16 TRÆK VEJRET
Kredsløb hos fisk
Væv
Hjertekammer
Gælle
Forkammer
Væv
Kredsløb hos pattedyr Højre forkammer
Højre hjertekammer
Lunge
Venstre forkammer
Venstre hjertekammer
5.12 Skematisk fremstilling af kredsløbet hos en fisk (øverst) og et pattedyr (nederst). Hos fisk cirkuleres blodet i ét kredsløb, og hjertet har et enkelt forkammer og et enkelt hjertekammer. Blodet iltes i gællerne og løber mod hjertet, hvorfra det pumpes videre ud til fiskens organer og derefter løber tibage til gællerne, hvor det atter iltes. Hos mennesker og andre pattedyr iltes blodet i et separat lungekredsløb, og hjertet skal derfor cirkulere blodet i to kredsløb. Hjertet er derfor opdelt i en højre og en venstre side, med hvert sit forkammer og hjertekammer. I hjertets højre forkammer modtages afiltet blod fra kroppen, i venstre forkammer modtages iltet blod fra lungerne.
fig05-12.ai Fra et grundlæggende hjertekar-system hos fisk, hvor hjerte og gæller sidder efter hinanden i et enkelt kredsløb (5.12 øverst), er der hos landlevende hvirveldyr sket en udvikling hen imod et system med to forbundne kredsløb. Det ene har til opgave at ilte blodet, mens det andet får blodet til at cirkulere rundt i kroppen (5.12 nederst).
Menneskets blodkredsløb Det blod, der løber gennem hhv. højre og venstre side af dit hjerte, er ikke i direkte kontakt. Højre side af hjertet pumper blodet rundt i lungekredsløbet, mens venstre side af hjertet pumper blodet rundt i det systemiske kredsløb. Blodkar, der fører blod væk fra hjertet, kaldes arterier, mens blodkar, der fører blod til hjertet, kaldes vener. Menneskets blodkredsløb er vist i fig. 5.13. Fig. 5.14 viser den indre struktur af et menneskehjerte. Prøv at følge blodets vej på fig. 5.13 gennem lungerne over i det systemiske kredsløb og tilbage igen. Det iltede blod fra lungerne flyder via lungevenen til hjertets venstre forkammer, hvorfra det pumpes ned i venstre hjertekammer. Blodet forlader herefter hjertet gennem hovedpulsåren, aorta, der er et meget kraftigt blodkar, som forgrenes i arterier, der føres ud i alle kropsdele. Arteri-
erne forgrenes i mindre arterioler, der igen forgrenes i bittesmå kapillærer. Kapillærer er de mindste blodkar, hvis vægge kun består af et enkelt cellelag. Det er henover kapillærernes tynde vægge, at ilt og kuldioxid udveksles imellem blod og celler i alle kroppens væv (se fig. 5.15). Kapillærerne udgør et ekstremt forgrenet netværk, der gennemrisler alle kroppens væv med blod. Ingen af kroppens celler er mere end 1 mm væk fra en kapillær. Kapillærerne løber sammen i lidt større blodkar, der fører det nu afiltede blod tilbage til hjertets højre side. Kapillærer løber sammen i venoler, der løber sammen i stadigt større vener. To store vener fører blodet ind i hjertets højre forkammer. Fra højre forkammer pumpes blodet ned i højre hjertekammer, og herfra pumpes det igennem lungearterien ind i lungekredsløbet, hvor det igen er klar til at blive iltet. Ringen er sluttet. Hjertemuskelen har sin egen blodforsyning. Fra aorta fordeles blod via kranspulsårer ud i hjertemuskulaturen. I slutningen af kapitlet kan du læse mere om sygdomme, der skyldes forsnævringer eller blodpropper i kranspulsårerne.