8 LIVET SOM
BAKTERIE
3.1
Escherichia coli Den klare runde petriskål (fig. 3.1) ser livløs ud, men hver eneste af de gullige slimede pletter er en bakteriekoloni, bestående af millioner af bakterier. De tilhører en art, som forskere har studeret intensivt i over hundrede år, og som måske er den organisme på Jorden, vi forstår bedst overhovedet: Escherichia coli, eller blot E. coli. E. coli er kun få tusindedele af en millimeter lang. Hver celle er formet som en mikroskopisk u-båd omsluttet af en cellemembran lavet af fedt og en cellevæg dannet af forskellige kulstofholdige molekyler. Cellen er indvendigt pakket med molekyler, der puffer, maser og samarbejder for at få bakteriecellen til at vokse og dele sig igen og igen. Afhængig af vækstforholdene findes der mellem 3 og 10 millioner proteiner i en enkelt E. coli-celle. E. coli kan under optimale forhold dele sig hvert 20. minut, så der går kun 7-8 timer, før en enkelt celle, der er landet på en næringsholdig agarplade, et blevet til et par millioner bakterieceller, der danner en synlig koloni, se fig. 3.1.
Findes over alt E. coli kan være sygdomsfremkaldende, men de fleste E. coli-stammer er harmløse. Milliarder af dem lever
3.1 Petriskål med agar, en geleagtig substans lavet af ekstrakt fra alger iblandet sukker, vitaminer og næringsstoffer. Pletterne er kolonier af colibakterier.
3.2 Det ser ud til, at mobilen husker andet end telefonnumre! Hver koloni på denne agarplade er startet med en bakterie eller svampespore, der har siddet på telefonen.
ganske fredeligt i dine tarme, og der findes milliarder og atter milliarder af E. coli overalt på Jorden. I floder, skove, søer, i byer – og ikke mindst i laboratorier. Lige som mennesker er E. coli et produkt af evolutionen. I laboratoriet kan forskere observere, hvordan variationer i genomet opstår, mutation for mutation, fordi bakterierne deler sig så hurtigt, og fordi deres arvemateriale er let at undersøge. Blandt andet kan forskerne se, hvordan E. coli-stammer bliver modstandsdygtige over for antibiotika. E. coli har også været med til at afsløre, hvordan det første liv på Jorden så ud. De første levende organismer var prokaryoter, og deres grundplan lignede de E. coliceller, vi kender i dag. TEST DIN FORSTÅELSE : En enkelt bakteriecelle kan give ophav til en bakteriekoloni. Hvor mange bakterieceller vil du antage, at der er på den agarplade, der viser aftrykket af mobiltelefonen (fig. 3.2)? Hvor mange bakterier tror du, der oprindeligt var på telefonen?