalder
Almindelige reaktioner efter at have oplevet noget voldsomt
Den tredelte hjerne og kamp, flugt og frys
Modeller til arbejdet med grupper
STORM-modellen: Arbejdsark
IGLO-modellen
Kontrol og indflydelse
Appendiks: Supervisionskontrakt
Supervisors
Indledning
Denne bog er en guide til, hvordan man som supervisor kan yde supervision til professionelle, der arbejder med mennesker i udsatte positioner.
Bogen tilbyder en konkret model med henblik på at supervisere grupper. Modellen kan også anvendes individuelt, men det er vores erfaring, at særligt gruppesupervision ofte kan være en udfordrende disciplin, så det er omkring den opgave, vi vil samle opmærksomheden. Som supervisor for grupper er man ansvarlig for at skabe en god proces, hvor mange sind er involveret. Denne proces kræver overblik, struktur og konkrete redskaber, og det er det, vi håber at bibringe gennem denne bog.
Den teoretiske baggrund for den supervisionsmodel, der gennemgås i denne bog, er en mentaliseringsbaseret og traumeinformeret tilgang.
Vi har i Center for Mentalisering mange års erfaring med at supervisere ud fra den model, som præsenteres her. Vi oplever, at mentaliseringsteoriens udgangspunkt om at se bag om adfærd ligger i tråd med hovedopdraget i supervision. Mentaliseringsteorien understøtter således refleksion over mentale tilstande i forhold til de børn, unge og borgere, der arbejdes med, såvel som refleksion over ens egne og samarbejdspartneres mentale tilstande.
Mentaliseringsteoriens tilgang med kombinationen til at fastholde et ÅBENT sind og samtidig have en relativt fast struktur med fokus på procesledelse giver mulighed for at skabe et supervisionsrum med plads til både læring og overblik.
En vigtig del af vores tilgang til mentalisering (Hagelquist 2015; 2023; Hagelquist, Hamre & Jonsson 2024) er at bruge visuelle modeller, som understøtter forståelse og overførelsen af teori til praksis. I mentaliseringsbaseret supervision anvendes de samme visuelle modeller. Dette har en fordel, da det at arbejde med visuelle modeller giver mulighed for at skabe overblik og mening i komplekse problemstillinger. De visuelle modeller kan i supervisionen tegnes på tavlen, og det understøtter bl.a., at supervisionsteamet får et fælles fokus. Da modellerne er de samme, som bruges i arbejdet med klienterne, er der også en stor overførbarhed til det praktiske arbejde.
Der er mange måder at varetage opgaven med supervision på, og der findes ikke i skrivende stund en fastlagt definition på, hvad mentaliseringsbaseret supervision er. Der er nogle begyndende bud og refleksioner over, hvad mentaliseringsbaseret supervision er, som vi naturligvis inddrager. Men givet feltets kompleksitet og den manglende sikre definition og mentaliseringsbaserede model for supervision er vi meget ydmyge over for, at dette blot er vores erfaringsbaserede bedste bud på, hvordan man fremmer refleksion og skaber udvikling og læring i supervision. Vi vil i bogen dele vores bedste tips, tricks og idéer til, hvordan vi har håndteret udfordringer, som vi har oplevet i supervisionsrummet. Tanken er, at man som ny eller garvet supervisor kan blive in-
spireret til at udvikle sin supervisionsgerning. Vi er dog også bevidste om, at det er et komplekst felt, og at supervision handler om personlig stil, fagligt udgangspunkt, målgruppen og den individuelle sag såvel som den individuelle supervisand eller supervisionsgruppen.
Vi har både mange gode erfaringer med supervision, men også mange erfaringer med, at det er gået mindre godt. Vi håber derfor, at alle vores erfaringer kan give inspiration og sætte gang i personlige refleksioner om, hvordan man bedst tilbyder kvalificeret mentaliserende supervision.
Bogens målgruppe og formål
Mentalisering i supervision støtter og giver viden til supervisorer, der arbejder inden for det socialfaglige område, og tilbyder generel viden om supervision til supervisorer, som ønsker inspiration i forhold til viden om procesledelse, supervision af ledere, udfordringer i supervision og det personlige arbejde med sig selv som supervisor. Bogen henvender sig også til professionelle, der ikke nødvendigvis selv forestår supervision, men som er optaget af gruppedynamikker og procesfacilitering. Herudover henvender den sig til læsere, der har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med mentalisering og supervision.
Vi har skrevet bogen til supervisorer, der anvender en mentaliseringsbaseret tilgang i supervision. Mentaliseringsteorien er anvendelig i supervision, da den tilbyder en bred vifte af modeller og interventionsmetoder. Mentaliseringsteoriens kerne er et konstant fokus på varme, empati og medmenneskelighed, hvilket reelt er grundlæggende for enhver form for supervision og terapi (Fonagy m.fl. 2014). Dette fokus kan derfor også styrke andre tilgange til supervision, da man med mentalisering som supplement kan bibeholde sin oprindelige metode, men samtidig holde særligt fokus på at huske at integrere medmenneskelighed i supervisionspraksissen. Bogen inviterer gennem eksempler til, at supervisorer kan spejle sig i oplevelsesbeskrivelser, herunder de teoretiske indsigter og idéer til håndtering af udfordringer i supervision. Det er vores håb at beskrive det komplicerede felt, man arbejder i, når man beskæftiger sig med socialfagligt arbejde. Det kræver forståelse for de unikke udfordringer, der er et vilkår i et felt, hvor man som professionel skal vælge interventioner eller tage beslutninger i komplekse sager, som potentielt kan have alvorlige konsekvenser for udsatte borgere. Vi ønsker, at bogen kan understøtte det evigt udfordrende arbejde med at skabe gode supervisionsrammer, hvor medarbejdere og ledere samarbejder, trives og har overskud til at støtte og hjælpe udsatte borgere.
I mentaliseringsteorien kommer man ikke uden om at se på sig selv som supervisor. Hvad sker der inden i én selv, i samarbejdet, og hvordan har det, man selv bringer med, betydning for ens supervisorrolle? Derfor er det også en del af bogens formål at sætte fokus på, hvad man selv bringer med som supervisor, og tilbyde modeller til at forstå sig selv, passe på og udvikle sit personlige supervisionshåndværk.
Mentalisering i supervision
Bogens opbygning
Bogen tager udgangspunkt i mentaliseringsteorien (Allen, Fonagy & Bateman 2010; Fonagy & Bateman 2019). Mentaliseringsteorien anvendes til at give teori og et sprog, som hjælper til forståelsen af henholdsvis supervisor, supervisander og borgere. Herigennem håber vi på at skabe en ensartet, gennemtænkt og begrundet praksis. I arbejdet med den enkelte sag og den faglige læring og udvikling anvendes hovedsageligt teori og begreber fra mentaliseringsteorien. I de tilfælde, hvor der ikke er anvendelige begreber eller teori fra mentaliseringsteorien, anvendes psykologisk teori inden for udviklingspsykologi, neuropsykologi, traumepsykologi m.m.
Supervision handler for en stor dels vedkommende om metode, relation og gruppedynamik. Mentaliseringsteorien tilbyder teori og modeller til beskrivelse af disse, som meget let kan overføres til mentaliseringsbaseret supervision. Bogen består af fire dele, et kompendium over de mest anvendte modeller, et appendiks, og bagerst i bogen er der plads til supervisors egne noter.
• Del 1 beskriver grundelementerne i supervision. Her samles opmærksomheden om, hvordan man kan forstå supervisionsbegrebet, og hvordan mentaliseringsteori og interventionsmetoder kan anvendes i supervision. Den overordnede supervisionsmodel, supervisionsfisken, præsenteres. Modellen beskriver supervisionsprocessen fra start til slut.
• Del 2 handler om de udfordringer, man kan opleve som supervisor. Denne del er inddelt ud fra IGLO-modellen, så man let kan få overblik over de forskellige former for udfordringer: udfordringer på Individniveau, Gruppeniveau samt udfordringer i forhold til Ledelse og Organisation (IGLO). I denne del vil vi komme omkring håndtering af mentaliseringssvigt, konflikter og gruppedynamikker.
• Del 3 handler om mentaliseringsbaseret supervision af ledere. I denne del beskrives både den overordnede tilgang til mentaliseringsbaseret ledelsessupervision og klassiske temaer og udfordringer i forhold til målgruppen.
• Del 4 har fokus på supervisor. Hvordan forbereder man sig inden supervisionen, og hvordan fastholder man mentalisering og ansvarlig procesledelse under supervisionen? Kapitlets sidste del handler om, hvordan man som supervisor passer på sig selv efter supervisionen, hvordan man generelt arrangerer sit arbejdsliv med fokus på at passe på og udvikle sig selv og egen mentalisering ud fra de erfaringer, man får gennem supervisorrollen. Dette afsnit kan læses af alle, der skal præsentere og præstere og vil udvikle sig i forhold hertil.
De fire dele har både en teoridel og en modeldel. I teoridelen gennemgås teorien i forhold til supervision, mentalisering, ledelse og udfordringer. I modeldelen præsenteres de enkelte modeller i oversigtsform. Modeldelen er tænkt sådan, at man hurtigt kan slå op og få inspiration til at anvende en specifik model eller et værktøj i supervisionen. For at gøre modellerne lettilgængelige er der for hver model et introduktionsark, som introducerer og giver et overblik over modellens herkomst og anvendelsesmuligheder. Herefter følger vores bedste tips og tricks i forhold til de enkelte modeller efterfulgt af et anonymiseret eksempel fra praksis. På den efterfølgende side præsenteres selve
modellen, som kan være en tegning, en række idéer til håndtering af en specifik udfordring, et skema eller en øvelse.
Vi bruger gennem bogen ordene gruppe og team uden at skelne mellem dem. I traditionel supervision omtales teamet ofte med henvisning til et specifikt, udvalgt supervisionsteam, og der er gjort refleksioner over sammensætning og antal medlemmer. Vores erfaring viser dog, at supervisorer oftest superviserer grupper, som består af den kollegagruppe, der arbejder sammen til daglig. De kalder ofte sig selv et team, og derfor skelner vi ikke, men på side 34 beskriver vi, hvordan man i supervisionsteorien definerer og anvender teams.
I bogen berører vi kun sporadisk, hvordan man i supervision arbejder med det personlige, som supervisanden bringer ind i samspillet med borgeren, også kaldet modoverføring. På samme måde beskæftiger vi os kun med betydningen af supervisors eget tilknytningsmønster, relationelle erfaringer og personlige stil i afsnittet om supervisoren. Supervisandens personlige bidrag til samspillet med borgeren er et yderst relevant tema, men da vi primært beskæftiger os med gruppeformatet, hvor supervisanden er sammen med kollegaer, kan et for stort fokus på personlige temaer i supervisionen skabe udfordringer efterfølgende. Vi vil gerne understrege, at det manglende fokus på dette område skyldes disse omstændigheder og ikke, at vi undervurderer betydningen af en mere personlig tilgang til supervision.
I bogen omtaler vi skiftevis supervisor som han og hun. Supervisorer kan have forskellige uddannelser, alder, køn og etnicitet. Supervisor er et professionelt menneske, der ønsker at hjælpe og udvikle andre professionelle mennesker.
Bogen er skrevet, så man kan dykke ned i de enkelte modeller uden nødvendigvis at skulle læse hele bogen. Har man fx brug for viden om mentalisering, kontrakter eller om at starte en ny gruppe, kan man slå direkte op på de relevante modeller.
God fornøjelse med bogen.
Janne Østergaard Hagelquist og Heino Rasmussen
Mentalisering i supervision
Mentalisering handler om at se bag om adfærden. Det er en vigtig del af supervision at se bag om adfærden, både når det gælder supervisor, supervisand og den borger, som supervisionen vedrører.
Mentalisering i supervision er en praktisk guide til at forstå og varetage supervisorrollen og tilbyder værktøjer, erfaringer, cases, modeller og ideer til supervisionsarbejdet. Bogen har et særligt fokus på mentalisering, men kan også læses af fagfolk, der anvender andre teoretiske tilgange.
Bogen består af fire dele:
• Del 1 beskriver grundelementerne i super vision. Lær om strukturmodellen
Supervisionsfisken, der beskriver supervisionsprocessen fra start til slut.
• Del 2 handler om de udfordringer, man kan opleve som supervisor.
• Del 3 handler om mentaliseringsbaseret super vision af ledere.
• Del 4 har fokus på super visor. Hvordan forbereder man sig personligt og professionelt før, under og efter supervisionen?
Mentalisering i supervision henvender sig til supervisorer, psykologer, ledere, konsulenter og undervisere. Bogen er også relevant for professionelle, der er optaget af gruppedynamikker og procesfacilitering. Desuden henvender den sig til læsere med lyst til at stifte nærmere bekendtskab med mentalisering og supervision.