LIVET SOM BAKTERIE 23
Konjugation
3.20 Overførsel af gener mellem bakterier. Bakterier bytter let gener, også selvom de ikke er i familie. Her er vist tre mekanismer, hvor gener overføres fra et individ til et andet, uden at der er tale DNA overføres mellem to bakterier, der er i kontakt med hinanden via et rør, et sex-pilus DNA overføres mellem to bakterier, der er i kontakt med hinanden via et rør, et sex-pilus om nedarvning. Det kaldes med en samlet betegnelse horisontal gen-overførsel. Konjugation
Transduktion
Transduktion
DNA overføres fra en bakterie DNA overføres fra en bakterie til en anden via bakteriofager til en anden via bakteriofager
Transformation
Transformation
Korte stykker frit DNA optages af bakterien Korte stykker frit DNA optages af bakterien
Plasmidbåren resistens er en anden mekanisme, hvormed generne spredes hos bakterier. Plasmiderne, som du læste om i afsnittet ”Mobilt DNA” [(s. XXX)], kan over føres fra en bakterie til en anden gennem strukturer kaldet pili, men de kan også optages direkte fra omgivelserne. Når en bakterie dør, kan en anden bakterie således optage plasmid-DNA’et og bringe de gener, der sidder på plasmidet, i spil i cellen. Virus, der angriber bakterier, ser også ud til at spille en vigtig rolle i at transportere gener mellem forskellige bakterier. Når et virus har angrebet en bakterie, kan bakterien ved et tilfælde komme til at indarbejde sine gener i viruspartiklens arvemateriale, og når virus så angriber den næste bakterie, vil den overføre generne til den nye vært.
Multiresistens Det sker, at bakterier har fået flere plasmider med flere forskellige typer resistensgener, og af og til kobles plasmiderne sammen inde i bakterien og skaber et nyt superplasmid, der bærer flere resistensgener. På den måde opstår der multiresistente bakterier. Bakterier med multiresistens-plasmider lever godt, hvor der bliver brugt meget antibiotika, for antibiotikaen selekterer alle andre bakterier væk. Så selvom den multiresistente bakterie måske ikke er den bedste i klassen til at finde føde, gør det ikke noget, så længe den har sit resistens-plasmid, og der er antibiotika til at holde de andre bakterier væk.
Virkningen af antibiotika er ved at smuldre, og det sker igen og igen, at sygdomme, der ellers har været trivielle at behandle, ikke længere kan slås ned på denne måde. Det gælder også dødbringende sygdomme som tuber kulose. Teorien om naturlig selektion fortæller os, at jo mere antibiotika der bruges, jo hurtigere opstår resistensen, og den viser, at selvom vi finder nye typer antibiotika, vil der også opstå resistens over for dem. De tørre tal viser, at det holder stik. I de dele af verden, hvor antibiotikaforbruget er størst, ses også den største forekomst af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier.
Udviklingen kan vendes Det samme gælder på landbrugsområdet. Den type landbrug, der har det mest intensive forbrug af antibiotika i produktionen, er også der, hvor der findes det største resistensniveau hos bakterierne. Og når vi ved, hvor let bakterier bytter gener, er bekymringen for overførsel af resistensgener fra bakterier, der inficerer f.eks. grise, til bakterier der skaber sygdomme hos mennesker, vel begrundet. Tal fra dansk landbrug viser os dog også, at en indsats kan hjælpe. I 1995 blev brugen af vækstfremmeren avo parcin udfaset. Stoffet ligner et antibiotikum, vanco mycin, og den udbredte brug gav anledning til resistens mod dette ellers meget anvendte lægemiddel, der bl.a. bruges til at behandle blodforgiftning. Da avoparcin blev